ógur

445

ólauss

Hhund I 29, ó-t óp Merl 1 13, 6. hersa dróttinn, Olaf d. hellige, Sigv 12, 13; om dragehoveder, hoiuð ó-g Valg 11; þat mun ó-t pSíð 3, slíkt es ó-t Merl I 61, nú es ó-t Darr 9; Háv 11 urigtigt for ógóligr.

ógæfa, /, ulykke, Rv 30, Hsv 110.

ógæfr, adj, uheldig, som ikke har held med sig, ó. of fgr vifa Jorns 3.

óggrla, adv, ufuldstændig, vita ó. Hávm 133.

ógorva, adv, ufuldstændig, unöjagtig, vita ó. Korm Lv 39.

óhallr, adj, uden at helde, lige oprejst, standa 6. Pét 31.

óhapp, n, uheld, láta vita óhgpp at sér Hávm 117.

óhefndr, adj, uhævnet, eigi myndi yðvar ó-t Ragn V 8.

óheill, /, uheld, apask af ó-um þessa heims Sól 62.

óhlífinn, adj ikke skånsom, ufortrøden, om en konge, Anon (XII) B 4.

óhlít, /, utilstrækkelighed, KOislasons rettelse for ónýt (Nj II 161), 6. at Aurnis brunni, med hensyn til digtet, Bergb 12.

óhlítuligr, adj, utilstrækkelig (for en afgörelse), ó-g orrosta O kik 1, 1.

óhljóð, n, stærk stöj, larm, ó. snertu Jorns 5.

óhljóðr, m, 'stærkt stöjende', navn på vinden, pul IV oo 2.

óhlýðni, f, ulydighed, SnE II 200.

óhneppr, adj , rigelig, prægtig, ó-ar skrautfarar, egl. 'hvor der intet mangler', Ht 70, greppr ó., skjald, som gærne digter, Bragi Lv 2.

óhreinn, adj, uren, ó. andi EGils 3, 2.

óhróðigr, -ugr, adj, 1) uden hæder, hlautk ó. ilt at vinna Oautr II 19. — 2) uden stolthed, uden selvfølelse (i god betydning), hvarf sér ó. andspilli frá Sigsk 46.

óhryggr, adj, ikke bedrøvet, glad, HolmgB 7, St 25, láta geirbrúar gru byggva ó-va Vell 16.

óhræðinn, adj, utilbøjelig til frygt, 6. æðru Tindr 1, 2, ó. lýðr Leið 30.

óhræddr, adj, uden frygt, frygtløs, Sturl

5,  13.

óhroesinn, adj, ikke pralende, ó. at afli Hsv 15.

óhvatr, adj, ikke rask, lidet modig, Fåfn 31.

Óinn, m, 1) dværg, Andvares fader, Re g 2, som v. 1. Vsp 11, pul IV ii 3. — 2) slangenavn, pul IV qql (v. L).

ójafn, adj, ulig, sér ó-an, ulig ham, d. v. s. langt bedre end han selv, Oautr II 3; skipta ó-t Hárb 25.

ójofnuðr, m, ubillighed, uretfærdighed,

6.  gefsk jafnan illa SturlB 3.

ókaldr (adj, ikke kold, varm, 6. (v. 1.) fellir lifdvalar, varm død, om indebræn-ding, Sturl 5, 14; ó-t (vår) Sturl 4, 4.

ókátr, adj, uglad, nedslået, Vgl 38; usikkert Hl 6 a.

óknyttinn, adj, lidet kön, lidet tiltalende, oss lízk ímun þessi ó-in Grettis 7. Jfr(?) no. knota 'pynte,^ smykke' (Aasen) og senisl. hnittinn, hnittilegur (o: hny-) 'witty, appropriate'.

ókostalauss, adj, uden fejl, lyder, udmærket, ó. benvQndr pBrún 4.

Ókólnir, m, en egn, hvor jætternes øl-sal stod, Vsp 37; navnet skulde egenlig betyde 'den ikke kolde', men da alt, hvad jætterne angår, netop er_det modsatte af varmt, skulde man være fristet til at antage, at Ó- her stod for Of-.

ókristinn, adj, ikke kristen, hedensk, ó. halr Sigv 3, 8.

ókunni se ókynni.

ókunnigr, adj, ukendt (passivt), ó-t ætterni Fåfn 4 (jfr Cederschiold Minnes-skrift 1910 s. 31 ).), ó. maðr Grip 2.

ókunnr, adj, ukendt, ó-ir menn Bdr 5, Vgls 13, jfr Eg Lv 2, ó. jofurr HHj 42, ó. staðr Håvm 10, ó-ar brautir Sigv 3, 15, myrkviðr ó. Akv 3. 13.

ókvaldr, adj, ikke pint, 6. (o: i helvede) sé hann øf ri skýjum GSvert 9.

ókveðinn, adj, ikke digtet, ikke anvendt til digt, om versemål, Ht 70.

ókvikr, adj, livløs, Heiðr 5.

ókvíðandi, part, som ikke ængstes, uden angst, Ragn VI 2.

ókvíðinn, adj, ikke ængstelig, især med hensyn til fremtiden, Rst 6. 27; níðs ó., om Tor (jfr níð), Vsp 56, (hds har dativ, hørende til ormen; BMÓlsen retter ordet, Arkiv XXX, 167 f. til ókvikr).

ókynjan, n, uhyre, utyske, ó. meira komat Lok 56.

ókynni, n, 1) mangel på høvisk opførsel, tølperagtig adfærd, unoder, ó-is þess vår pik engi Håvm 19, vinna 6., utilbørligheder, Has 11; ó-is menn, v. 1. til ódyggir menn Hsv 144. — 2) mangel på bekendtskab, ó. vensk (hds har okvni), her er 6. snarest dativ, 'man vænner sig til ukendskab', der opstår ukendskab; digteren klager over, at der er lidet kendskab mellem ham og kvinden, Eg Lv 14.

6\, n, 1) jættekvinde, óls blakkr, ulv, pSkall 1; ordet synes sikkert, skönt det kun findes dette ene sted. — 2) et andet ól findes Eilkúl 2 i verðr hitt at pau (votn ok mýrar) skerða ól, hvor det er vanskeligt at sige, hvad det betyder (den i SnE II 102 givne forklaring: sammen med torráðin — vQnd skulde det udgøre vondol (o: vondul), acc. af vgndull, m, er åbenbart urigtig og senere lavet); mulig foreligger her acc. af oli, m., = /. áll, hvilket forudsætter at roden er anl- (ældre anhl-).

ólagaðr, adj, ikke brygget (af laga, af logr), sumt vas ó-at Håvm 66.

ólatr, adj, ikke doven, rask, fyrig, Hl 6 a.

élauss, adj, ikke løs, fast, standa ó. Haustl 19; halda stóli ó-t (adv) Steinn 3, 12.