óðr

443

ógipta

ver, -rerir, -rgrir, -rærir, -reyrir, hvilket alt kun betyder rerir eller rørir; næppe hrærir BMÓlsen, Arkiv XXXI, 82). Jfr Lindroth MoM 1915.

óðsemjandi, m, digter, Katr 2 (rettelse fra i otemi-).

óðstafr, m, 'hæftig stav', hjorveðrs (kampens) 6. (hceftige stav), kriger, Vell 13 (hds odd-, o-).

óðstefnir, m, hæftig stævner, retter', 6. (Ved rettelse) undskíðs, som hæftig retter, strækker, våbnet ud, kriger, Háv 1 (hds oddstefnum).

ódauðleikr, m, udødelighed, LU 67.

ódáinn, ad], ikke død, levende, levende igen, kaupa e-n ó., give penge for at en ikke var død, Qrv IX 38.

ódeigr, adj, ikke blød, hård, om jærn, ó. oddr Rst 6; frygtløs, Frp I 27.

ódrengila, adv, lidet mandhaftigt, fejt, ganga ó. frá auði Bjhit 2, 6.

ódyggð, /, udyd, slethed, fyr slíka ó. LU 19, fleinn ó-ar, jfr sammenhængen, LU 42, ó-ar búmenn Sturl 5, 11.

ódyggðarbrandr, m, udydens, slethedens sværd, den sårende, dræbende slethed, ó-inn bjúgi Lil 66.

ódyggr, adj, udydsfuld, slet, ó-ir menn Hsv 65. 71. 144, ódygg old Sturl 5, 20.

ódæll, adj, umedgørlig, vanskelig, ó-a es við þat Hávm 8.

ódæsinn, adj, ikke træt, ikke slöj, kraftig, ufortrøden, 6. ræsir Arn 3, 10.

ódœmi, n, noget eksempelløst, noget ganske uhørt, Bós 3, ó-in þeir sogðu at kæmi Lil 61; lovløshed, gerva 6. pjóðA 3, 19 (egl. vel her 'ting, der ikke bör efterlignes').

ódóð, /, udyd, slet gærning, synd, Has 8, Katr 48; harðráðar ó-ir StjO II 9.

odøkkr, adj, ikke dunkel, lysende, om guldet, 6. Ógnar ljómi Fáfn 42.

óf, n, hvad der er for meget, overgår al måde, (sammentrukket for óhóf), ó. svefna, altfor megen sövn, Háv 1, skammæ þykkja ófin oli Mhkv 15, ófs oframmr, meget stærk i sit overmod, Gautr II 23, rétt vétt ófs, overmodets rette vejning, Likn 36; gen. sing. forstærkende, ófs gjofli, umådeholden gavmildhed, Gyd 4, ófs ramligar eikr Merl II 88, ófs grondugr Has 9; — gen. pi. ligeledes, ófa fé Ragn V 9, ófa (ved rettelse) margr Qrv IX 12.

1.  ófa, /, umådelighed, overmod, stridbarhed (dannet af óf), lítt sézk Atli ófu þína Sigsk 33, frétt hefr Qld ófu Am 1. Jfr Arkiv IX, 231 f.

2.  ófa, (-ða), — váfa (nyisl. vofa), være overhængende, þats ófir yfir, hvad der truer, PI 3.

ófagr, adj, uskön, ó. seiðr vigra, om kampens hæse bragen, Eg Lv 6.

ófalr, adj, som ikke er til fals, Qnd vas ýta kindum ófol, mændene vilde ikke af med livet, pfagr 9; 6. hauss hilmis Sigv 13, 16.

ófár, adj, ikke fåtallig, talrig, 6. drengr Steinn 3, 4, ófgum manni pBrún 4, tsldr

19, ófó þjóð Hfr 3, 25, ófám illvirkja Arn 3, 8, 6. når flaut Sigv 2, 7, ófátt hús ESk

2,  2, o. ægis asni Krm 18; i pi. tsldr 14, Krm 26, Od 21.

ófeginn, adj, uglad, nedslået, Sól 62, Sturl 5, 12.

ófeigr, adj, som ikke (snart) er hjemfalden til død, porm l, 10; mandsnavpf EGils 1, 14.

óflekkaðr, adj, ubesmittet, ren, ó-uð Viin 25, ó-uð miskunn Mey 10.

ófnir, m, 1) navn på slange (egl. 'væver'?), pul IV qq 1, Gri 34, ó-is JQrð, guld, ýtir ó-is jarðar (ved rettelse), Sigv

5,   8, mårs 6., skib, Ragn VI 2. — 2) navn på Odin, Gri 54, pul IV jj 7; ýseims Ó., kriger, VGl 4. — 3) sonar 6. tsldr 5, er vist kenning for sværd, jfr són; ó. hører da til förste betydning.

ófolginn, adj, ikke skjult eller stukket ind, ó-in fetla svell, de dragne sværd, Eyv Lv 7.

Ófóti, m, 1) jætte, pul IV f 2. — 2) navn på en fjord i Helgeland, pul IV ccc.

ófr, m, sværd(P), ófs dynviðir, mænd, Sturl 6, 11 (vokalen er rimbestemt).

óframliga, adv, lidet hæderfuldt, Áóreiö.

óframr, adj, lidet fremtrædende, som sky holder sig tilbage, beskeden, síð kveða aptans bíða ó-s sgk Sigv 11, 18.

ófriðr, m, ufred, ErrSt, Hl 6 b, Sturl 3,

3.  4, 1, SnE II 200.

ófríðr, adj, uskön, hæslig, 6. orfa stríðir Hfr Lv 16, jfr 17; 6. óðr, om et niddigt, tsldr 18; ófríð verk Has 8.

ófróðr, adj, ukyndig, lidet kyndig, Korm Lv 12, Akv 38, Sigsk 20, Hsv 6.

ófrýnn, adj, lidet smuk, indtagende, af udseende, ó. af angri pklypp, Ormsp IV 9 (frýnn maðr sem hefr fagrt blóð, citeret efter "Hraundals-Edda"; "frynn politus, pulcher, formosus, fryna sig, fucatam inducere faciem" GAndr).

ófullr, adj, ikke fuld, fyldt, åben, ó-t skarð St 6.

ófúss, adi, uvillig, nødig, ó-a drók ýsu pfisk 1; ó. til orrostu Ingimarr; drengr es ó. Arn 7, 5; Nj (XII) 6, Korm Lv 28.

ófælinn, adj, som ikke lader sig forskrække, uforfærdet, Grettis 31, Hál 12 (i en forvansket sammenhæng), Eyv Lv 5.

ófæltila, adv, uden frygt, famlen, mæla ó. Mv I 16.

ófœrr, adj, ude af stand til at bevæge sig, udygtig, Grettis 49.

ófor, /, egl. 'uheldig rejse', uheld, 6. konungs gQrva Drv (XI) 10, her står ordet omtrent i sin egenlige betydning; — pi. ófarar, uheld, vanskæbne, Hsv 94.

ógagn, n, ugavn, skade, uheld, hljóta

6.   af Hsv 22, kómu þér ógogn gll at hendi, alle slags ulykker ramte dig, Hhund I 41.

ógegn, adj, slet, 6. pegn Hhard 8. ógipt, /, ulykke, 6. verðr í umbúð skjót Mhkv 19. ógipta, /, ulykke, GÅsb, Hsv 120.