norn

430

nyr

n-ar nagl, hvorpå runer er ristede, Sigrdr 17; — n-ir nauðgonglar Fáfn 12, jfr 13; — n-a dómr, nornernes dom, der kan være og er ensbetydende med død, njóta n-a dorns, livets udstrækning, Yt 32, hafa n-a dorn, død, Fáfn 11, illr es dómr n-a Herv VII 16, kviðr n-a Hamd 30, skop n-a Fáfn 44, får gengr of skgp n-a Krm 24, fornhaldin skgp n-a, den gamle (hedenske) tro, Hfr Lv 10; — stoll n-a Sól 51; — grey n-a, ulve (hvorfor de kaldes således, vides ikke), Hamd 29. — / ken-ninger, for kvinde: nistis n. Eg Lv 16; jfr pul IV yy 2; — for økse: skjaldar n., norn betragtet som jættekvinde, Od 18. Jfr auð-, baug-, hlað-, tQÍra-.

norpr, m, person der ser forfrossen ud, (jfr norpa, sidde i kulde, kold vind, og halvvejs fryse), n. enn nefskammi, om en fisker på søen, Bárð 3.

norrænn, adj, norsk, n-ir skatnar Isldr

13,  n-ar dróttir Rst 8, n-n gid Sturl 6, 7. nosi, m, n. rauðr bruges om hestens

avlelem, der var genstand for dyrkelse, Vgls 7; dermed er ikke sagt, at n. er ligefrem — penis.

Nóatún, n. pi, Njords hjem, Gri 16.

Nói, m, Noah, Leið 16, SnE II 246 (her den lat. gen. Nóe).

nógleikr, m, overflod, n-s orð Mv I 2.

nógligr Sí? gnógligr.

nógr se gnógr.

nón, n, tretiden, klokken 3 efter middag, at n-i SnE II 196. 248, Pét 52.

nór, m, skib, pul IV z 1. Jfr brand-.

Nóregr, m, (f. norðvegr; vokalens beskaffenhed ses af mange verslinjer i de 7 förste eksempler), Norge, Gráf 6, Vell 23, pKolb 3, 7, Sigv 3, 13. 11, 15, OU 2,

14,  Steinn 3, 15, Yt 35, Oddm, pGisl 3, Am 2, 8, HHj 31, Rst 7, Merl II 25, Herv III 18; N-s menn Rst 11, N-s gætir Rst 19, N-s jarl ar Jorns 18.

Nóri, m, 1) dværg, Vsp 11. — 2) sø-konge,-pul IV a 4.

Nórr, m, blandt kongenavne, pul IV hh 2, egl. Norges eponym.

nót, /, (pi. -ir), næt, trækkenæt, spá-þernur langra n-a, skæmtsom kenning for sildene, Eyv Lv 13.

1.  nótt sí? nótt.

2.  nótt, /, ₌ gnótt, rigdom, overflod, måls n. Mv III 1.

numna, (-aða; afledet af part. numinn), kun i med., oss n-ask skil, vi hører, lærer, tilegner os, Edáð 6.

nunna, f, nonne, ESk 13, 5, Mey 56. — Urigtigt for runna Drv (XI) 1.

nu, adv, 1) nu, om hvad der sker, er lige i øjeblikket, eller hvad der i fremtiden tænkes som nuværende, nú knátt séa Gri 53, es heyrik nu til Ski 14, hvat ek nú mæli, nu skal til at sige, pry 2, ok nu liggr Yt 31, es nú vgn vituð Eirm 5, nu es sannfregit Hfr 3, 24; geyr nu Qarmr Vsp 49, vex nú gengi goða Hák 10, nu mun koma Hák 13, nu mun hann søkkvask Vsp 66. — 2) som modsætning

til det forbigangne eller tilkommende, nu mátt kalla Reg 18, nú bera þeir vánar-vgl Håvm 78, Óðinn nú heitik Gri 54, morgin mér sagðir nú es ok aptan Am 81, nu pat veitk Yt 6, nú grœr jgrð sem áðan Vell 16; þótt skylim nú eða í gær (i morgen) deyja Hamd 30, jfr Lok 41; om hvad der lige er sket i den forbigangne tid, nú eru talöar Vsp 30. — 3) hyppig betegnende resultatet, fróðr est nu gestr, nu har det vist sig, at du er, Vafpr 19, heldr hefr þú nú mik dvalðan Hárb 51, nú hefk hefnt Vpl 28; hyppig med imperativ, ligesom for at forstærke denne, heill nu Vafpr 6, Ski 37 o. s. v., Eirm 8, ris þú nú Ski /. — 4) undertiden får mi kausal farve, nú es sonr kominn, da han nu er, Hym 11, nú færa mér pry 22, nú mátt einn ráða Am 73. Se iøvrigt den rige eksempelsamling hos Gering.

luiflauss, adj, ikke tvær, glad, munter (se Arkiv XVIII 322), n-t, adverbielt, Hfr Lv 5. Grundbet. -er mulig 'uden ujævnhed'; i senere isl. kendes núfa i bet. 'knop, lille vorte' (vestfjordsk).

nykr, m, (-rs), vandhest, n-ra borg, vand, sø, næfr n-ra borgar Nkt 75.

nyrSri, nyrztr, (nørori, nørztr), adj, nordligere, nordligst, enn nørori heims-endir Sigv 12, 21, enn nørori borða glymhríðar Njorör, den nordligere (i Norge) boende, pjóðA 4, 12, enir nyrztu niðjar, de nordligst boende, Qrv IX 54, enn nyrzti jaðarr Gd 6.

nyt, /, nytte, glæde, manna n. Ski 34. — Navn på en elv, Gri 28, pul IV v 6.

Ny tja, /, elvenavn (vokalen rimbestemt), N-u log, guld, SnE II 192.

nytsamligr, adj, nyttig, n-t at nema Håvm 153.

ný, n, måneny, nymåne, pul IV II, ný ok nið skópu nýt regin Vafpr 25.

nýbitinn, adj, nylig bidt, nylig fremkaldt ved bidsår, n-nar undir Ht 56.

nýbrýndr, adj, nylig, lige, hvæsset, n-d skolm Óspakr.

nýfeldr, adj, nylig, lige, fældet, n. valr Håvm 87.

nýgenginn, adj, nylig gangen, som lige er begyndt at gå (om et barn), Hard 3.

Nýi, m, dværg (af ný, jfr Niði), Vsp 11, pul IV ii 1.

Nýjamóða, /, elv i England, Sigv 1, 9-

nýjung, /, nyhed, helst af overraskende art, Lil 39.

nýkominn, adj, nylig, lige, kommen, Haustl 10.

nýla, adv, nylig, Sigv 14, 1.

nýliga, adv, nylig, lige nu, Guðr II 38.

nýligr, adj, ny, omtrent ₌ nýr, n-g rgð Sigsk 26, ngkkut n-s, noget nyt, GGalt 4.

nýlokinn, adj, nylig afsluttet, varö n-it vigum Lids 7.

nýlunda, /, nyhed, især af overraskende art, Merl II 13.

nýr, adj, 1) ny, pat nýs, det nye, det sidste, Hhund II 8, ný spjgll, nye tidender, HHj 31, eigi nýjari spjgll Ragn V 6;