p

451

Pílátus

P

Alle de ord, der begynder med p, er låneord (foruden egennavnene); de ældste af disse synes penningr og plógr at være, de to eneste, der findes i edda-digte; derefter kommer prúðr, peita og så de der er indkomne med kristendommen.

pallio, Merl II 59, er vist den latinske dativform af pallium.

pallr, m, bænk, Alpost 1; p-ar ófnis, guid, Katr 19; p-ar éls, himlen, Pét 32. Jfr hel-, siöa-.

palmarr, m, palme, pul IV kk 2 (hvis ikke palmar her er pi.)

palmr, m, palme, hera p-a Leid 30, E kul 1, 5, p. meðal herða Rv 29, laufgii-p-ar LU 94; p-ar hneitis, krigere, Katr 42. 46; strenglágar p., pil, Krm 15. Den lat. acc. form findes Gdfi 42: palmatn pessa. jfr bryn-.

palmsunnudagr, m, palmesøndag, Sigv 2, 14.

palmviðr, m, palmetræ, Gd 8.

panna, /, pande, brennandi blýfull p. Mey 40.

paradis, f, paradis, af p-u Pét 20, hvílö p-ar Ing] 2, 5, sæla p-ar Has 24, vist p-ar LU 13.

Partar, m. pi, Parter, engelsk stam-me(P), Parta lik ESk 7, 9 (G. Storm læser porta, af portar, indbyggerne af et port, jfr følg. ); om beboerne af Canterbury, Sigv 1, 8 (skal der her læses Port-urci og dette opfattes som 'beboere af port o: havnestad?).

partr, m, part, del, brjóta sundr í p-a Gd 60, brjóta í fjóra p-a Gdfi 33, lysa part eilifra skarta Pét 19.

past, n, næring (lat. pastus), gleðinnar p., jomfru Maria, LU 89.

páfi (pávi), m, pave, Mark 1, 14, p-a vald Starl 3, 1, p. drottins Alpost 1.

påfugl, m, påfugl, p-s prýði Lil 27. Jfr pal

pái, m, påfugl, pul IV xx 3.

Páll, m, jarl på Orknöerne, Anon (XII) B 16, — biskop på Island, Ám Am 2, — en nordmand i 13. årh., Ht 32.

Párisborg, /, Paris, Heil 12.

páskadagr, m, påskedag, Mey 13.

páskamorginn, m, påskemorgen, Mgr 38.

páskar, m. pi, eller páskir, /. pi, bíða p-a Sigv 2, 14.

Páskasíus, m, Mey 38.

pater, m, i ironisk kenning, p. feiti Anon (XIV) 2. Pátera, /, Patara i Lykien, Nikdr 3.

1.  peita, /, spyd (egl. gallisk (vælsk) spyd, fra Poitou), pul IV n, p. fló Rst 17, p-a beit Hl 9 b, p-u hagl, kamp, Epver 2, p-u hlynr, kriger, tsldr 2. Jfr Falk, Waff 75.

2.  Peita, /, Poitou, ótt 2, 12, P-u land Sigv 1, 14; P-u hjalmar, galliske (vælske) hjælme, Am 2, 9.

peitneskr, adj, fra Poitou, vælsk, p. hjalmr Sigv 2„ 14, (jfr 2. Peita).

Peizinavellir, m. pi, slette ved elven Bezina i Vallachiet, ESk 6, 52.

pell, n, purpurfarvet silketöj, måske også brugt om flöjl (jfr guðvefjarpell), prýða sik p-i Heil 6, veitir p-a, mand, SnE II 224, p-s pella, kvinde, phred 9 (ved rettelse), Katr 28. Jfr Falk, Kleiderk. 67 f.

penningr, m, penning (Vio af en øre), gin né p-g hafðir aldrigi pess vanréttis Lok 40, íjúga til p-a, ville tilly ve sig penge, Nj 7; Merl II 52 se mótpenningr. Jfr sal-.

penta, (-aöa, -aðr), male, pentat innan firmamentum, der sigtes til stjærnebille-derne, Lil 27.

pera, /, pære, pul IV kk 3.

percussus se prócossul.

Perítónisó, /, i England, Merl II 63.

Perpetúa, /, jødinde, Pét 12.

PersiSaland, n, Persien, Alpost 11.

persona, /, person, ein p. prennrar greinar Lil 31, guð greiniz þrennum p-um Pét 2. Jfr feðr-.

Peírónilla, /, Perpetuas datter, Pét 12, Mey 55.

Pétarr, m, St. Peder, Gdfi 21.

Pétr, m, s. s. foregående, Has 50, RKet, Pétrs ícngrr, kirken, Gd 4, Pétrs bátr, d. s., Gd 26; sverð Petri (lat. gen.), kirkens ban, Gd 31. Den lat. form Petrus findes med tilföjet dativendelse, klúss Petrúsi (se klúss), hvor P. betegner paven, Sigv 10, 10.

Péttlandsfjorðr, m, Pentlandsfjorden, Am 5, 21.

piltr, m, dreng, (nyfødt) Gdfi 58.

pila, /, pil, Heil 22.

pílagrímr, m, pilgrim, Alpost 5.

Pílavík, /, et sted i England, ESk 7, 9.

Pílátus, m, Pontius Pilatus, Mgr 12.

29*