nær

432

ngtt

Am 6, 9, n. Heiðabý pjóðA 1, 6, borgum n. Sigv 13, 21, n. hjónum ÞjóðA 4, 2, n. vask þausnum þeira Sigv 8, róa n. e-m Sigv 2, 9, land n. ósum Gri 4, falla (áar) gumnum n. Gri 28, jfr leiða n. rógi fíamð 10, n. hjarta Håvm 95, — om tiden, n. apni, morni Håvm 98. 101, pessu næst LU 46, pvi næst porm 1, 11; — som tostavelsesord: svá n. landi pKolb 3, 9, n. himni Am 5, 16, Bkrepp 5, n. skaldi pmåhl 2, og i komparativ: n. gauri an mér Korm Lv 60; nærr gengr mér ok mínum garðr an oss of varði, kommer nærmere ind på mig (idet jordejendommen indsnævredes), VGl 1, nærr vifi an vér Korm Lv 57. — 5) når, n. heim skulu Håvm 21, n. verðr þgrf geirs Håvm 38, n. munt nenna Njarðar syni Ski 38, n. skass kømr upp HHj 23; rent spörgende, n. væ-ttir þú þeira porm 2, 20. — Sigsk 26: enn n. numit nýlig rgð er opfattelsen uklar, da stedet vistnok er forvansket. Jfr all-, pjóð-.

næra, (-ða, -ðr, eller ncera), nære, føde, n. blóðs nag Evios l, n. brimis sunda val ESk 6, 55, n. allmarga (menn) EGils 3, 12; n. óst SnE II 218; n. gnd, uddanne sin sjæl, Pét 46.

nærgi es, når end, Korm Lv 40, porm 2, 1, Rv 9, Eg Lv 17 (ved rettelse).

1.  næri, næstr, adj, nærmere, nærmest, esat mæringr næri munka valdi an þú Hallv 7; år et næsta Bglv 1. 8, n. lofi Hfl 16, n. merkjum Sigv 12, 12, n. skap-ara LU 7, næstr happi Ht 99, et næsta nes Mhkv 2; et næsta, præp., nærmest ved, et næsta hjarta (dativ), HHj 40, porm 2, 25, et næsta goði Am 2, 19, et næsta Haugi pjóðA 3, 1, et næsta Norðmanna gram pSær 2, 1, men: i den nærmeste fremtid, Herv I 5; næsta, forstærkende, næsta ný skeið pjóðA 4, 19, næsta nýtr Úfeigr 4; med verber, næsta hræddumk, jeg var meget bange, LU 41, jafnan hefr ek næsta kafnat LU 77, Anon (XIII) B 18. — Dat. pi. næstum, sidste gang, Frp I 32.

2.  næri, præp., nærved, n. garði Grettis 43, n. nógu LU 31, n. miðviku Andr 2, n. Kristi Gdfi 5.

næring, /, næring, føde, n. lýða lífs om jomfru Maria (vitæ pabulum), Qd 38.

nærir, m, (eller nærir), føder, nærer, naddskúrar n., kraftig kriger, Graf 6, Hfr 2, 8.

nætingr, m, blandt faglenavne, pul IV xx 6.

nætrrof, n, nattens ende, ofanvert n., acc. temp., morgengry, Mv III 7.

nættingr, m, blandt sværdsnavne, pul IV l 7, n-s hregg, kamp (jfr hreggboðij, porm 2, 5. Jfr Falk, Waff 57.

nœgja, (-ða, -ðr), fyldestgøre, sér nægj-andiZi/ 8, se iøvrigt gnægja.

næra, nærir se næra, nærir.

ngckvers St 3: á n. ngkkva bragi er

uden tvivl forvansket; rettelser er ikke givne af antagelig art.

ngkkvi, m, 1) båd, skib, pul IV z 1, Gldr 2, St 3 (i en uforståelig sammenhæng), Anon (X) I B 10 a; n. Austra burar, dværgens skib, digtning, digt, Hfr Lv 5; bænar n., bryst (jfr barkrjóðr), Hallv 6; toptar n., hus, Yt 24. — 2) sø-kongenavn, pul III 1; stóð N-a Harkv 9 (skr. stgðom), Hyndl 20 (eller en anden?). Jfr stein-.

Ngnn, /, elvenavn (egl. 'den kraftige'), Gri 28.

Norr, m, Nats fader, Vafpr 25, Alv 29 (bægge steder dativ Ngrvi); jfr Bugge, Studier II 97.

Ngrva, /, norsk ø, pul IV bbb 4; jfr Arkiv XX, 348 f.

Ngrvasund, n, strædet ved Gibraltar (egl. 'det trange sund'), Oddi 3, Hskv 2,6.

ngs, /, næse, næsebor, folr of nasar Alv 2, á nasar Isldr 16, ngsum órum (i en ufuldstændig sammenhæng) SkrautO 2, stinga ngsum i felda, som tegn på grublen, sorg og lign., Sigv 11, 12, hgggva ngsum til jarðar, falde, Hást 3.

—  Navn på en (shetlandsk?) ø, pul IV bbb 4.

ngsgos, /, en gåseart, Heidr 22.

Ngt, /, 1) elvenavn, Gri 28, pul IV v 6.

-  2) spyd, pul IV n. Jfr Falk, Waff. 75. nóð, /, 1) nåde, gunst, om guds nåde,

Vitn 14 (pi.), Alpost 13 (pi), sviptr n. ok giptu Gd 47, treysta á krapt ok n-ir EGils 2, 16, til guðs n-a EGils 1, 28. — 2) fred, ro, n. hjarta Gd 41, með ngðum LU 12, missa lif ok n-ir Grettis 47. — 3) gunst, kærlighed, yfir kvenna n-ir, langt over kvinders kærlighed (noget uklart, men meningen er: 'mere end kvinder i alm. skal Maria være velsignet'), GdP_t 9.

ngðugr, adj, rolig, n-t yndi, fredelig fryd (i himlen), Gdf} 34.

nól, /, nål, pul IV z 10 (i pi. om sejlnåle), n-a Nauma, kvinde, Grettis 52, n-a Gunnr, d. s., Frp / 30 (men her synes at foreligge en forvanskning).

ngrungar, m. pi, findes aldrig usammensat (jfr dog SnE II 497: n. viga ok verka). Jfr Falk, Ark. XL1V, 319. Jfr beit-, él-, folk-, gunn-, log-.

ngtt, nótt, /, nat, pul IV mm, n. ok dag Sigv 3, 21, n. með niðum Vafpr 24, jfr Vsp 6, n. en Ngrvi kenda Alv 29. 30 (her vel egl. personificeret, ligesom Vafpr 25), n. nemr e-n, overrasker en (för han kommer til en gård), Grog 13, Sigrdr 26, langar eigu þeir bersi nætr, bjørnens nat ₌ vinter, Mhkv 6, n. ok nipt Sigrdr 3, fyrri n. HHj 26, n., absolut, acc., Håvm 112, nætr allar niu Håvm 138, niu nætr Ski39. 41, SnE 1 94, átta nætr Gri 2, fimm nætr Korm Lv 41, ESk 6, 25, þríar nætr Rp 6. 20. 33, Grip 42; dat. obs., átta n-um, i 8 nætter, pry 26.