nýr

431

nær

ný nisting Ortnr 1, 3, n. óðr, nyt afsnit i digtet, ESk 6, 57, ný nenning, ny, ikke sædvanlig, Sigv 13, 12. — 2) ny, frisk, n. når pmåhl 1, n. valr Tindr 1, 9, nýjar undir Hskv 2, 6, nýtt nauta blóð, til ofring, Hyndl 10, nýtt nest pGisl 3, n. naðr Arn 6, 2, nýir hlunnar Sturl 3, 3, nýjar súðir Sturl 3, 5. — 3) som dværgenavn, Vsp 12, pul IV ii 2. — Jfr all-.

Nýráðr, in, dværgenavn, Vsp 12, pul IV ii 2.

nýsa, (-ta, -t), søge efter nyt, spejde, udforske, n. fyr sér, se sig for, Eg Lv 4, n. gorla Merl I 24, n. niðr, forske nedad, egnen neden under sig, Hávm 139; — i medium, n-ask fyrir Hávm 7, n-umk hins St 13.

nýta, (-tta, -ttr), 1) benytte, drage nytte af, n-ran skrið, om skibets fart, Klce, n. hgnd, kunne bruge, Ragn V 12, máltóí n-ask mér ESk 6, 19, n. eiða, overholde, Ry 5, n. Fjolnis feng., anvende, EilSn 2, n. sér, (menn) n-i sér sogn Merl I 63, skalt n. pat, göre dig det brugeligt, tjænligt, modtage (tilbudet), Gunnl Lv 1. — 2) nyde, göre sig tilgode, om føde, n. af nái Guðr II 42 (hds á urigtigt), n. sér nái Anon (XIII) B 6, seggir n. sér mart Rolb 2, 3, n. sér bens fen ok hold Hl 31 a, n. sér sveita Isldr 7, jfr n. sveita Hl 31 b, n. sér morðhauka milsku Hl 26 b. — N-ir hann at hreyta, han bruger, plejer, Ólsv 5. — 3) upersonlig, svá at n-ir, således at det går an, Rv 1.

nýtinjótr, m, nyder, som drager fordel af, (forstærket njótr), n-ar nås, ravne, Ragnarsp.

nýtir, m, benytter, n. naðrbings, mand, pKolb Lv 7. nýtla, adv, dygtigt, Arn 6, 16. nýíligr, adj, nyttig, ₌ nýtr, þín for varð n-gust Ótt 2, 3.

nýtr, adj, (nýtri, nýztr og nýtastr), nyt-tig, dygtig (egl. brugelig), om guderne (med hensyn til deres omhu for verden), nýt regin Vafpr 13. 14. 25, om Frey, n. Njarðar burr Gri 43, om gud, n. es ngð sem heitir Likn 8, om mænd (fyrster og andre), Eyv Lv 4, Mark 1, 24, allra nýztr (Alráðr) Gunnl Lv 10, n. niðr Norðmanna Sigv 13, 23, n. herflýtir plóft 2, 6, n. auðar skelfir Merl II 56, n-an (porgeir) porm 1, 11, n. herr Rst 19, nýt vígdrótt Hávm 100, n-tri drengir óti 2, 14, n. pegn Ólhelg 6, n-ir boga ýtendr Nj 3, hann vas nýztr at kanna Stúfr 1, n-ir bragnar ESk 6, 58, nýt þjóð ESk 6, 68; vesa sér n. Hsv 48, — om kvinde, Hfr Lv 3, Bjhit 2, 3; — heiptar n-ir drengir, dygtige i kamp(P), Høkr 6 (jfr heipt), — om andet: (áfa) sú vas nýt (hds nýtt) fæstum, nyttig for de færreste, gavnlig for ingen, Am 1, nyt mol, nyttige ord, fortællinger, Hl 1 a, nýt ljóð Hávm 162, nýt øx ESk 11, 4, n-ar náðir Vitn 14, nýztr tírr ESk 6, 55. Jfr al-, all-, fjgl-, marg-, ó-, þjóð-. Næfill, m, søkongenavn, pul IV a 4.

