raun

457

rád

raun, /, 1) undersøgelse, prøve, erfaring, hafa fljóta r. við e-t Hsv 114, vgn réttrar r-ar, rigtig erfaring, Bjhit 2, 10, r. dugir ESk 6, 10, r. sannar þat Guðbr, Gd 11, r. lýsir þat Has 51, r. es, at... ESk 6, 30, SnSt 4, 3, r. es at ríki þínu, din magt har vist sig i (ved) erfaring, i virkeligheden, Kolli 3, r. es hins at..., det har erfaringen vist, at, Sigv 2, 12, ljós r. BjH 2, ESk 6, 46, opt verðr r. rik porm 1, 10, hæg r. Qgtn 1, sén r. vas þess ísldr 22, r. sleit ór því GOdds 7, þá bar r. (acc.) Nkt 35, svá bar r-ir (o: skirsla) Iv 12, segja sína r. góða GGalt 1, varð r. at því, det viste sig som virkelighed, Jorns 22, hver verör r. á launum, hvilken erfaring, virkelighed, bliver der med hensyn til, hvad bliver det til med, Grettis 28, þá mun reyna ok r. (acc.) gefa Hálfs IX 23, lífs rán varð at r-um, blev virkelighed, Ht 33, geta r. fyrða fjóna ₌ reyna fyrða fjón, prøve, porm 1, 4. — 2) prøve, prøvelse, oli hgfum ærnar r-ir Oddrgr 19, ek hef sénar stórar r-ir Sveins Bersi 1, 2, r. ggrpum pGisl 10; oss es mikil r. at sliku Grettis 25. — 3) gen. sing. r-ar, adverbielt, i virkeligheden, Mark 1, 32, PI 25, Krm 24, Likn 44, Od 14. — 4) som elvenavn, pul IV v 4. — Jfr afl-, herði-, hug-, mann-, vin-.

raunbeðr, m, 'leje med (hårde) prøvelser', farligt leje, r. Ránar, indeholder hentydning til ægteskabssengen, Frp I 11 (raun iøvrigt rettelse).

raundýrliga, adv, meget herligt, ESk 6, 70.

raunfast, adv, meget stærkt, drótt r. slegin ótta EGils 3, 7.

raunframr, adj, egl 'som i gcerning har vist sig dygtig', meget dygtig, r-ir skjgld-ungar Jór 5.

raunfróðr, adj, meget kyndig, Vigl 15.

raungetinn, adj, som har erfaret meget, Bjhit 2, 9.

raungóðr, adj, egl 'som ved erfaring viser sig at være god', meget god, r-ð rœði Ht 75.

raungroetiligr, adj, meget bedrøvelig, Mv 1 7.

raunillr, adj, meget ond, slem, pvazf 2.

raunlitill, adj, meget ringe, r-it kømsk opt á þrefa. Mhkv 4.

raunlítt, adv, meget lidt, slet ikke, renna r. Grettis 34.

raunmargr, adj, meget talrig, Ormsp IV 4.

raunmjgk, adv, meget, i hoj grad, porm Ol 2, 4.

raunmœðila, adv, meget möjefuldt, PI 53.

raunsjáligr, adj, meget anselig (höj og tækkelig), om en jættedatter, Qrv IX 60.

raunskjótt, adv, meget hurtig, Rst 16.

raunsljór, adj, sløv, uduelig, når det gælder, Anon (XII) B 22.

raunsnarliga, adv, meget rask, psvart.

raus, n, snakken (især vidtløftig og uvederhæftig), pKolb Lv 3; vámr nemi

várt r., omtalen (o: især den i versene), Nj 14. rausan, /, snakkesalighed, Has 10.

1.   rausn, f, storartethed, storartet udfoldelse af magt og pragt, ("flothed'''), magna geð rausn (dat.) Mdr 18, þess vas grams gnóg r. Arn 3, 19, þeim gafsk r. ok riki Jorns 10, r. dugir hans at hrósa ESk 6, 15, hans es r. of mgtt Ht 89, drýgja r. Arn 5, 2, vinna r. ESk 5, Od 6, við r. Bolv 5, Sigv 1, 5, r-ar valdr PI 15. Jfr of-.

2.  rausn, /, en del af skibets forstavn, á r. Gldr 5, r-ar rœsinaðr, drageskib, Gldr 2.

rausnarfgr, /, prægtig rejse, rejse med godt resultat, GOdds 6.

rausnarkapp, n, kappelyst med hensyn til magtudfoldelse, Ólhv 2, 6.

rausnarkvæði, n, prægtigt digt, Mlag 3,

rausnarlausn, /, prægtig frelse (adskilt ved tmesis), Mv III 25.

rausnarlif, n, prægtigt liv, storartet liv, Sturl 4, 26.

rausnarmaðr, m, pragtudfoldende mand, stasmand, Arn 5, 6, Grettis 6.

rausnarrekkr, m, udmærket mand, stasmand, i pi, Frp I 14.

rausnarrikr, adj, mægtig i sin pragt, Heilv 13.

rausnarsamr, adj, tilbøjelig til at udfolde pragt, Gldr 1.

rausnarskap, n, omtr. ~ rausn, storartet gavmildhed, mank r-p ræsis ESk 6, 70.

rausngjarn, adj, som gærne vil vise sin pragt og magt, Guðbr 1.

rausnsamr, adj, — rausnarsamr Ht 84, Mgr 48.

raust, /, røst, stemme, Gd 79, r. systra, om bølgernes brusen, pSær 4, 4.

raustljótr, adj, som har hæslig stemme, om bølgerne, Hl 27 b.

raz, m, ars, fara i razinn Bós 7; i pi. om arsballerne, r-a klof ganði porm 2, 9.

rå, n, jord, land, seil rás,slange, Merl II 12, fagrsili rås, d. s., Merl II 21.

rábía, /, blandt slangenavne, pul IV qq 4 (₌ lat. rabies?).

Rábítar, m. pi, Araberne (af Arabitæ?), Merl II 73. ~ I prosa findes Rábítaland, Arabien (Alfr. isl.).

ráð, n, 1) råd (meningstilkendegivelse om en sag), at munns r-i, ifølge mundens (ikke hjærtets) råd, Hårb 49, ráða r. Hårb 53, Fáfn 21, gefa r. Sigsk 61, segja r. Rp 3 o. s. v., Am 66, Mhkv 23, nema r. Hávm 112 o. s. v., Fáfn 20, þiggja (ill) rgð Grip 26, Hávm 9, scekja rgð und e-npmáhl 16, rœða of rgð Hamð 19, þegja of rgðum Hávm 111, kgld rgð Lok 51, bgll rgð Hamð 27, nýlig rgð Sigsk 26 (i en uklar sammenhæng), øfri at róðum Hárb 18, Bikka rgð munu bíta Sigsk 64, remming r-a Líl 40, geta in neytri rgð pdr 7, — svá kgllum vér rgö sem gefask Mhkv 14, r-a máí Sigv 7, 5. —