of

435

of

of mik Háljs IX 20, of kné pry 16. 19, of hgfuð, omkring og over, om hovedtój, pry 16. 19, folr of nasar Alv 2, líða of hvápta Húsdr 8, blóðugr of brjóst, over, på brystet, Bdr 3, of sjóvarbelti LU 10, skjóta of oxl, skyde noget henover sin skulder, afvise noget, Gróg 6, of manna sJQt, blandt mænd, Hfl 20, séa lengra of ragna rok Vsp 44 o. s. v., jfr 29, veifa frœðutn of her pslf 2, 3, ganga of ynglings born Skall 1, logr gekk of skip Bglv 8. — 2) henover, imellem, rundt omkring i, of sæ, rundt omkring på søen ved kysterne, M. Olsen, Ark. XXXV, 140, Hfl 12, Vell 15, of troð Gldr 2, of eyjar, imellem og forbi, Jorns 19. 35, of seggja búðir PjóöA 4, 6, of hjarta, i hjærtet, Ghv 20, Grip 51, Lil 80. — 3) om tiden, of daga Hhtind II 51, of dag þriðja ESk 6, 4, of nætr Fj 16, of óttu Krm 14, of morgin Hamd 1, Sigv 1, 13, of aptan Hhund I 31, of alla ævi Eyv Lv 8, of allan aldr Sigv 11, 16, of síðir Mark 1, 21. — 4) henover, udover, of skQp Merl II 42, ganga of skQp norna Krm 24, of skapa-dægr framm Mhkv 23, of afl sér pham 1; hertil må vist også henføres tala of hug, tale mod, hvad en selv mener, tale falsk, Hávm 46 jfr Am 74, og brá of alt annat, var mere udmærket end alt andet, Am 52, meta of e-t, vurdere mere end, Leid

36,  þrír of tolf ESk 6, 14. — 5) over og omkring, hlaða grjóti of e-n Eg Lv 42, gina of nå Am 5, 12, gina of hræ ESk 6, 29, jfr of hrør fylkis, ved kongens lig, Gudr I 5. 11. — 6) omkring, of bróður-bana Lok 17, leggja hgnd of e-n Helr 12, láta HQgna váðir glymja of sik Hfr 1, 7, of síður Brot 4 (FJ.s udg.), of gram Vell 21, ófár drengr lá of Morukára Steinn 3, 4, setja skjaldborg of visa Ht 16, of hodd goða G ri 27, slå el di of íviðju Hyndl 48, of liðu spenna Sigrdr 9, of sali Fj 5, of loga Fj 1, of flota HHj 13; hafa lýði ok lond of sik Oddrgr 17; hertil kan föjes: of einn, om, imod, én, ESk 6, 54, jfr sit ja of e-n, belure, Ghv 15; omkring og forbi, noröan of Stafangr Am 2, 10. — 7) igennem (efter længden), falla of eitrdala Vsp 36, gnaga of grjót Hávm 106, cf líkams æðar LU 11, of iðrin Lil 77, jfr of vafrloga Ski 8. — 8) mellem, blandt, kjósa of konunga Hák 1, kjósa of brœðr Sturl 3, 19, of alþjóð St 15. — 9) på grund af, for . . . skyld, of sanna sok Håvm 118, Hfr 3, 11, of litla sok ESk 6,

37,  of óra sok Sigsk 51, of s<jk þína Korm Lv 24, of sakar þínar Hhund, I 38, of minni sorgir ESk 6, 60, of sannar deildir TorfE 4, of minna, af ringere grund, V GI 4, HolmgB 13, sekr of sauði, på grund af fåretyyeri, TorfE 5, of afbrýði Yt 13, heyja geirpey of mey Korm Lv 25, ganga á holm of e-n Korm Lv 49, ofreiör of pat Helr 8. — 10) om, i forbindelse med subst. og verber, der betyder Hale, forhandle' og lign., dómr of dauðan hvern Håvm 77, dcema of e-t Vsp 60, Håvm 111,

