ok

438

orð

vit Hávm 9, gamlar ok hárar Haustl 10, horskr ok þogull Hávm 6, morðvarga ok panns o. s. v. Vsp 39, fordæða ok meini blandin Lok 32, gengu .... ok gættusk Vsp 6 o. s. v. Ofte findes ok i begyndelsen af vers, hvorved en direkte fortsættelse af det foranstående betegnes, Rdr 8. 11, Yt 4. 6. 9 o. s. v., Haustl 19; at ok her skulde betyde 'ti', være begrundende, er der ikke grund til at antage. — — 2) ofte findes bæði foran, bæði . .. • ok, både . ... og, pGisl 5, ESk 6, 38, Lil 56; bæði kan sættes efter: sess ok virðing bæði Lil 7. — 3) med hensyn til stillingen af ok er den, især i de drot-kvædede vers, meget fri; de forbundne ord kan stå i forskellige linjer og ok i den 3., tQrgur . . ok . . hausar Hák 6; det første ord sættes undertiden efter, ok Vinða . . Frakka Vell 28, ok gumnura . . jorðu Gldr 6, ok hárar . . gamlar Haustl 10, ok horga .. blóthús Rst 9, ok átta enni-tungl . .fjogur haufuð Rdr 13, ok errinn . . hraustr Nj 7, ok Sgrli . . þeir Hamðir Rdr 5, ok hringa Hlinar . . mína (óþurpt) Korm Lv 3. — 4) som, áðr jafnt (v. 1.) ok síðan Lil 6. — 5) undertiden, hvor man væntede relativ, ok átti V af pr 5, ok ek vil ja vita Ski 3, ok vega kunni Sigsk 3. — 6) også, hinir eru ok aörir Harkv 23, pat es ok mælt St 17, eða ok þó Sigv 10, 2, eru ok fjórir Grí 33, ulfgi hefr ok vel, heller ikke, Lok 39.

okbjorn, m, 'ag-björn', okse, Haustl 6.

okhreinn, m, 'åg-rensdyr', okse, o-s lQgöir, horn, Yt 16.

okkarr, pron, vor (om to), vegr o. Akv 8, bróðir o. Hamd 28, o. mQgr Ski 1, o. salr Ski 16 (om Gerd og hendes tærne), bana o-arn beggja Styrb, hvárr o., enhver af os to, Ragn X 5, hvártki o-at, ingen af os to, Helr 12, okkur hugrekki, mit og dit mod, Anon (X) III S 4, okkur merki Rv 24, o. góði, venskabet mellem ham og mig, porm. 1, 4, okrar ástir Korm Lv 49; uklart er okkar, Anon (XII) C 37.

olga, /, elvenavn, pul IV v 3 (egl. 'svulme n', v. 1. alkoga).

olgr, m, okse, pul IV ö 3; — høg, pul IV ss 2; — ild, pul IV pp 3; — Odin, pul IV jj 6. Alle disse er tildels skrevne med o, men o er vist det rigtige (stamme olg-, bruse, flamme).

olmask, (-aðisk), bevæge sig vildt, rase, om bølgernes rasen, Gd 5.

olmligr, ad], voldsom, rasende, ilsku skóli o. i sér, om djævle, Gdf) 29.

olmr, adj, vælig, fremstormende, o. lindihjortr, om skibet, Gldr 6, o. elgr Rennandi, d. s., Liðs 4; ~ om en kriger, o. goll-Búi Jorns 26, o-ir undlinns stafar Båt, jfr o. Ingolfr Anon (XII) E, rasende, olm egghríö, om kampen, ESk 4, 2, o-t veðr Hnikars Svert 2, o. hernaðr Mark 1, 24, ~om havet, o. grásili Stolmar ESk 13, 11, ~ om sorgen, o. erumk harmr

Sigv 12, 9, — om døden, o. dauði porm Ol l, 6.

olpa, f, kåbe (især rejsekappe og lign.), ÓTr 1, Herv I 4, Hjálmþ II 8.

op, n, vigen, flygten, ops búinn Bjhit 2, 17.

opinn, adj, aben, opit helviti Lil 20, opit skarð, uudfyldt hul, St 6, opnir verða heimar, åbnes (således at de kan gennemskues?), Gri 42, opin vas illúð es i squ (litu), ondskaben var åben (tydelig, klar?), da de så i den (kisten), eller snarere: 'det var åben ondskab, som de så ned i' (uden dog at forstå sammenhængen), Vol 21. 23; opin q, isfri elv, Vafpr 16; — o. ok gndverðr, åben og vendt imod (en), alm. talemåde om hvad der er tydeligt for alle, SnH 2, 7 (hvad digteren her ,har ment, er dog lidt dunkelt ifølge hele versets art og indhold).

opinspjallr, adj, som taler åbent, uden omsvøb, o. of jofurs dgðum Arbj 1.

opnå, (-aða, -aör), åbne, haugar o-ask Herv III 8, láta himinríki o-ask ESk 6, 16.

opt, adv, ofte, Hávm 9. 29. 40, Hym 2 o. s. v., Yt 6, Eg Ber, Jór 1, o. s. v., o. ósjaldan Vsp 21, Anon (X) III C 4; korn-par. optar Eg Lv 27, optarr (rr metrumbestemt, jfr Sievers, Arkiv V, 132), Holmg B 9, Korm Lv 1; dggum optar Nkt 81, Leid 45; superl., optast Sigv 5, 4, sem optast Lil 81. At opfatte opt (i visse forbindelser) i betydn. 'rigelig' (Richert) er næppe rigtigt og ikke nogensteds nødvendigt; stederne er: Hávm 33, Hym 2, Hhund II, 25, Bbreidv 1; jfr Richert, Försök 1877, A. Kock, Arkiv XX, 69 f. ("för visso") og Rick. s. 171. Jfr alk

optliga, adv, ofte, Has 47, Jorns 37, Gdfi 30.

optligr, adj, hyppig, o-g mein Hsv 78.

optsinn, adv, ofte, Sindr 7.

optsinnis, adv, ofte, Has 11.

optsinnum, adv, ofte, Bjhit 2, 6.

optveitandi, m, som ofte yder, giver, o-ar (gulls), gavmilde mænd, Nj 16.

optpverrir, m, 'den, der ofte forringer', mulig at læse sål. Hfr 3, 27, o. ulfa sultar, kriger; jfr Reich. 90.

orS, n, 1) ord, tale, o. mér af o-i o-s leitaði, det ene ord avlede det andet, Hávm 141, o-a gnógr SnE II 230, mæla o. Grip 20, Sigrdr 14, men: mæla o-um Håvm 104, Vafpr 4, verpa o-i á Vafpr 7, Am 42, kveða o. Hym 32, kveða at o-i, udtale ord, Am 32. 34, finna o. pry 26. 28, skipta o-um Håvm 122, pegja o-a, tie med hensyn til ord, lade være med at sige, pry 18, léa o-a, foranledige ord, omtale, G Surs 18, grípa við o-i (se gripa) Gudr II 32, o-in fara es of munninn líðr Mhkv 16, takask o-umpfagr 9, o. leikr á, noget omtales så eller så, VGl 8, at sóttisk o., ord fandtes dertil, Sigv 13, 9, lag o-a, ords föjning, udtalte ord, Am 3, o-a far, d. s., Gd 2; Urðar o., bestemmelse, Fj