ráð

459

refr

nær sem ráðinn væri pjóðA 1, 19; herhen hører også r. jgfra (hds urigtig JQfri), volde deres død, Gráf 6. — 10) tyde, tolke, r. (rúnar, stafi) Håvm 144, Guðr II 22, Sigrdr 13, Am 9. 11, Eg Lv 38; ráðnir stafir, tydede stave, tydelige stave, Hávm 142; — tyde, gætte, ráð hvat pat væri Am 22: forvansket er Guðr II 38; vildi at ek réða, hvad der ingen mening giver (vildigat at réðisk?, jeg vilde ikke, at det skulde gå i opfyldelse). — 11) tale, r. mart við e-ja, om elskovssam-taler, Tjgrvi (hvor v. 1. réðk einn fyr því meini er urigtig). — Réðkat þess Korm Lv 62 kan ikke være rigtigt, der må læses því, og stedet henføres til betydningen "at være herre over, opnå', 'jeg opnåede ikke det'. — 12) omskrivende med infinitiv (egl. 'jeg foretager

mig at---'), bjóöa ræðr HHj 7, segja

ræðr Hávm 124, réö umb at þreifask pry 1, réð at skoða HHj 26, ræök vaða Hárb 47, rétt leifa Am 83, réð heyja Gldr 1, réðu fagna GSúrs 13, réðk at hœfa Sigv 3, 4 (her måske fyldigere: 'det lykkedes mig at'); medium: rgðumk yppa, egl. jeg beslutter mig til at, Arn 2, 1, róðumk segja Merl I 1, pik rgðumk ek spyrja Ragn X 1, lítt róðumk því leyna Ragn V 8 (v. L). — 13) r. of fjgr manna, her synes r. of at betyde 'overvælde', Anon (XI) Lv 2; r. við e-u, egl. 'tage forsigtighedsregler mod noget', forebygge noget, Sigv 11, 12; r. of sik Sigv 3, 19 synes at betyde 'rådslå med sig selv, overveje'. — 14) upersonligt: morgum ræðr lítlu, det har ringe betydning for mange, Am 35.

ráðasnjallr, adj, rådsnild, snarrådig, Gdfi 36.

ráðbani, m, 'rådbane', som ved sine råd volder ens død, anstifter af drab, Hharð 13; — drabsmand, purs r., Tor, Hym 19.

Ráðbarðr, m, sagnperson, Hyndl 28.

ráðfimr, adj, hurtig at fatte råd, snarrådig, Ód 4.

ráðgegn, adj, klog i råd, pjóðA 3, 24.

ráðgegninn, adj, gavnlig i råd eller = det foreg., Húsdr 2.

ráðgjafi, m, rådgiver, Sigv 11, 8, pul IV j 6.

Ráðgríðr, f, valkyrje, Gri 36, pul IV aaa 2.

ráðhollr, adj, god i råd, som giver gode råd, r. ok réttdæmr Hsv 13.

ráði, m, galt, SnE II 216.

ráðlauss, adj, rådløs, som ikke ved, hvad han skal göre, eller afsindig (jfr vera með fullu ráði), Lil 92.

ráðmeginn, adj, kraftig i råd, handling, om gud, Leið 20.

Ráðný, /, fingeret navn, Sól 16.

ráðr, m, slange, pul IV qq 4.

Ráðseyjarsund, n, fingeret stednavn, Hårb 8.

ráðsnotr, adj, klog i råd, klog, r-a hverr Håvm 64.

ráðspakr, adj, klog i råd, dybsindig, Grip 21, r-ir rekkar Grip 6, r-ir bóendr Gisl 1, 7, et r-a fljóð Hávm 102. — Dværgenavn, pul IV ii 6.

ráðsterkr, adj, stærk i sine råd, handlinger, Sindr 8.

ráðsvinnr (-sviðr), adj, råd-kløgtig, klog, rekkr enn r-i Hårb 8. — Dværgenavn, Vsp 12, pul IV ii 6.

ráðtœki, n, råd man tager, beslutning, udvej, raungrætiligt r. Mv I 7.

ráðvandaðr, adj, s. s. ráðvandr, omhyggelig i sine råd, handlinger, retskaffen, superl., Hl 32 a.

ráðvandr, adj, retskaffen (jfr det foreg.), om konger, ESk 11, 9, Gltimr 1, 2, Rst 28, ráövond ræsis dóttir Nkt 75.

ráðvíss, adj, klog i råd, r-ir firår Has 28; adskilt ved tmesis EGils 3, 15.

rádýri, n, rådyr, r-is vorr, landjorden, Sigv 14, 2.

ráf, n, = ræfr (v. L), tag, Sturl 3, 11.

ráfákr, m, 'rå-hest', skib, r-a rækir, søfarer, Úlfr Lv, r-a rennendr, søfarere, mænd, Nj (XII) 10, r-a reiðendr, d. s., Svert 1.

ráfiðri, n, 'rå-vinge', sejl, r-is hánaðra, skib, ESk 3, 2.

rái, m, galt (v. 1. ras, rar), pul IV dd.

rán, n, ran, plyndring, slik r§n Eg Lv 17, r. féar Eg Lv 19, r. foldar, plyndringer i landet, Sigv 10, 9, jfr 11, 11. 14, hlutum r. pKolb Lv 10, hegna r. Sigv 11, 4; r-a hegnir Sturl 3, 3; lifs r. Ht 33. Jfr ald-, and-, fé-, fjgr-, log-.

ránbeðr Frp I 11 se raunbeðr.

rándrótt, /, ildgærningsmænd, røvere, otti r-ar, konge, Sturl 5, 8.

ránhegnir, m, 'ran-straffer', som straffer for plyndringer, konge, Ht 26.

Ránheimr, m, Rans land, havet, ríða R-m Rv 16.

ránhiminn urigtig v. 1. Haustl 16.

ránsemi, /, tilbøjelighed til at plyndre, Merl II 87.

ránsiðr, m, plyndringsfærd, plyndringer, Ht 17.

ránsíkr se ránsókr.

ránsókr, m, rettelse for ránsíkr, Rst 22, Rans, havets, ild, guld, dets remmilaukar, mænd. Jfr Falk, Ark. XXXIX, 85.

rár se hrár.

ráskegg, n, 'rå-skæg', sejl, Ht 78.

reðr, n, (-rs), det mandlige avlelem, flent r. (se flenna) porm 2, 17, flenna alt leðr r-ri SnH 2, 10. Jfr hest-.

refill, m, tjæld, væggetæppe, r-s Grund, kvinde, Nj 6, refla skorða, d. s., Ratr 43; synes brugt om sejl, rifni reflar Bós 5. — Jfr(?) blóð-, fjarð-.

refilstígr, m, vildsom sti, villumaör r-a, en ukendt person (menneskevæsen), pjsk Lv 6.

Refnefr, m, sagnperson, Gaatr I 7.

refr, m, ræv, pul IV ææ, Merl I 27, ljótir r-ar Gd 31, sem r-ar hundum (vanir) Qrv IX 31, ekki mart er slægra en r. Mhkv 26. — Som mandsnavn, Gautr I 7.