ori
440
ost
kenning for en mand, Hfr Lv 16, o-a Áli, d. s., Korm Lv 12.
orfpægir, /re, 'leskafters ødelægger', hånende mandskenning, Hfr Lv 17.
organ, n, orget(P), o-s stóll, i en uklar sammenhæng, Sól 76.
1. orka, /," ævnen til at udføre et dyg-Ugl °g anstrængende arbejde, kapp ok o. Grett 2, 3, o. dróttins Gdf} 41; gær-ning i alm., klerkr var einn til o-u, til tjæneste, EGils 1, 23; — trykkende smærte, o. hofuðverkjar (egl. hovedpinens ævne til at smærte) Gdf5 7.
2. orka, (-aða, -at), udføre noget med kraft og dygtighed, med dativ, o. mestum prek Hskv 2, 13, o. cjlverki ásar Korm Lv 47, o. meira Am 6, 17, paus einn fær o-at Grettis 17, abs., sem o. máttir Bjhit 2, 7, sem o-ar Anon (X) II B 8; drive med kraft, o. yxnum at e-m Mey 38; — med aec, o. upp tekna sýslu Hsv 117; — med gen., skaffe til veje, — afla, jarls mægð lét o-at oss (dativ) frægðar Am 1, 2; — med præp., o. til, virke for, o. e-m til parfar Eg Lv 43, o. e-m til bana Grott 6, — o. á, afkræve, opfordre til, á skip skal skriöar o. o. s. v. Hávm 82; — med part, o. aptrat, kunne hindre, Leið 29; tåle, sem o. mátti, så meget (mange smærter) hun kunde tåle, EGils 1, 32.
orkn, m, sæl, hofumk o. of skemdan pKolb Lv 5.
Orkneyjar, /. pi, Orknøeme, psvart.
orknhofði, m, en med sælhoved, antydende betegnelse for Hallr Teitsson, Anon (XII) B 13.
Orkningr, m, sagnperson, Am 30.
ormbeðr, m, 'slange-leje', guld, Guör I 26, her skulde dog o-s eldr være 'guld', men det er en urigtig kenning; mulig skal der læses armbeðs eldr, a., 'det leje som armen udgör', armen, dens 'ild', guldring.
ormbekkr, m, 'slange-bœnk', guld, o-s hringr =z gullhringr EGils 1, 23.
ormból, n, 'slange-leje', guld, o-s hQtuðr, gavmild mand, Gdfi 59.
ormdagr se armdagr og Tidsskr. f. Phil. VI 97.
ormfránn, adj, skinnende som slangen (o: dens öjne), o. ennimáni Arbj 5, o-n augu Sigv 12, 13, Jorns 32, Hjálmþ IV 8.
ormgarðr, m, ormegård, slangefyldt gård, Oddrgr 28, Akv 16; ongr o. Sigsk 59.
ormland, n, 'slange-land', guld, o-s pollr Has 26.
ormláð, n, 'slange-land', guld, o-s Ullr, mand, GSúrs 24, o-s hati, gavmild mand, Sigv 6.
ormr, /re, 1) slange, pul IV qq 1, o-ar und aski Yggdrasils Gri 34, garðr skriðinn o-um Akv 31, enn fráni o. Ski 27 o. s. v. (om midgårdsormen), jfr o. knýr unnir, om samme, Vsp 50, o. hringleginn Hávm 86, eitrfár o. Hym 23, o-ar eitrfullir Krm 26, langr o. á hringum (o: Bue digre) Jorns 37, o-a sveit, orme,
LU 94, o-ar skríða ór hamsi á vár Mhkv
6, o-a hryggir (slangerne i Nåstrands sal) Vsp 38; — om slangebillede på et sværd, o. dreyrfáiðr HHj 9; o. enn bjúgi, om djævlen, LU 60; — o-s einbani, Tor, Hym 22, o-s váði, d. s., Ht 3. — I ken-ninger, for vinter (jfr SnE I 332): o-s fellir Am 5, 2, o-s galli Ht 83, o-s tregi ÁKet, o-a stormr Qgm 1, — for guld (guldring): o-s torg porm 2, 4, o-s lond ESk 6, 23, o-a látr Am 6, 13, o-a béðr Gunnl Lv 4, o-s l(?gg Hrafn 1; alnar o. Hál 12 (i øvrigt i en forvansket sammenhæng), arms o. porkHraun, o. arm-leggjar Bjhit 2, 22, — for spyd, sværd: vigs o. Irigj 1, 1, o. vals Ht 6, o. randar Hl 16 b; — for en (slags) fisk: leygjar eitrs o. Sigv 13, 1; — for pølse: o. ketils Narfi. — 2) spyd, rendi o. til unda Krm 12 (jfr SnE I 430). — 3) drageskib, pjóð A 4, 18; egennavn, O. enn langi eller blot O. Hfr 3, 13, Hókr 3. 4. 5. 8, Anon (X) I B 10 a, Rst 15. 19, jfr 21. 29. -4) som mandsnavn, O. Stórolfsson, Isldr 15. O. skógarnef, Isldr 19. Jfr blóð-, goll-, hQggS miðgarðs-, rand-, rit-.
ormreitr, m, (-s), 'slange-land', guld, o-s ýtir, mand, phred 4.
ormsetr, re, 'slange-sæde', guld, o-rs hati Arn 3, 1, Vigl 14.
ormstallr, /re, slangebænk, guld, o-s (ved rettelse) viðir, mænd, Eviðs 6, o-s boði, beiðir, d. s., PI 2. 3.
Ormstunga, /,'slange-tunge' (o: bidende, hvas tunge), tilnavn til Gunnlaugr, Gunnl Lv 8.
ormsætr, n, 'orme-hjem', guld, o-rs eyðir, mand, Ám Arn 4.
ormtorg, n, 'slange-torv', guld, o-s hotuðr, gavmild mand, pjóöA 3, 2.
ormvangr, /re, slangeland, guld, o-s jQrð, kvinde, Rv 4, o-s Njorðr, mand, PI 56.
ormvengi, n, s. s. foregående, otti o-is, gavmild mand, Sturl 5, 2.
ormpvari, m, sværd, pul IV l 2 (pvari = stang; orm- på grund af ormeslyngninger?). Jfr Falk, Waff 57.
orna, (-aða, -at), varme, lune, járn taka oss (dativ) at o., sarkastisk, Gisl 2.
ornir, /re, slange, pul IV qq 1 (v. 1. til óinn); den förste vokals beskaffenhed er usikker.
orri, /re, urhane, urfugl, hjaldrs o., ravn, ESk 6, 43. Jfr blóö-, brim-, sår-.
orrosta, /, kamp, slag, upp lita skalattu i o-u Hávm 129, i o-um Harkv 21, niu o-ur Sigv 1, 9, leiða langvini til o-u Håvm 156, fara til o-u Hak 3, bjóða o. Sturl 5, 12, letja o-u (gen.) Rdr 9, eiga o-ur Sigv
7, 10; o. andar, sjælens kamp, Heilv 6, -rost- findes her i rim, samt Anon (XII) B 18. Jfr folk-.
ostasveigir, /re, 'oste-uddeler', ironisk kenning for en mand, Ans 4.
ostia, /, — hostia, offer, Andr 4.
ostmýgir, /re, 'oste-fortærer', ironisk, Anon (XII) C 37.