orð

439

orf

47, dróttins o. (es dýrt) Sigv 11, 8, Mhkv 5 (jfr. "hójt er herrebud"), þróttar o., ord der vidner om kraft og mod, Hfr 3,

2,  Jorns 41, o. ok særi, aftale og svorne eder, Vsp 26; skilin o. Hávm 134, ill o., vrantne ord, Ski 2, grimm o., barske ord, Ghv 1, hnæfilig o., bitre ord, Hárb 43, hgðulig, ill, o. Nj 13. 14, ósonn o. Reg 4, rgng o. Fåfn 33, folgin o., hemmelige udtalelser, Sigv 11, 7, veifanar o., upålideligt ord, tale, Hfr 3, 24, hermðar o. Mhkv 3, forn o., gamle talemåder, ordsprog, Mhkv 1, ber o., tydelig tale, ESk 6, 67, steflig o., stevets ord, LU 51, e-m verðr satt o. á munni, en kommer til at sige sandt, ærligt, ord, pham 2, 2, spyr ja einu o-i, spórge enstemmig, pjódA 1, 17, gera sonn o., udtale sandheden, Sigv 9, 3; leggja til o-s, göre noget til genstand for (dadlende) omtale, dadle, Bjhit 2, 4, ord ~ samtale, mér varð o. auðsótt Sigv 13, 13. — 2) omtale, ry, rygte, efterretning, Gráf 5, mætt o. Ht 45, o. pKol'o

3,  5, fáa pat o. Giz sv 2; bera o. Yt 9, o. vas hitt mest Hfr 3, 4, vita o. á e-u Brúsi, pau o. eru komin GSúrs 12, senda e-m o. Rorm Lv 45. — 3) föjes så at sige omskrivende til gen. af andre ord, dorns o. Has 36, dauða o., den bestemmelse som døden er, døden, Yt 8, feigöar o. Yt 1, æðru o. kan også godt opfattes som æðra, frygt, Rrm 25; jfr tiu o. laga, de 10 bud, Leið 19. — 4) taleævne, veita dumbum o., = mål, LU 46. — 5) om digtning, Eg Lv 41 (jfr BMÖlsen Arkiv XIX, 109). 45. -6) i kenninger, for guld: o. fjall-Gestils tsldr 4, o. Hatnðis geirs (stenens) grams (jættens) Eg Lv 45, Hloðynjar myrkbeina (stenenes) Danar (jættens) o. VSt 2, — for bryst: o-a sefrein EU 1, — for tungen: o-a hlýða ESk 6, 26, — o. meðalkafla tungu, klingens ord, sværdets tale, G gnæv 2. — 7) i Hávm 4: geta sér o. ok endrpogu, synes geta sér o. snarest at betyde: 'skaffe sig ordet', få lov til selv at tale, og endrpaga 'tavshed fra den anden'. Jfr afbragðs-, afreks-, árnaðar-, ástar-, ban-, bana-, boö-, bræði-, bœnar-, dóms-, festar-, gjaf-, gleöi-, heiptar-, hermðar-, klám-, kvæðis-, listar-, ljúg-, lofs-, met-, reiði-, slcekni-, spådoms-, æðru-.

orðagnógr, adj, rig på ord (rettere i 2 ord), SnE II 230.

orðagnótt, /, rigdom på ord, Mgr 16.

orðahreimr, m, lyd af ord, prætu-gjarn o. LU 72.

orðalag, n, ords fojning, udtalelse (jfr lag orða), Kolb 2, 7.

orðalauss, adj, uden ord, kveðjask o-t Gldr 4.

orðaskipti, n, ændring af ord, Skraut O 1.

orðaskortr, m, mangel på ord, Gdf) 22.

orðasnild, /, veltalenhed, smuk föjning af ord, LU 64, Mv I 1.

orðbæginn, adj, ubehagelig i ord, om Tor, Hym 3, men rimeligvis bor der læses -bægnum, så at ordet hører til

det foranstående JQtni, hvilket netop vilde passe udmærket i sammenhængen, hvorimod det hverken dér eller i alm. passer på Jer.

orðbrjótr, m, 'ord-bryder', moldreks orð, jættens ord, guld, dets 'bryder', gavmild mand, Hallv 7.

orðfár, adj, som har få ord, mér varðat o-tt, jeg kcm ikke til at mangle ord, G Surs 19.

orðfœri, /, veltalenhed (egl. 'orddygtighed'), biðk guð stœra óra o. Gyd 1.

orðgnótt, f, ord-rigdom, veltalenhed, Arn 3, 5, Orrnr 2, 2, Likn l, ESk 6, 10, Leid 1. 2. 4.

orðgóðr, adj, 'god ved sit ry', som har lov på sig, pmåhl 16.

orðhagr, adj, som forstår at foje, lægge, sine ord, ESk 6, 69.

orðheill, /, 'ordheld', d. v. s., det ønske (positivt eller negativt) man udtaler, o. pin skal engu ráöa Hyndl 50.

orðheppinn, adj, heldig, rammende, i sine ord, Gráf 9.

orðhof, n, 'ord-hov', mund, St 5.

orðkringi, /, tale-dygtighed, tungefærdighed, o. þín Hárb 47.

orðlof, n, ros i ord, tale, hafa o. allra fira Nkt 76.

orðnæfr, adj, (r tern.), dygtig i ord, v. 1. til allsnæfr, Gldr 4.

orðprúðr, adj, herlig ved omtale, ry, berdmt, Rst 19.

orðrakkr, adj, modig i ord, modig, Gráf 5, EBrún, Grettis 26.

orðreyrr, m, 'ord-rør (stængel)', tunge, Úít 2, 17.

orðrofi, m, ord-bryder, som bryder sit ord, løfte, Qrv IX 5.

orðrómr, m, rosende ry, omtale, Ht 14. 82.

orðskviðr, m, ordsprog, talemåde, sanna o-ð Grettis 11.

orðskœðr, adj, giftig i ord, Sturl 8, 3.

orðslœgr, adj, slu i ord, underfundig, Jon.

orðsnjallr, adj, veltalende, Anon (XI) Lv 4.

orðspeki, /, ord-visdom, kløgtig tale, kløgt, Vafpr 5. 55, Leid 4.

orðstafir, m. pi, 'ord-stave', stave, der udgör ord, runer, inna o-i, tyde runer, Am 9, men formodenlig er orðstafi (ditto-grafisk) fejl for orð stafa, stavenes ord, ord som stavene danner.

orSstirr, m, 'ord-pryd', ry, berómmelsi, Hfl 6. 9, Mark 1, 2, Ingj 2, 2, Hsv 74, Ragn IX 2, Gyd 4, o. deyr aldrigi hveim sér góðan getr Hávm 76.

orSsæll, adj, rig på ry, berömt, Húsdr 4, Hfr 3, 18, Bjhit 2, 5, Sigv 13, 24.

orðvandr, adj, ond i ord (vandr = vandr), dadlesyg, Rv 14, pstf 2, 3.

orðvápn, n, 'ord-våben', tunge, Leid 44.

orSvitr, adj, klog i tale, Sturl B 3.

orðvíss, adj, klog i tale, SnE II 628.

orf, n, le, leskaft, o-a stríðir, hånende