ósmá

449

ótt

ósmáborinn, adj, af höj herkomst, kongebåren, TorfE 4.

ósmár, adj, ikke lille, bœtr ósmáar Oddrgr 21; þat vas ósmátt, om smœrte, EGits 1, 32.

ósnjallr, adj, fej, udygtig, Hávm 16. 48.

ósnotr, adj, uklog, dum, Hávm 24. 25. 26. 27. 79. 103. 159, SnE II 216.

ósorg, /, 'sorg-løshed', jætternes navn på natten, men urigtig v. 1. for óljós, Alv 30.

ósómi, m, vanære, krænkelse, 6. gekk yfir (kirkju) Gd 29.

óspiltr, adj, ufordærvet, uforfalsket, ó-ar rúnar Sigrdr 19.

1.  óss, m, munding, Nizar 6. Steinn 1,

5,  ó-ar Sabrinus Merl II 89 (ved rettelse),

6.   er læið ferða, men her er 6. tillige runenavnet (— (?ss), Run 7; vand i alm., kenning for guld,, óss gneisti, Sigv 12, 2, ósa kyndill, porm 2, 1, óss glóð Ód 26 (men her er vist fejl for fljóts), óss viti porgO, ósa eldr Hard 14, ósa hyrr (jfr hyrmildr) Anon (XII) B 14, ósa rof Hl 28 b. Jfr år-, Grafar-.

2.  óss, adj, gnistrende (jfr no. os 'brusende, sprudlende, især om jærn, som sprutter eller gnistrer meget under hammeren', Aasen), om Geirröds jærnbolt, ós eisa pdr 17.

óstiltr, adj, ubehersket, tojlesløs, ó-ir vikingar Sturl 6, 1, ó-t lostasemi Hsv 132.

óstirfinn, adj, ufortrøden, (vel egl. 'bevægelig', ikke stiv, jfr stjarfi) Eyv Lv 6.

óstyrkð, /, svaghed, overfor synden og verden, Has 19, i pi. Has 51. 57.

ósvikall, adj, ikke svigfuld, ærlig, retskaffen, Nkt 79.

ósvinnr, ósviðr, adj, uklog, dum, Hávm 21. 23, Fáfn 37, Sigrdr 24, EGils 3, 1; ó. api, ó-ir apar Fáfn 11, Hávm 122, Grí 34.

ósviptr, adj, ikke rykket ned, taget ind, láta ósvipt húnskript (dativ), ikke at rebe sejlene, Ht 78.

ósvífr, adj, uskånsom, ikke eftergivende, hård, ó-rum ótta rándróttar, om den straffende fyrste, Sturl 5, 8, jfr Grani 1; 6. skop, hård skæbne, Ingj 2, 4; ó. sór andar Has 54.

ósvífrandi, m, hård modstander, 6. ása, jætten Tjasse, Haustl 5.

ósynja, /, grundløshed, fyr ó-u, uden grund (i dadlende mening), ESk 9, 3, ó-u (alene), d. s., Ragn V 4.

ósýnn, adj, 'usynlig', uvis, ó-t þykkir e-m Mhkv 29, ó-t es Reg 25.

ósæll, adj, ulykkelig, elendig, Hskv 2, 8, Has 22, Rolb 2, 4.

ósœma, (-ða, -ðr), vanære, ó. (konu) phreð 3.

ósgtt, f, mangel på tilslutning, at ó. minni, uden min billigelse, Alv 6; ósætt, uenighed, strid, SnSt 4, 4.

ótal, n, utal, ó. þegna, hglða Mark 1, 20. 22, 6. Vinða pjóðA 1, 6, ó. skipa Hálfs IV 1, við ó-i bragna Ht 88, til

heilsubótar ó. manns, altså her et slags uböjeligt adj, Heil 18.

ótamr, adj, utæmmet, om ulven (der kaldes vigg 'hest'). Am 6, 13.

ótangi Rv 14 fejl for slangi, s. d.

ótála, adv, synes ikke at stå for ótálla, men høre til et tå (beslægtet med tveir), vist, utvivlsomt, BjH 3. 4; jfr tálauss.

óíeitan, n, glædeløshed, 6. sútar, bekymringens nedslåethed, Jorns 3.

óteitr, adj, lidet glad, nedslået, 6. JQt-unn Hym 25.

óteljandi, part. (pass.), som ikke kan tælles, Mey 22.

ótíðr, adj, kun i n, þó es hónum ótítt við jotuns brúðir, dog viser han sig som liden ven af jættekvinder, Hyndl 4.

ótrauSr, adj, ikke træg, ikke uvillig, villig, 6. gamans, som gærne vil deltage i lystighed, Qrv IV 7; ufortrøden, Sigv

1,  9, porm 2, 13, Jorns 15. 21. 36, Grettis 17, Sjórs 3, 6. auðbjóðr Hl 12 a, 6. (ved rettelse) dáða Rst 31, ó-ir vigs Ski 24; — und sprændi ó-ð legi rauðum, uafladelig, Jpk 2. Ntr. ótrautt, adv, rigelig, stadig, gefa ó. Hl 26 b, valda ó. falli Rst 5 (v. L), drekka 6. Merl I 47.

óíraulla (for ótrauðla), adv, ufortrødent, uafladelig, stýra pllu ó., om guld, Leið 29.

ótrúa eller ótrú, /, 'ikke-tro', hvad der strider imod troen, drýgja ótrú EGils 2,

2,  v. 1. ólog.

ótryggr, adj, upålidelig, troløs, ó-vir holðar ESk 2, 1.

1.  ótta, /, ottetid, den nærmeste tid (3 timer) för daggry (jfr "þá er nótt eldir" Fas I 148), ó-u tíð Leið 23, fyr ó-u (ved rettelse) III 1, 3, Anon (XI) Lv 7, í ó-u Steinn 1, 5, o-n alla ok gndurðan dag Am 53, of eina ó-u Kxm 14, ó-u leið Mark 1, 22.

2.  ótta, (-aði, -at), indgyde frygt, = ægja, Hfr Lv 2. I øvrigt mest i medium: óttask, være bange, Sigv 13, 19, Nkt 73, SnE II 200, Has 14; hertil part. óttandi, bið ek ó. LU 75. Verbet (i aktiv) kendes fra senere tid. J. Steingrimsson Æfiminn, s. 90.

óttafullr, adj, frygtsom, Mv III 9.

óttagjarn, adj, tilbojelig til frygt, frygtsom, Likn 38.

óttalauss, adj, frygtløs, Has 32, Leid 40, Sturl 3, 4, Mv III 1; vesa ó-t við e-n, ikke at nære frygt for en, Eg Lv 37.

Óttarr, m, O. svarte, skjald, Sigv 13, 10, ESk 6, 12. Sagnperson, Qrv IV/i 5. — O. den unge, Innsteins sön, Hyndl 6. 9. 10. 12 o. s. v. — Ynglingekonge, Yt 19.

ótti, m, 1) frygt, uggr ok ó. Hárf 1, LU 20, myrkr ok 6. LU 73, bera Qnn ok ó-a Has 11, bjóða ó-a Ód 1; abs. VGl 2; kømr 6. þá Líkn 26, lýsa ó-a Hskv 3, 4, vita ó-a, vide at der er noget at være bange for, Sigv 11, 7, hætta í ó-a, omtr. — fare, udsætte sig for fare, ÓU 2, 13, 6. at e-u Ótt 2, 5, af ó-a LU 59, við ó-a pdr 10. 21, GDropl 5 (af frygt eller ved noget, der indjager frygt), 6. þýjar orða,

29