Ost

441

óð

Ostr, /, ø på N'ord-Hordland (Osterø), umgJQrð Ostrar, havet, ESk 13, 14.

otr, m,' (-rs) odder, otrs gJQld, guld, Bjark 5, (jfr SnE I 336), otrs nauðgJQld, d. s., EGils 1, 19, (otrs laun, d. s., Leid 12, men en ikke nødvendig rettelse, se Dýna). — / kenninger, for skib: Vanår o. Od 21, Dýnu o. Leid 12, ægis o. Guðbr 1, hafs o. Máni 5, siglu o., urigtig v. L fo> snæris vitnir, Hfr 3, 16, — for björn: urðar (rettelse for ullar) o. Grettis 18.

Ó er den lange, lukkede o-lyd. Om forkortelse af denne lyd kan henvises til KGislasons afhandling: Om Qyantitet (Aarbøger 1866). I ord som Nóregr findes i rim kun langt 6. Om forkortelsen i Ósló se dette ord. Overgangen vá—vó kendes ikke för i 14. årh.; efter n går 6 over til 6 i nótt, medens der kun kendes spgn-, ikke spón-. Derimod findes mærkeligt nok ó i drópu (: hóp) Rst, og i hótt (: drótt-, sst), en dialektisk overgang? 1 Óláfr findes ó (for ældre Á-) først ved 1100 (ældst hos Steinn).

ó-, nægtende partikel, i hds ofte Ú-; i rim findes 6 én gang, ólaust : stóli, Steinn 3, 12; skilt fra det sidste led ved tmesis (ó . . skommu), Haustl 2.

óask, (óðisk), frygte, ængstes, med acc, °- glygg Heid 15, es œskir sér eða ó. Hsv 86, ek hitt óumk Ski 16, 6. ekki, intet, Eg Lv 10, ó. konungs reiði Sturl 6, 4; ó. aptrhvarf, være bange for at vende om (med uforrettet sag), Sigv 3, 2; med of, ó. of Hugin, at . . Gri 20; absolut, óðusk (menn) Hfr 3, 12, jfr ESk 6, 54, ó. sjaldan Hl 28 a, óumk ek aldri Am 13.

óauðigr, adj, urig, ubemidlet, Hávm 75, Vafpr 10.

óársæll, adj, som ikke er heldig med åringen, under hvis regering der er uår, om Harald gråfeld, Nkt 18.

óbeSinn, adj, ikke bedt, betra es óbeðit an sé ofblótit Hávm 145.

óbilgjarn, adj, uvillig til at trække sig tilbage, til at svigte, ufortrøden, dælt vas at eggja ó-an Sigsk 21, jfr 22.

óbíðmgr, m, en som ikke vænter, forbliver på stedet, som flygter, fej person, Hást 1.

óblauðr, adj, ikke fej, tapper, modig, om Hógne, Ghv 17, 6. halr Krm 17, ó-ir lýðir Jóms 37, fyrðar ó-ir Hæng V 6; superl. ó-astr alinn Fáfn 23. 24.

otrgjgld, n. pl, 'odder-bod' (se foreg.), guld, Ht 41.

otrheimr, m, 'odder-verden, odder-land', havet, gen. o-s, abs., ud på havet, ploft 2, 2.

oxi, m, (pl. øxn) okse, øxna heiti pul IV ö 1, jfr 1 b, pry 24, Am 20, alsvartr o. Hym 18, pry 23 (i pl.), temja øxn Rp 22, beita yxn fyr arðr Hsv 138, alvaxinn o. Hhard 17; oxa hofuð Hym 22, oxa matr, hø, ringe foder, Sigv 13, 28.

óblindr, adj, ikke blind, klart seende, ó-s Sindra Jór 4 (rettelse fra ó-r, nom.).

óblíðr, adj, ublid, uvenlig, ó-ari hlíðir, at se på, Sigv 13, 26, om kampen, hård, Anon (XII) B 26, om en person, ó. auð-kýfingr SnSt 4, 1.

óborinn, adj, ufødt, endnu ikke født, JQfrar ó-nir Reg 8, ó-nir niðjar Ragn V 8.

óbráðr, adj, ikke hurtig, som har liden lyst til, mér er ó-tt til Vigl 9.

óbrendr, adj, ubrændt, Hyndl 48, rettelse for á braut.

óbreytiligr, adj, — óbreyttr, ligefrem, simpel, tal ó-t, beskedent udtryk om digtet, LU 98.

óbrigðr, adj, som ikke ændres, ikke svigter, pålidelig, óbrigðra vin fær aldrigi Hávm 6.

óbrotgjarn, adj, ikke tilbøjelig til at gå i stykker, stærk, solid, lofkQstr 6. Arbj 25.

óbróðurliga, adv, lidet broderlig, 6. leikin Herv VII 5.

óbrunninn, adj, ubrændt, Stúfr 2, LU 70, Mv I 24.

óbryddr, adj, (bryddr af brydda af broddr), ubroddet, uden brodde på (under) skoene, om heste, jór ó. Hávm 90; jfr BMÓlsen, Arkiv XXXI, 80 f. Hannaas i Festskr. til F. Jonsson s. 238.

óbundinn, adj, ubunden, løs, fri, om Fenrisulven, Hák 20; ó-in ngfn, ubundni navne, som ikke er antydede sub rosa eller sammenslyngede, tydelige, ligefremme navne (om rune-navne), Bos 9.

óbúinn, adj, uforberedt, Am 43.

óbœttr, adj, som ikke er bødet, hvorfor ingen bod er givet, usonet, 6. kostr Has 62.

óðal, n, odel, jord, land, der er nedarvet ejendom, óöul þegna Arn 2, 8, Sigv 11, 14, œðra ó. Rp 48, eldr lék í ó-i óru Frp I 32; — om et fædrenerige (Norge)

O