ofn

437

ok

ofn, m, ovn, Gd 48, Heil 11, Mey 46,

ofnauð,/, stærk nød, pBrún 2, StSigv.

ofneyzla, /, for megen nydelse, ødselhed, hafa eigur til o-u Hsv 54.

ofnæfr, adj, meget dygtig, kyndig, o-rir JQfrar Gldr 4, men som v. 1. til orðnæfr.

ofra, (-aða, -aðr), 1) løfte, hæve op i laften, o. sveröum Skáldh 4; føre frem,

0.  lofi (þegna) Húsdr 12, Mdr 29, o-sk mun lof Ótt 1, 1; — o. erring, vise kraft, dygtighed, ESk 11, 5. — 2) stille sig imod, true, o. vrongum ægi Rdr 19, jfr Heil 20 (mangelfuld tekst).

oframmr, adj, meget stærk, ófs o-ir, kraftige i deres overmod, Gautr II 23.

ofrausn, /, for megen magtudfoldelse, Sigv 11, 11, reisa o., foretage sig noget, der overgår ens kraft, Sturl 4, 11; — megen kraftfudfoldelse), o. stillis i ståls éli Am 6, 13.

ofreiði, /, megen vrede, forbitrelse, Haiti 5.

ofreiðr, adj, meget vred, Ski 1. 2 (her ofreiði, svagt), Helr 8.

ofremð, f, megen ramhed, o-ar sveiti, megen ram sved, Hfr Lv 15.

ofrgangr, m, egl. 'stærk gåen, trampen', undertrykkelse, stærk modstand, (eller forsøg på at bringe en på knæene), o. of mik Styrr.

ofrgjold, n. pi, stærk gengæld, stræng straf, Reg 4.

ofrhefnð, /, stærk, grusom hævn, vinna o-ir Am 76.

ofrhugaðr, adj, meget modig, Ht 5.

ofrhugi, m, 1) meget mod, dumdristighed, viðr o-a yfrinn Eg Lv 24, hafa o-a ærinn Ragn V 12, svellr o. jofrum Halli 4. — 2) person der er meget modig, dumdristig, om Erling Skjalgsson, Sigv 7, 4, Harald hårdrdde, Stúfr 2, Vagn Akeson, Jorns 9, Erik, Mark 1, 9, Eyjolf, pormúl

1,  4.

ofrhyrningr, m, vædder (egl. 'med vældig store horn'), pul IV aa.

ofriki, n, overmagt, karla o. drepr kost-um kvinna Am 73.

ofrkapp, n, megen iver, kraftig færd, stræben, o. austrkonunga Hál 6; bjóða o. Ásms II 3.

ofrkúgi se ofkúgi.

ofrlið, n, overmagt, Nkt 24, bera o-i G Surs 30.

ofrmælgi, /, megen snaksomhed, Vafpr 10.

ofrníðingr, m, nidding af værste art, om djævlene, Likn 38.

ofruðr, m (el. ofroð f?), noget for meget, kun i gen., forstærkende, ofraðar lengi Korm Lv 43.

ofrúni, m, bedre i 2 ord, of r., s. d.

ofrækS, /, stærk følelse (for en anden), lidenskabelig hengivenhed, Hfr Lv 19.

ofrolvi, adj, meget drukken, overstadig beruset, varök p. Hávm 14.

ofs, adj, overmodig, s<51 vas o. Has 22.

1.  Ofsi, m, v. 1. til Upsi, s. d.

2.  ofsi, m, voldsomhed, æstr o. LU 8,

friðrofs o. Ht 1, refsa o-a, overmod (hos de oprørske), pjóðA 3, 24.

ofsinni, n, godt følge, v. 1. Qrv IX 64.

ofsjaldan, adv, for sjælden, Likn 2.

ofskopt, f(P), blandt 'mandsnavne', pul IV j 9; da ordet står lige efter ættbaðmr, ættslóð, kunde det antages at betyde 'slægtrække' el. lign.

ofsnauðr, adj, helt berøvet, o. at ástvin-um St 7.

ofsnemma, adv, for tidlig, Ragnarsp.

ofsóinn, adj, ofret i et for rift mål, an o-it, end at have ofret for meget, Hávm 145.

ofstopi, m, 1) overmod, o-a vændr Hást 2, með o-a Nkt 44. — 2) overmodig person, Anon (XI) Lv 1.

ofstríð, n, stærk kummer, fœðask við o. Helr 14.

ofstæki, n, voldsomhed, overmod, nenna o. GOdds 5.

ofsvefni, n, altfor megen sövn, Hsv 18.

oftregi, m, stærk sorg, kummer, Eg Lv 38, Gudr I 3, Grip 49; i pi. Hsv 68.

oftreysta, (-ta, -t), stole for meget på, Hsv 137.

ofvalt se 4. valr og jfr ávalt.

ofvarr, adj, for forsigtig, Hávm 131.

ofviðri, n, stærk storm, Frp I 3, pal IV oo 2.

ofvæginn, adj, uimodståelig (egl. — det følgende; i øvrigt rettelse, nom, for hds's dativ), Gráf 6.

ofvægr, adj, 1) egl. 'tungt vejende' (vægr til vega), eftertrykkelig, kraftig i sin virken og optræden, o-g heipt hris-ungs, voldsom, Yt 26; om fyrster, Hfr 2, 8, Am 2, 14. 5, 13, Mark l\ 31. — 2) let at veje, eftergivende, o-ir húskarlar, hus-karle, som let lod sig overtale, købe, Sigv 13, 18.

ofvæni, n, stærk forvæntning, spænding, ásmegir í o. Bdr 7.

ofyr Ásms 11 1 er vistnok skrivefejl for øfra.

ofpekkr, adj, meget kær, Rorrn Lv 42 (rettelse for 6-).

ofperrir, m, stærk udtørring, o. æða, fuldstændigt blodtab, død, Rdr 8, jfr ósk-Rgn. Ordet kan også læses som to ord.

ofping, n, stærkt, kraftigt, møde, o. odda Tindr 1, 7.

ofprunginn, adj, stærkt undertrykt, holdt nede, Sigsk 34.

ofþurfi, adj, stærkt trængende, med gen. Sól (eller i 2 ord?).

ofpyrmir se óþyrmir.

ok, konj, (ældre auk, s. d., yngre og, der findes f. eks. i rim i Lilja og : teyg-v. 18), 1) og, forbinder to eller flere substantiver, adjektiver, verber, o. s. v., to eller flere sætninger, hvor der kan være mangfoldige nuancer (se den udførlige artikel i Gerings Wörterbuch), Hamðir ok Sorli Rdr 4, ennihggg ok eggjar Rdr 6, Ræs reiðar máni ok (tilligemed) i\o\b sagna Rdr 7, orð ok sceri Vsp 26, lof ok