of

436

of

/' sammenligning, of gðlingum Guðr I 18, of sonum Gjúka Gudr II 2. — 4) andre forbindelser, láta kyrt of e-u, forholde sig rolig med hensyn til, Am 101, þegja of rgðum, tie med hensyn til rådslagninger, lade være med at rådslå, Hávm 111, glaupsa of e-u, snakke om, raillere over, noget, Mhkv 3, opinspjallr of jgfurs dgðum en þagmælskr of þjóðlygi (dativ?) Arbj 1; — opnir heimar verða of ása sonum, i noget uklar sammenhæng, 'omkring dem', 'for dem'?, Gri 42; — stóð of hléðum, ganske uklart (sammenhæng forvansket), Hamð 22. — C) udfyldende partikel (kan ikke oversættes); oprindelig har den vel haft en forstærkende betydning, og da vistnok særlig stået foran akjektiver, participier og adverbier; senere — og kun således optræder den i historisk tid — afblegedes ordet og dets betydning; foran adj. og part, síð of alinn Hávm 72, of beðit hafði pry 32, ils of fyld Sigsk 8, of hgggnir Rdr 4, of sprung-inn Haustl 8, of stokkinn Haustl 19, of mærum Bragi 2, 1, yðr of glikr Sigsk 39 o. s. v. — Foran verber, of sér Haustl 14, of kendu Rdr 4, of nam Haustl 3, of kom Haustl 9, of þák Bragi 2, 3, of þegja, Audun 1, á bål of bar Vsp

33,  of fann pry 26. 28, áðr of frægak Guðr II 6, of kvaö Grott 24, es sjalfr of á Hávm 9; foran substantiver: góðs of œðis Hávm 4, síns of mál maga Hávm

21,  of rgk Alv 9 o. s. v., Erps of barmar Rdr 3, of dolgr Arbj 22, pors of rúni Haustl 8, Baldrs of barmi Haustl 16, trolis of runi sst 17, þær of farðir sst 20. Om dette of se Kuhn: Das fiihrwort 1929 og 1. Dal: Expletivpartikel of, um 1930.

2. of, partikel, for meget, adskilt ved tmesis fra det tilhørende ord, keypt es gst of — ofkeypt o. s. v. Sigv 13, 22.

ofan, adv, 1) ovenfra, nedad, koma o. Vsp 65, Hhund I 54, Merl I 58, bera orö

0.   Gri 32, barg o., kommende ovenfra, Hhund I 30, láta o. sigask, ned fra et træ, Haustl 4, brjóta o., om det knejsende hoved, Hym 19, jfr 23, klofna o. GSúrs

34,  drepa o. Haustl 6, keyra o., ned af skibet, Jorns 38, o. til strandar, fra det indre af landet, Útt 2, 11, ríða o. Sigv

1,  5. — 2) oventil, i, ved den øverste del af noget, hjgrtr bitr (ask) o. Gri 35, kulði etr o. Grott 16; fra oven af, heill vas hjalmstofn o. Hym 31. — 3) fyr — ofan, præp. med acc., fyr mold, JQrð, o. Grip

22,  Guðr I 17, Oddrgr 1, fyr o. sæ Ótt 1, 5; — o. á, med dativ, o. á val Hamd 30.

ofanreið, /, ridt oven fra, riden ned til kysten, dvelja o. Anon (XII) B 1.

ofanverðr, adj, hørende til den øverste, sidste del, o-t nætrrof, i den sidste del af natten, ved daggry, Mv III 7, i onn o-a, her beror opfattelsen af o. på betydningen af onn, s. d., Ski 31.

ofar, ofarst (øfst), adv, 1) höjere, höjere oppe, o. nøkkvi, betydelig höjere, pskakk 3. o. londum, o: i himlen, Hfr 3, 29, Sttifr

6. — 2) höjere, höjere op, draga segl o. Hhund I 29.

ofarla, adv, oventil, hojt oppe, o. bita orð, bider höjt oppe, o: i hovedet, volde død, Hávm 118.

ofarliga, adv, höjt oppe (jfr foregående), fljuga o. Heiðr 34.

ofbeldi, n, voldsomhed, overmagt, LU 7. 9. 77.

ofblótinn, adj, kun i n, an sé o-t, end at der skal være for meget ofret, Hávm 145.

ofbyrr, m, stærk vind, odda vifs (val-kyrjens) o., kamp, Vell 8.

ofderfila, adv, altfor djærvt, dristigt, Has 7.

ofdrukkinn, adj, for stærkt drukken, Hsv 76, hefr þú o-it, du har drukket alt for meget,_ Gri 51.

ofdrykkja, /, for megen drikken, Hsv 115. 132, Lok 47, o. ols Hávm 11, o. svikr Merl I 56.

offjarri, adv, for fjærnt, Anon (X) I B 10 a (eller i to ord?).

offr (ofr), n, (-rs), offer, koma tneð o-i LU 36, tíöa o., gudstjænestens offer, Kristi legeme, brjóta tíöa o. EGils 1, 5. — Jfr tíða-.

offra, (-aða, -aðr), ofre, Mey 58, Jesus kaus o-az LU 36; o. e-n Mgr 6.

offyllr, /, for megen mættelse, o. grautar pjóðA 4, 16.

ofgaman, n, 'for megen elskov', eggja o-s Sigrdr 32.

ofgengi, n, godt følge, vigs o. Qrv IX 64.

ofgóSr, adj, for god, kostbar, o. bolli EGils 1, 26.

ofgrand, n, stærkt mén, EGils 3, 2.

ofgreypr, adj, meget vred, o. of pat Helr 8.

ofhlý, n, alt for stærk lummerhede, jætternes navn på 'vindstille', Alv 22.

ofkeypfr se 2. of.

ofkúgi, ofrkúgi, m, en som stærkt kuer, nedtrykker, en anden, ýgr o. Gullásþ 2 (ofr-), o. jofra Balti 1.

oflangr, adj, for lang, oflong tunga, om en for meget talende og pralende tunge, Grettis 21.

ofláti, m, overmodig og pralende person, pul IV j 3. 4, iit o. pKolb Lv 6.

oflengi, adv, for længe, Reg 4, Helr 14 (v. 1.), Bdr 3 (men her ved rettelse: golv lengi til gól o.), SnSt 4, 4.

oflinnr, m, 'stærk slange', om Ormen d. tange, Rst 22.

ofljótr, adj, meget hæslig, om midgårds-ormens hoved, Hym 23.

oflæti, n, overmod, overmodig færd, hvat býr undir o. þínu Leiknir.

oflgskr, adj, for lad, doven, forsomme-lig, o. æsku aldr Has 8.

ofmetnaðr, m, overmod, Sól 15.

ofmikill, adj, for megen, for stærk, o-áarstraumr Grí 21, o-il svorfun Am 76, o-it angr Grip 20, pham 2, 2, o-il brek Sigsk 19.