odd

434

of

oddamaðr, m, opmand, o. fæsk opt enn þriði, jafntrúr skal sá hvárra liði Mhkv 10.

Oddaverjar, m. pi, slægten på Odde, Nkt 81.

oddbragð, n, 'od-bevægelse', o-s órr, kriger, Hfr 3, 22; v. I. er oddflagð, s. d.

oddbrak, n, 'od-bragen', kamp, Ht 70.

oddbreki, m, 'od-bølge', blod, Hfl 11.

oddborr, m, 'od-træ', kriger, Grettis 50.

oddfeima, /, 'od-kvinde', valkyrje = kamp, o-u stafr, kriger, Ounnl Lv 5.

oddflagð, n, 'od-trold(kvinde)', økse, o-s grr, kriger; mindre rigtig v. 1. til odd-bragð, s. d.

oddflaumr, m, 'od-ström', kamp, o-s viðr, kriger, QSúrs 19.

oddgaldr, m, 'od-sang', kamp, o-rs vætti-Njótar, krigere, Tindr 1, 2; o-rs Ullr, d. s., Gporg.

odd-Gefn, /, 'od-Gevn', valkyrje = kamp, o-ar órr, kriger, Ounnl Lv 4.

oddherðir, m, 'od-hærder', kriger, pKolb 3, 2; i pi, Bergb 12.

oddhríð, /, 'od-byge', kamp, vekja o. Hskv 2, 10, vinna o. Kolli 1, o. varð Arn 5, 20; o-ar garðr, skjold, ESk 6, 50, o-ar log, sværd (jfr logfágandi), Edád 6.

oddló, /, 'od-bølge', blod, umðu o-ar í Óöins veðri Hák 8.

oddnet, n, 'od-næt', det næt der skal opfange odden, skjold, set ja o-s pinul (s. d.) við ₌ reisa rond við, sætte sig til modstand mod, A.non (X) III B 1.

oddneytir, m, 'od-benvtter', kriger, Vell 7.

oddr, m, 1) od, spids, på sværd, spyd, pil; mange steder er det umuligt at se, hvad der menes, sværd-spids synes ment pul IV l 10, ógn es i o-i HHj 9, om spyd, á Qungnis o-i, hvorpå runer er ristede, Sigrdr 17, om pil, pul IV o 1, alrar sparn af sér o-a Jorns 27, om kniv, áðr o-s kendi Am 63. — 2) ubestemt, ódeigr o. Rst 6, folvir o-ar Hhund I 53, gráir o-ar pGisl 4, o-ar hoddum roðnir Arn 6, 15, o-ar bita (bitu) Hfl 13, Krm 4, rjóða o-a Krm 28, seðja o-um Hhund 11 8, kveðja lið o-um (spyd?) Eyv Lv 3, o-ar slitu skyrtur Krm 12, o-ar gørva iarli megin Mhkv 6, læsa strond o-um Mark 1, 24; således også i kenninger, for kamp: o-a gnýr Hál 9, Anon (X) III B 1, o-a gnat Hfl 9, o-a hríð porm 2, 13, o-a skur Isldr 3, Mark 1, 19 (pi), pjóðA 3, 28, o-a él Krm 22, o-a senna Krm 17, o-a messa Krm 11, o-a leikr Vell 29 (jfr leikmiðjungr), o-a fundr Sigv 12, 19, o-a ping Sigv 1, 2, o-a ofping Tindr 1, 7, o-a frost Sigv 2, 4; o-a íþróttir Harkv 1, — for valkyrje: o-a Leikn, dens haukar, ravne, Hallv 6, o-a vif, dens ofbyrr, kamp, Vell 8, — for skjold: o-s bláferill Ht 31, — Hhund II 40. 41: keyra jóa o-um må spyd el. sværd være ment, jfr keyra sverði. — Hornets spids (spidse ende), drekka odd lQgðis okhreins, drikke af, Yt 16. — 3) spidsen af hæren, d. v. s. den der

står i spidsen, anfører, aldar o. Sturl 1, helmings o. Mark 1, 5; — om det skib der er i spidsen, pjóðA 3, 12. — 4) brodds o. Ej 32 er meningsløst, brodds må være fejl, mulig for bjargs ₌ ljiift berg, v. 49, bjargs o., bjærgets tinde, øverste del. — 5) som mandsnavn, porm 1, 8.

oddregn, n, 'od-regn', kamp, o-s stafr, kriger, Korm Lv 38, o-s hvatendr, d. s., PI 41, o-s œski-Nirðir Háv 7, o-s gr sværd, Háv 13.

oddrjóðr, m, 'od-farver', kriger, Gunnl Lv 3, lngj 2, 2, Rst 5.

oddróg, n, 'od-strid', kamp, o-s boði, kriger, lngj 2, 1.

oddrunnr, m, 'od-træ', kriger, Nj (XII) 6, men sikkert fejl for 6b-, s. d.

Oddrún, /, daiter af Budle, Sigsk 58, Oddrgr 2. 4. 7. 11. 34.

oddsenna, /, 'od-strid', kamp, o-u Ullr, kriger, Lids 2.

oddský, n, 'od-sky', skjold, o-s regn, kamp (jfr regnbjóðr), Eg Lv 4.

oddstiklandi, m, 'od-skyder', spyd-skydende kriger, lngj 2, 1.

oddstríðir, m, 'od-bryder', kriger, G Surs 17.

oddviti, m, anfører (egl. 'som viser spidsen, o: fronten', selv befinder sig dér), Eyv Lv 3, Merl 1 19, Ht 56. 66; o. hers Grip 43. 53, Ht 88, Hálfs VII 9, tv

2.   3. 21, o. folks Hálfs VII 7, HHj 10, Hhund II 12, o. liðs SnH 1; o. jofra, konge, Sturl 6, 7, o. bragna sagna Ht 59; o-a riki Eg Lv 34.

Odd vor, /, sagnkvinde, Ormsp IV 6.

1. of, præp. og partikkel; findes hyppig, men i forskellig grad i de forskellige håndskrifter, således findes yfir og (det yngre) um gennemgående i K-hds af Heimskringla, medens J og F har of; 748 (eddad.) har of forholdsvis hyppigere end R, hvor det på de fórste 20 sider kun findes omtr. 14 gange (mod et utal af um; se 2 30, 3 5. 21, 7 26, 9 5, 10 25, 11 12. 15, 12 32, 13 8, 18 8. 24. 29, 20 28); man plejer at indsætte of i eddadigte og skjaldekvad, og med rette; her er de ældste isl. hds vejledende; Islendinga-bók af Are har kun of i alle betydninger (se Möbius' glossar til hans udgave); Larssons Ordforrådet opviser et forsvindende antal um mod en rigdom af of; det må således siges at være berettiget at antage of for det ældre, der er blevet afløst af um og undertiden yfir; ved rim kan intet konstateres, da ordet altid er ubetonet. -— A) præp. med acc, 1) over, henover, of lopt (f. láð) ok of log Hhund I 21, of himinjoður Vsp 5, of oli lond Re g 14, of í\&\\ Hávm 3, of dala Vafpr 14, of veg Lok 6, Haustl 8, of sund Hárb

3,  of ver Hfl 1, austr of mar Hfl 18, of set Rdr 4, of eld Harkv 23, of garð Grott 12, of hauga pjóðA 1, 24, yfir of skóg pjóöA 1, 17, of Jaðar Harkv 11, of drótt-mggu Vafpr 11. 12, dagr komit daprastr