reið

461

reiðr

r-ar valdr, vogn-ejer, bonde, her bruges r. om arbejdsvogn, Korm Lv 34; (r-ar Týr, Tor, findes ikke i vers, se SnE I 230, jfr Falk, Ark. XXXIX, 88). - / ken-ninger, for skib: hlunna r. Am 2, 17, Ræs r. Rdr 7. 12, — for arm: heiðis r-ir Ht 48, — for hoved: rýnis r. St 19, — for kvinde (at det er dette r., som her foreligger, er næppe tvivlsomt, 'bærerske'): r. Rínar glóðar Bjhit 2, 3, r. Rinar leygs Nj 21, r. horna áar Eg Lv 16, r. lauka Vigl 11. — Blandt kvenna heiti ókend pal IV yy 2. — 2) skib, pul IV z 3; denne ellers ikke forekommende betydning kunde foreligge i det anførte r-ar stjóri. jfr brim-, eld-, fald-, haf-, há-, log-, men-, ná-, stafn-, váf-, velti-, porn-.

2. reið, /, riden, ridt, esa fljót r. pRolb Lv 12, r. kveða rossom væsta Run 9. Jfr at-, fram-, gand-, goö-, jó-, oían-, vápn-, vin-.

/. reiða, /, udstyr, skálda r. Harkv 18, berserkja r. Harkv 20, mank góða grepps r-u, her om gæstfri ydelse, gæstfrit ophold, Korm Lv 10; — til r-u, til rede, halda til r-u, få noget som er i beredskab, Gå 74. — Jfr skip-.

2. reiða, (-dda, -ddr), 1) svinge, bære, (kausativ til ríða), r. byttu, række bøtten op, Eld] 1, pórh 1; r. randar orm Hl 16 b, r. gunnseið Ht 2, feröir reiddusk sverð at Steinn 1, 7, rymr reiddra øxa Gldr 7, r. ås Isldr 15, knák r. (hring á armi) Eg Lv 12; r. e-n við meið, lade en svinge i et træ, hænge, Hál 6; ló r-ir búk Blakkr

2,  2, flóð reiddi (skip) Leið 16, skip reiddusk, skibene førtes af bølgerne frem og tilbage, Ingj 1, 2, jfr rg reiddi stafn til hafnar Ragn X 5; hertil kenning: r-andi ráfáka, skibstyrer, Svert 1; — r. barn, holde et barn foran sig på hesten, EGils

3,   2. — 2) veje (udtrykket hæntet fra vægtens svingende bevægelse), udrede, r. út auð Grani 1, r. monnum fé Steinn 3, 14, r. goll Reg 6, r. slikt sem konungr bauð ESk 7, 3, r. gjald til skeiöa, føre det til og adrede, "Danir", r. mat, uddele maden, Hjálmþ VI 2; r. (konu) manni (rettelse for reisa) Svarfd 4. — 3) udbrede, r. lost Sigv 3, 7, r. lof ESk 6, 67, r. nafn i lofi Mark 1, 4, þjóðir r. þína dýrö Sturl 3, 20. — 4) yde, r. fundna bæn, opfylde en bön, Gdfi 33.

reiðask, (-ddisk), vredes, blive vred, Rv 13, GSúrs 19, r. minna (dativ), vredes over mindre, HolmgB 8, r. við bersogli Sigv 11, 8.

Reiðgotar se Hreiðgotar.

/. reiði, /, 1) vrede, r. e-s Arbj 3, Eg Lv 27, Hfr Lv 1. 9, Arn 3, 4, Sigv 1, 1. Stefnir 2, Vol 29, Hhund II 16. 18, Grip 26, Guðr II 39, LU 76, eiga r. e-s (ved rettelse) Korm Lv 21, skgmm mun ró r. Am 78, ró skyldu menn r. gefa Mhkv 4, fyr r. Grip 49, af r. Fáfn 33, séask vr. (her sål.) e-s Akv 2, rgmm r. Arn 3, 4; v-ets forlyd (ikke vr-) ses af Arbj 3. — 2) ophidselse, lidenskabelig færd, især når

der er tale om kamp, af r. Eviðs 4, Hfr Lv 14, Nj (XII) 6, ESk 9, 3. - Jfr gamban-, of-

2.  reiði, m, tove, takkelage, skeið með gyldum r-a Hfr Lv 24, ₌ følg.

3.  reiSi, n, skibs-udstyr, især tove (jfr SnE I 544), skeiðr bgru r. Bglv 2, skeið með skreyttu r. Ótt 2, 15, skeiðr und búnu r. Sturl 3, 6, með gerzku r. Arn 2, 4, slitni r. Bós 5; — kriger udstyr, með r. Herv III 2; bliku r.(?) Brot 2 (FJ's udg.)

reiðigall, n, vredens galde, LU 77.

reiðimgl, n. pi, vredens ord, Vitn 23.

reiðing, /, svæven, svingen, frem og tilbage, es i r-u ráð þjóðkonungs, om handlingens tvivl og usikkerhed, Merl II 58.

reiðiorð, n. pi, vrede ord, strænge befalinger, Stúfr 3 (adskilt ved tmesis).

reiðir, m, 1) svinger, r. randvallar rið-loga, kriger, Edáð 1. — 2) udreder, r. geima glóða (guldets) Katr 19. — 3) s. s. greiðir, fortolker, guðs laga r., biskop, E Gils 1, 6 (her må der læses r.). — Jfr lå-, saur-.

reiSi-Rindr, /, 'bærende Rind', r. sunds solar, guldet bærende gudinde, kvinde, Korm Lv 62.

reiði-Sif, /, 'udredende Siv', ullar r., kvinde, Korm Lv 22 (jfr greiða ull).

reiðiský, n, 'ophængt sky' (reiði-, passivt, 'det bårne'), rifs r., de i vævbommen (rifr) fastgjorte, nedhængende tråde, der for neden udspændes med kléar, Darr 1.

reiði-Týr, m, 'udredende Ty', sára r., Tor, Haustl 20.

reiðivaldr, m, 'svingende hersker', r. rikisvandar, sceptrets svinger, Sturl 3, 1.

reiSiverk, n, vredes-gærning,' en i vrede udført (overilet) handling, Sól 26.

reiðiþokki, m, vredt sind, vrede, Vitn 12; jfr SnE II 102.

reiðmaðr, m, rytter, r-a gnótt ESk 7, 8.

reiðmalmr, m, 'svungen, o: på hesteryg bortført, malm', r. Onitaheiðar, guld, Ht 41.

reiðmæltr, adj, vredt, o: myndigt, befalende, r. jgfurr Bglv 5; snarere således end 'hvis tale er udredet', o: klar, distinkt.

reiðorðr, adj, s. s. foregående, r. ræsir ESk 5.

reiðr, vreiðr (sål. pdr 21, Haustl 11, samt en del steder, hvor det andet rimord er vega, her synes at foreligge en gammel, forstenet forbindelse, der har holdt sig længe efter, at vreiðr ellers udtales uden v, Lok 15. 18. 27, Fáfn 7. 17. 30, Sigrdr 27), adj, 1) vred, forbitret, r. vas þá Vingþórr pry 1, reið varð Freyja pry 13, r. e-m Ski 33, Lok 31, r. es herr Sigv 11, 11, vr. mælti svá Haustl 11, reið skop Korm Lv 40, reið sé rogn ok Óðinn Eg Lv 19, sótti r. at rgðum pKolb 1, 3. — 2) ophidset, lidenskabelig ophidset, især når der er tale