r
454
ramr
i det her pågældende tidsrum for end meget sent, som sálliga (Ratr 46), næppe heller rs (til ss); om r / tveimr, þrimr se disse ord. Nom. -r falder bort foran -gi, -ki (ulfgi, skjaldagi, Loptki).
raðalfr Rdr 11 urigtigt for raðar alfr (se rgð), 'skibs-alv', søfarer.
raddartól, n. pl, 'stemme-redskaber', tungen o. s. v., renni mol af r-um LU 3.
raddkleif, /, 'stemme-klippe' (kleif egl. 'en klippe der kan bestiges'), halsen eller tungen, i en mangelfuld sammenhæng, Haustl 1.
raf, n, — rgf, /, s. d., rav, láta bjúg ósa rgf (guldringe) fljúga á her Hl 28 b.
raf kastand i, m, 'rav-kaster', raf- betegner her d. s. s. 'glans', Víöblínda galtar (hvalens) svalteigar (havets) raf-, guld, dets 'uddeler', gavmild mand, HSt 2, 2.
Rafn se Hrafn.
raglystr, adj, fejagtig, frygtsom, Anon (XII) B 22.
ragmenni, n, fej mand, Hålfs VIII 7.
Ragna, /, kone på Orknøerne (12. årh.), Hbreidm.
Ragnarr, m, R. lodbrog, Rdr 7, Hl 6 a, Ht 94.
Ragnfrøor, m, R. Eriks sön (10. årh.), Vell 19.
Ragnhildr, /, Harald hårfagres dronning, Harkv 13.
ragr, adj, fej, modløs, Hárbarðr enn r-i Hárb 27. 51, r. i hver ja taug Hjálmþ VI 2, r. finnr Hæng II 3, sártíkin rgg Vpls 14; — især om en der kan forvandles til kvinde og som sådan have omgang med mænd, eller mænd der lader sig bruge til utugt; da var r. sprogets værste skældsord, gss r., ok hefr så bgrn of borit, om Loke, Lok 33, þegi þú rgg véttr, om Loke, Lok 57. 59 o. s. v. — ffr hug-.
/. rakki, m, hund, r-ar þar rinna Am 25, selju r., pilens (piletræets) hund, stormen, Sturl 4, 9. — Jfr mel-.
2. rakki, m, mastring, ring omkring masten ved hjælp af hvilken sejlet hæves, pul IV z 8 (jfr Falk, Seew., 61—62), r-a hirtir, skibe, Hhund I 49.
rakklátr, adj, teende sig modigt, modig, rekkar r-ir Am 65.
rakkliga, adv, modigt, Vell 8, fylgja e-m r-ast Hfr 3, 15.
rakklyndr, adj, modig-sindet, modig, isldr 5.
rakkr, adj, 'rank', 'oprejst, opretstående', fra denne grundbetydning udgår den alm., kæk, modig, frimodig, r. þengill Sigv 7, 2, — om kvinder, rgkk mær Audun 2, Rorm Lv 58, rgkk briíðr Rv 16 (v. 1. rgsk), rgkk fór drós at drekka EGils 1, 35, om gud, r. dróttinn Heilv 10, — med gen., gunnar r. Jorns 30, ógnar r. ESk 13, 5. fals regns r. QSúrs 37; dgðum r. Nj (XII) 1, — koma e-m í r-an stað, til et sted, hvor der behøves mod, bringe en i en vanskelig stilling, fare, GrHj 1. Jfr bgð-, dáð-, folk-, geð-, gunn-, hug-, hugar-, lund-, móð-, orð-, ógn-, sig-, vig-.
Raknarr, m, sagnperson, Qrv IV/i 2.
Rakni, m, søkonge, pul III 1, IV a 3, — i kenninger, for hav: bifgrund R-a ESk 12, 14, R-a rymleið Eyv Lv 2, R-a stigar pfagr 2, — for skib: kunnfákr R-a pmáhl 8.
rakskorinn, adj, lige afskåren (afklippet) ek hugða reikar ruf rakskorinn, det forekom mig (i drömme) at mit hår var klippet helt af (ved roden?), GSúrs 28.
ramblik, m, 'stærk glans', r. gnaphjarls, guld, SnSt 7.
ramdýr, n, 'stærkt, solidt dyr', r. prama, skib, pstf 1, 4.
ramglygg, n, stærk storm, rómu linns r., kamp, Has 2.
ramliga, adv, stærkt, kraftigt, Hard 18, randir r. kníðar Merl I 33, mala r. Grott 21, fljuga r., om sværdet, Sigsk 22, snør-isk r. Rgn ór hendi, om skibet, Hhund I 30.
ramligr, adj, stærk af udseende, stærk, omtr. — ramr, solid, r-g folk Am 5, 15, r. risi Qrv IX 59; r-ar randir Hålfs VIII 2, r-t hus Leid 43, r-ir turnar Merl II 50, r-g stoð Gd 68, r-t rgðuls bú, himlen, Has 59, r-ar eikr Merl II 88, r. (fjoturr) Mhkv 21; — r-g tór, voldsom gråd, Gdp 3.
rammaukinn, adj, 'kraftig forstærket', meget kraftig, r-in rogn Vell 32, om Heimdal, Hyndl 35.
rammhugaðr, adj, kraftig sindet, om Sigurd i døden, Sigsk 25.
ramn se hrafn.
ramr, adj, (st. ramm-), 1) stærk, kraftig, med hensyn til legemlig eller åndelig kraft eller bægge dele på engang, r. reimuðr Jgtunheima Haustl 7, r. maðr Hym 28, r. ok rgskr, om Heimdal, Rp 1, pórr enn r-i Hfr Lv 9, jfr Anon (X) II B 3, r. konungr Róms, Kristus, EU 3, r. visi Obarr 1, r-ar véttir pRolb Lv 9, som tilnavn, til porarinn HolmgB 10, til Finn-bogi Isldr 14, einn rammari hugðumk gllum vesa Fåfn 16, hgggum r-ir Jorns 25, romm þjóð, om kongerne, Eyv Lv 9, men om folk i alm. Ólhv 2, 6, r-astr at afli SnE II 407, hildar r., stærk i (til) kamp, Mark 1, 7. — Om kamp, r. vigskys rymr Hfr 3, 7, rgmm bgð Hfr 3, 16, Hl 28 a, rgmm vig"pfisk°3, rgmm hildr pjóðA 1, 14, r. sverðdynr pióðA l, 23, — om forskelligt, r-t róg PI 29, rgmm róg Sigrdr 37, rgmm reiði Am 3, 4, r-t mein Húsdr 6, rgmm gst Rorm Lv 1, rgmm raust pSær 4, 4, r. hróðr, stærk, virkningsfuld, ]6r 5; — r-t tré, om op-luknings-bom, Hávm 136, r. reksaumr ESk 12, 14; rgmm grund Sturl 3, 1, r-ir straumar lv 17, rgmm rgs Steinn 3, 4, r. byrr Ht 38; ~ rgmm rok, stærke, uafvendelige, Vsp 44 o. s. v.; rgmm triia Od 12. — 2) ram, romm reyksvæla Anon (XI) Lv 9, r. reykiMerl I 12. - 3) kraftig, om galder og varslende væsner, gala r-t, synge stærke, virkningsfulde trylle-sange, Oddrgr 7, rammir hrægammar, om