433

Odd

28, alene n-um, om natten, Vgl 6 (hvis ikke ngtt her er rigtigere), gen. abs., þriggja n-a, efter 3 nætter (dage), HHj 33, Ragn V 9, fára n-a, om nogle få nætter, Hhund I 19, Guðr II 43; — i n., inat, Alv 2, Am 28, Anon (XI) Lv 7 (her nótt); — á n-um, om natten, Hyndl 46. 47, á einni nóttu (således her) Jorns 40. — n. huns, bjornens nat, vinter (jfr ovf.), Rst 13. Jfr haust-, hý-, jóla-.

ngungr, m, slægtning, niðjargi né n. annarr Akv 9.

nøkkur, adv, et eller andet steds (egl. ne-veitk-hvar), ganga n. nær Pét 52, hræra n. Mey 38.

nøkkurr, pron. (opstået af ne-veitk-hverr, nekkverr blev lydret til nøkkurr, men der findes desuden flere former, især påvirkede af nøkkut-nakkvat s. d., som nakkvarr, men de er vanskelige at konstatere udenfor rim-forekomsten; de anføres i de følgende), 1) nogen, en eller anden, n. þeira VGl 4, LU 4, einna n., en eller anden, tagne enkeltvis, i særdeleshed én, Vsp 40, góðra n., en af de ædelbårne mænd, Sigsk 56, ggfugir n-ir Eirm 2, n-ir munu standa, en del (ikke så få), Nj 23, n. sveimr Griss, nakkvara (sål. hds) snertu Jorns 24, n-ur nýjung LU 39, n-ur synd LU 60, n-urar dáðir Has 13, n-uru færi, endel færre, Eviðs 1, nokkur (sål. rimet) sgk Likn 9, spara sik til n-s, spare sig for et eller andet, undlade at góre et eller andet, Mhkv 27. — 2) med talord, omtrent, henved (derfor er talordet vist bestemt nok, men udtrykket göres beskednere), þrír nakkvarir (sål. rimet) Eg Lv 5; — ntr. af n. hedder ngkkut, men hvor dette ord forekommer, er det vist allevegne ₌ nøkkvat og opføres her for sig.

nøkkut, pron. n, (opstået af nekkvat af ne-veitk-hvat; dette blev lydret til nøkkut, men former som nekkvat og nakkvat finde sikke sjælden), 1) noget (ofte adver-

O er den korte, lukkede o- lyd, SL-omtyd af u. / ord som sonr skulde lyden veksle mellem o og u; i rim findes dette dog ikke helt overholdt; nom. sunr (regelret) findes Haustl 14 (sun- : dun-) men gen. pi. suna (for sona, : una) pSær 4, 3, sonr findes pjóðA 2, 4 (: konr), Gunnl 2, 1. I ord som goll er vokalen o eneherskende

bielt), veldr n. því (: kløkk) Bjhit 2, 2, ek veit "noccoþ" Hhund I 5, "nokqvot" ætta ek kyn til þess, i nogen henseende, Mhkv 2, nokqvot varð hon sýsla of sik Mhkv 3, fara n. fyrir, trække sig noget tilbage, vige ret meget, Eg Lv 31; med gen. manna, matar, vápna, mæta n., noget af (₌ nøkkurr med nom.), Fj 15. 41. 17. 25. 29, lofak nakkvat (: blakk-) Bjhit 2, 12, gefa nakkvat (: rakkr) pstf 2,

2, jfr Kolb 2, 4, EGils 3, 8, brakar : nakkvat ESk 13, 11, staka : nakkvat Rv 14, reka þóttumk nú nakkvat (sål. hds) GrDropl 2, floostøkkvandi n. (hds nockut, nakkuat) Eg Lv 31, støkkvir : nøkkvat ESk 13, 4, breksQm : nekkvat Bjhit 2, 5, sekr : nekkvat GSúrs 32, glbekkjar : nekkvat Hfr Lv 21, ekkju : nekkvat Hhard l, ef i gerisk "nacqvað" Am 32. — 2) adv., måske, muntu n. veita petta LU 85, sáttu n. mik hrøkkva Grettis 3. — 3) dativ, egl. nøkkvi men i er sikkert altid forkortet, af n., af nogen (særlig) grund, Gunnl Lv 3, pjsk

3, Hfr Lv 26, henda gaman at n., have noget at gbre Iðjer med, Mhkv 1, vesa fyr n., bebade noget, Am 26 (skr. necqvi), valda n. Hhund II 26 (skr nocqvi), svá n., omtrent således, Hfr Lv 1, ₌ svá "nokqvot" Mhkv 18; — med komparativ, noget, betydelig, nekkvi ofar (: -reks) pskakk 3, færa n. Hálfs VIII 8 (hds nokkut), n. verri Gautr I 7, síðar n. Merl II 29, Sturl 4, 26, med superl., framast n., betydelig forrest, langt den forreste, Guðr II 30, n. rikstr es heima hverr Mhkv 16.

nøkkvior, adj, (yngre nøktr, dannet efter de sammentrukne former), nøgen, neiss es n. halr Hávm 49, sverð nøkkvit Sigsk 4, nøkoan hjor Hfr Lv 5, nøkoan mæki Am 49; snauð ok ngkt, n. pi, LU 19, ngkt, nom. f. sing, Mey 16, nøkoir þeir urðu Sól 9, nøkta Ngnnu gulls Mey 30, søkt var henni nøktri Mey 47, nøktan kælr í froste Rún 16..

indtil i det 13. årh., Snorre rimer gull (: full), Sturla ligeledes: der findes kun goö (ikke guð). / lydforbindelsen io kan o ikke konstateres undtagen i pjokkr; ellers kan udtalen io ses af mange eksempler.

Oddaeyrr, /, stedsnavn på Brennø, Bj hit 2, 8.