Lok 2, Rst 24, of pat gættusk Vsp 6 o. s. v., mæla of e-n Vafpr 55, ráða of e-t pry 14, lesa får of e-n Håvm 24, fregna of Yngva hrør Yt 6, hróör of e-n Korm 1, 5, yrkja of e-n Rst 34, pylja of e-n Jorns 4, pylja of sigr pjóðA 1, 25, þat es gengr of guma Håvm 28. 94, senna of e-t Hym 28, veðja of e-t Vafpr 19, nu 's vandmælt of verk PJóðA 3, 18. — 11) i forskellige forbindelser, hvor of må gengives 'med hensyn til', þat es enn of pann Håvm 46, fátt of varnir, kun lidet af værn, kun ringe værn, Has 34, of Flosa róð Drv (XI) 12, of Jésú þenna Lil 43, of pann enn hvita hadd Ghv 16, lita eptir of æsku Grip 21, óask of e-n Gri 20,, of órar ferðir Am 93, hrata of mægi Alv 1, hræfa of hotvetna Am 71, vesa sviðr of sik, være så klog at sörge fer sig selv, Håvm 103, vesa fullspakr of sik Grott 8, og uden adj, vesa of sik, sörge for sig selv, Hårb 22, hyggja of sik Fáfn 35, sýsla of sik, d. s., Mhkv 3, sýsla of þorf gesta, sorge for gæsterne, Am 6, vesa dátt of svarra, være indtaget i kvinden, Jorns 4, því skapi hefr hal dit of (konu) Jorns 4; mæla of mansong, tale med hensyn til mansang, formulere den, Mhkv 20. — 12) enkelte andre forbindelser, sit ja of sitt, forblive i rolig besiddelse af sit, Mhkv 22, vesa einn sér of sefa, være alene med sit sind og sindsindhold, Håvm 95, búa of hverfan hug, være falsk i sind, Sigsk 40, véla of e-n, have med en at göre, Gri 52; stiga of e-n, er oprindelig at forstå bogstavelig, men udtrykket har fået en almindelig betydning, 'at overvinde', Am 68, Isldr 24; halda vorð of visa, egl. 'omkring kongen', men i alm. holde vagt, hvor kongen er, til hans beskyttelse, HHj 23; hylja of nafn, egl. 'at lægge et dække uden om', i alm. skjule, Hårb 10. — B) med dativ, 1) over, ovenover, of brunni Vsp 19, þruma of olðr-um Håvm 13, bera snaks fald (skrække-hjælm) of skarar fjalli ESk 12, 2, salr of sessmogum Håvm 152, syngva of hcjfði Hhund II 33, songr of svirum Gldr 7, eggj ar skulfu of pingamgnnum pKolb 3, 11, malmflaug of Qunnlaugi Gunnl Lv 13, liggja of menjum Fáfn 16, of grami dauðum Brot 7, of fylki brann Yt 24, of valtafni Sturl 5, 10, ulfr paut of hrævi pSær 3, hrafn gellr of hræsolli Eg (XII) 3, dik flóði of líkum Ótt 3, 6, drúpa of beinum Yt 30, jorð grœr of barma Eg Lv 10; halda (hendi) of e-m, beskytte en, Korm 1, 7, hafa huliðshjalm of konungs efni Sturl 4, 3; gala of e-u(m) Vsp 42. 43, glissa of verði, over maden, ved måltidet, Håvm 31, sitja of Sigurði, sidde (over o:) ved siden af Sigurd(s lig), Guðr I 1, jfr Vsp 35; over og omkring, þjóta of veri Gudr II 8, of hilmis bróður, omkring, Ht 33 (hunde også være acc), of jarli Ht 57. — 2) over og omkring, på, henover, of dreka pinum Sturl 3, 14, of hvitum prgm ritar Ht 54 (v. 1. hvitan); herhen hører måske of sal Grott 7. — 3) over,

28*