Óláfr

446

ór

Óláfr, yngre form for Áleifr, s. d.

ólágr, adj, ikke lav, höj, om lyden, fjalfr ó-a gjalfra Haustl 18, — om titel, kongenavn, taka ó-t nafn Sturl 4, 11.

óleiSr, adj, ikke forhadt, afholdt, i superl, Ski 19, ó-ð geirmót, yndede kampe, Hl 25 a.

ólestr, adj, ubeskadiget, hel, ó-t grk Leid 16, ó-t riki Sturl 6, 10, koma 6. heim Sturl 6, 9, ó-t verból, hele ringe, Ht 93.

óleum, ólíum, n, olje, óleó smurðr Lil 83, Od Gd 73.

Oli se Ali.

Ólibríus, m, hedensk person, fvrste, Mey 34.

ólifaðr, adj, 1) ikke levende, kun i n, eiga ó-at, have endnu at leve, GSúrs 14. — 2) død, betra es lifðum an sé ólifðum Håvm 70, sofa á armi ó-ðum (hører ikke til armi), / en død mands favn, Hhund II 48, kyssa konung ó-ðan Hhund II 44.

óliga, adv, hurtig, uden ophold, Oddrgr 26, ó-ast ísldr 23.

ólíkr se óglíkr.

ólítiil, adj, ikke lille, ikke ringe, vældig, ó. styrr Ht 55, ó-it hryngráp Egils vápna (v. 1. ólítinn, adverbielt, vældigt), Hfr 1, 8, bgl ó-it Korm Lv 52, ó-it níð Sv tjúg, ó. cmdurr Áta Bersi 1, 3, ó-it vatn Merl II 10, 6. floti ploft 2, 2; 6. friðr, dyb, langvarig fred, Sigv 1, 4; — om en person, 6. oddherðir, vældig kriger, p Kolb 3, 2; — om hund, ó. búrhundr Hfr Lv 1.

ólítt, adv, i ikke ringe grad, vældigt, ráða lýð ó. Ód 10.

ólíum se óleum.

óljóðr se óhljóðr.

óljós, /, 'u-lys', mörk, jætternes navn på natten (egl. fem. af det følg.), Alv 30, pul IV mm.

óljóss, adj, mörk, Finng.

óljúfr, adj, ikke kær, forhadt, ubehagelig, bjóöa e-m ó-an (o: kost) Hårb 41 (hds oliyf-).

óloginn, adj, ikke löjet, sand, Anon (XII) B 21.

ólystugr, adj, skulde betyde 'ulystig, uvillig', men ifølge sammenhængen væn-tedes det modsatte, ræða gengr at ráða runa systir ó-ug; måske er derfor ordet fejl for oflystug, brunstig, SnE II 216.

ólog, n. pi. ulov, hvad. der er ulovligt, uret, drýgja ó. EG ils 2, 2; v. 1. ótrú.

ómakr, adj, ikke ligemand, hann vas mér 6. Ásms II 4.

ómálugr, adj, lidet snaksom, Hsv 19. 77.

ómeiddr, adj, ubeskadiget, Hard 17.

ómeinsemi, f, uskyldighed (egl. 'utilbøjelighed til at góre fortræd ), hrein ó., om Abel, SnE II 246.

ómettr, adj, umættet, umættelig, ó-tt hgfuð Orettis Grettis 52.

Ómi, m, Odins navn, (egl. 'fjærnt lydende', af ómr, lyd man hører i af-

stand, efterklang; der sigtes til krigsråb og våbenklirren i kampen), Gri 49, pul IV jj 7.

ómildr, adj, ublid, urigtig v. 1. for al-mildr ESk 6, 32.

óminnishegri, m, glemsels-hejre, symbolsk betegnelse, 6. þrumir of glðrum Håvm. 13.

ómissila, adv, uden at slippe, uforstyrret, Korm Lv 48.

ómjór, adj, ikke smal, bred, omfangsrig, 6. rQðull ESk 6, 3.

ómjúkr, adj, ikke blød, hård, ó-k hlíf Sigv 12, 19.

ómun, /, stemme, lyd, 6. pverr, mælet svigter, Sigsk 71 (jfr SnE I 544).

ómunlokarr, m, 'lyd-hövl', tungen, Arbj 15.

ómyndr, adj, uden mundr, uden at være købt ved brudesum; taka. elju Rindar, jorden, landet, ó-a pjóðA 3, 3.

ómældr, adj, umålt, ubegrænset, ó-t vald, veldi SnE II 240, Mey 1.

ómætr, adj, som ikke bör vurderes, ikke bör tages hensyn til, betydningsløs, ó-t orð Ófeigr 3.

ón, /, ₌ vgn, s. d.

Óna Hókr 2 (rtna, æina) er fejl for Eyna, se Eynir.

Ónarr, m, 1) ₌ Ánarr, Jords fader, Ónars eingadóttir Hfr 1, 5 (Ón : grón), fljóð Ónars (her kunde Án- være det rette) Sindr 5. — 2) dværgenavn, pul IV ii 3.

ónauðigr, adj, utvungen, villig, Ulfr, ESk 6, 3, HHj 4, Mey 58.

ónáðir, /. pi, uro, forstyrrelse, Gdfi 39.

óneisinn se óneiss.

óneiss, adj, ikke skamfuld, ikke bly, kæk, jgfur ó-an (hds óneisinn) Guðr III 4, lýðar ó-ir.Akv 12, rekkar ó-ir Akv 17, konir ó-ir Hhund I 23, og vistnok også konung ó-an Hhund I 18, hvor dog betydningen 'ikke skamfuld — fræk' kunde være den rigtige.

óniðraðr, adj, udadlet, udadlelig (af niðra 'nedsætte'), Bragi 2, 4.

ónn, m, en del(P) af et sværd, pul IV

I   11; jfr Falk, Waff 19, i kenning for sværd, hjalta 6. porm 2, 16. — Som dværgenavn er ordet ganske usikkert, pul IV ii 3.

ónýtr, adj, unyttig, ubrugelig, þá es jór ó. Håvm 89, hafa til ó-s, anvendt til ingen nytte, Hsv 40; ónýt orð, virkningsløse ord, Hhund I 45, II 23.

óp, n, råb, ógurligt óp Merl I 13, hrinda upp ópi, om krigsråb, Ragn III 1, eymd ok óp Lil 72, óp ok kæra Lil 84; óp at-geirs, kamp, pKolb Lv 9.

ópi, m, navn på et trylle(rune)tegn, af óp, som bevirkende vanvidsskrig, Ski 29.

óprúðr, adj, hæslig, brúðr en ó-a SnE

II  230.

óprýSi, /, uskønhed, om en dårlig, uskön dragt, láta sér ó. hlýða pstf 2, 1.

ór, præp, 1) ud, ud af, ud fra, betegnende bevægelse 'ud af noget, der er