1.   næfr, adj, (-rs), dygtig, kyndig, n. allvaldr Hfr 3, 3. Jfr hgtt-, of-, orð-.

2.  Næfr og Næli, dværgenavne, pul IV ii 2.

3.  næfr, /, (-rar), næver, pakinna næfra mjot, det rette mål (mængde) af tagnæver, Hávm 60, skjóta gognum barða garð (skjoldet) sem næfrar Anon (X) III B 3, ræfr ok næfrar þola nauð pjóðA

4,  2. Jfr sal-.

næfri, n, næver (kollekt), geirr glumði við hildar n., mod skjoldet (n. — tag), Rrm 21, hæings hallar, søens, n., is, om en isvåge, Nkt 4.

næfrland, n, 'næverland', nykra borgar, søens, næfr (tag), is, nykra borgar n. = is-land ₌ Island, Nkt 75.

næma, (-ða, -ðr), 1) tage, fratage, berøve, vildu n. Foglhildar mun fjorvi Rdr 6, n. fjorvi, aldri, lífi Hál 11, Qrv VII 4. 11, Brot 1, Guðr II 31, Svarf 1, n. e-n hofði Guðr II 43. — 2) tage, bemægtige sig, n. Hildi Hl 23 a, n. fyrða, tage tilfange, StjO I 1, elsku næmðr, betaget af kærlighed, Mey 19, næmðir, urigtig v. 1. for næmir, Sål 9.

næmr, adj, aktivt, som er i stand til at tage (åndeligt), forstå, n. galdrs, som lægger vind på at lære galder, GSúrs 15, — passivt, som skal tages, gribes, n-ir hvervetna, om fredløse, Sol 9. Jfr fast-, fjgr-, heil-, hjart-, sið-.

nær, adv, og præp. (egl. komparativ og oprindelig tostavet, som Korm Lv 60, pmåhl 2, pKolb 3, 9, Arn 5, 16, Bkrepp

5,  o: náar, Sievers Arkiv V 133—34, Bugge Aarbb. 1889 s. 87, medens enstavet form findes Ótt 3, 8, Bjhit 2, 1, Arn 6, 9, pjóð A 1, 6. 19; 4, 2. 24, Halli 3, jfr Skjspr 116; ordet fik tidlig positivens betydning, hvorefter en ny komparativ dannedes ved tilføjelse af -r, nærr, superl. næst; jfr Noreen ⁴ £ 280 a 4). — 1) nær, nærved, n. ok firr (o: nærr?) LU 24, n. sem fjarri Gd 17, færðiz n. (o: nærr?) LU 54, stefna n., pege nærved en (omtale en beskrivende, således at han kan kendes), Stefnir 1, n. fyr norðan Danaskóga Ótt 3, 8, n. at landamæri pjóðA 4, 24, n. til landamæris Halli 3, vesa n. Bjhit 2, 1, n. es (vas) sem, det er, var, nærved, at, det er omtrent som, Ólhelg 8, Lids 4, pannig n. sem, omtrent som om, Mhkv 11, vas pat n. sem Mhkv 4. — 2) nærved, næsten, n. betr Hfr Lv 3, n. sem væri ráöinn pjóðA l, 19, vesa n. trauðr, være næsten uvillig, Rst 19, n. gll kind LU 19. - 3) superl. næst, næste gang, dernæst, sidst, Helr 8, Hym 3, Ht 28, svá komk n. Hávm 100, Nanna vas n. par Hyndl 20 (kunde også være af næstr, adj), þat vann n. nýs Hhund II 8, verk es visi vann n. ESk 6, 57, jfr Sigv 7, 9. 14, 1, ESk 12, 3; = helt, Pet 1; komparativ synes n. at være SnE II 218 i betydningen 'bedre, hellere'. — 4) præp. med dativ, nærved, stedligt, brautu n. Hávm 72, Sigrdr 27, n. því es Harkv 3, Vinu n. Eg Lv 10, n. Usu