njðt

429

norn

nýtr sólar, kun lidet nyder man solen, kun lidt er den fremme, pjsk Lv 4.

njótr, m, 1) nyder, besidder, benytter; da n. også findes som Odinsnavn, pul IV ]l 6, er det umuligt i flere af de følgende kenninger at afgöre, om det ene eller det andet foreligger, n. hafra, Tor, Húsdr 3, n. njarðgjarðar, d. s., pdr 7, n. vella, mand, Katr 40, n. auðar ESk 6, 23, n. naðrs glóstrætis óiz 1, n. svana beðjar blikviggs Ingj 2, 6; n. brynju Gráf 6, n. geiraGretfis 51, jfr Epver 1, n. stála Merl I 63, n. ulfvins elda PI 14, hrafnvins hyr-jar n. Hfr Lv 12; n. vigslu, præst, EGils 2, 5. 14; — geisla n., ilden, Skall 2. — 2) Odin (jfr ovf.j, pul IV jj 6, N-s (ved rettelse) raxm,skjold, Eyv Lv 4, N. nadd-hríðar, kriger, Korm Lv 33, N. scegs sindrs EGils 3, 12. — Jfr baug-, For-, herði-, hildi-, hirði-, hjalm-, hjor-, nýti-, vætti-.

Njgrðr, m, guden Njord (jfr Kock, Zs. f. deut. Phil. XXVIII, 289 f.), Vafpr 38, Gri 16. 43, Ski 38. 39. 41, Lok 34, pry 22, pul IV g, Arbj 17, Eg Lv 19, N-ar dœtr níu Sól 79, dóttir N-ar, Ereyja, ESk 11, 4, Qðul N-ar Hfr Lv 9, niðjar N-ar, aserne, Hfr Lv 10. — Meget hyppigt i kenninger for mænd, efter guld: N. auðar ísldr 11, Úfeigr 3 (her i pi.), hrings N., Gunnarr, bauga N. Merl I 54 (i pi.); leitis linna N. Katr 44, snáka stigs N. tsldr 8, ormvangs N. PI 56, svanbings leygs N. EGils 1, 25, grundar seilar garða N. tsldr 2; Sýrar gráts (Freyjas gråds) N. Grettis 53, — efter kamp: víga N. Svtjúg (ved rettelse), Sigv 1, 14, GOdds 4, Nj (XII) 8, boðvar N. Hl 16 b, Gondlar N. pSær 2, 2, hlakkar N. HolmgB 5, sóknar N. Sigv 13, 3, N. naddregns Eyv Lv 2, N. hjor-regns tsldr 20, hJQrgaldrs N. porm 1, 9, borða glymhríðar N. pjóðA 4, 12, hjalma hríðar N. pormól 3, skgfnunga hríðar N. EGils 3, 19, nadds hámána raddar N. Sindr 6, — efter våben: N. vápna Háv 2, N. hjcjrva Hl 3 b, — efter skjold: N. bauglands SnH 2, 5, N. nadda borðs porm 2, 5, N. valbrands sunda landa Sindr 6, — efter skib: Skrauta N. Vigl 8, N. pvinnils viggja Háv 12. Jfr baug-, beiti-, brak-, boð-, dyn-, felli-, fleygi-, geir-, gný-, gæti-, her-, hjor-, hlun-, hlym-, hregg-, hyr-, megin-, meiti-, ræki-, sann-, sig-, svip-, sæki-, veiti-, vig-, vætti-, prym-, æski-.

nJQrðungar, m. pi, findes ikke for sig alene, men kun i sammensætninger; hjalm-, skæ-, svip-, vig-. Synes at være afledet af Njorðr. Jfr Falk, Ark. XLIV, 319.

Njgrn, /, bl. kvenna heiti ókend, pul IV yy 3.

Njgrun, /, (gen. forekommer aldrig; formen er sikret, ikke Njórun), regnes til asynjerne, pul IV h 1, men er ellers ganske ukendt, måske blot et andet navn på jorden; i kvindekenninger, efter guld: N. golls Korm Lv 44 (ved rettelse),

gollseims N. Korm Lv 36, fleyvangs fúra N. Anon (XIII) B 12, akrs síka fitjar N. Rv 34, þvengláðs dýnu N. Nj 21, — efter drikkekar, vinkers N. Krm 20, glstafns N. Hrafn 1, — efter 'sten' (o: ravperlebånd), steina N. Hard 1. Jfr beiði-, draum-, eld-, hol-.

njgrvanipt, /, synes at måtte betyde 'kødelig søster', n. Tveggja bága, Hel, St 25.

norðan, adv, nordfra, Gldr 4, Eyv Lv 13, Korm Lv 45, GSúrs 12, Vell 19, Hfr

3,  18, Evids 1, Sigv 3, 13. 10, 4; fyr n., præp., med ae c., fyr n. Vik Vell 17, fyr Saxa n. Mark 1, 25, fyr Glymstein n. Sturl 3, 11, fyr Elfi n. Sturl 3, 13; absolut, i norden, Vsp 37, på nordlandet, Korm Lv 35.

norðarla, adv, nordlig, i nordlige egne, Hæng V 2, Lod I 2.

Norðhumra, /, landet nord for Humber, N-u nánar hjaröir Merl 1 47.

norðhvalr, m, nordhval, pul IV y 2.

Norðimbraland, n, Northhumberland, Krm 14.

NorSimbrar, m. pi, Northhumberlands indbyggere, morð N-a Hfr 2, 8, lik N-a Ótt 3, 6.

norðmaðr, m, 1) nordmand, Norges indbygger, altid i pi. norðmenn, -meðr pjóðA

4,  2. 21, ESk 6, 11, Steinn 3, 15, dróttinn N-a Harkv 5, Hfr 3, 25, gramr N-a Sturl 3, 5, gengi N-a Hak 3. — 2) indbyggere i Islands nordland (— Norðlendingar), Anon (XIII) B 45.

Norð-Mœrir, m. pl, Nordmöres indbyggere, kærir N-a Sturl 5, 19.

norðr, adv, nord, mod nord, n. horfa dyrr Vsp 38; — nordpå, i nordlig egn, n. í eyju Kvetd; Hfr 3, 26; gramr n., o: i Norge, pjóðA 4, 12, hingat n. Mark 1, 13; kompar., norðar, længere mod nord, Eyv Lv 2, superl. norðast, es sat n., længst mod nord, Ótt 2, 17. — Subst. n., ór n-i Jorns 32. — Jfr land-, út-.

Norðr-Danir, m. pl, de nordlige Daner, Merl II 25.

Norðri, m, dværg, Vsp 11, pul IV ii 1.

2.  niðbyrör N-a, himlen, Hfr 3, 26 (jfr SnE I 314).

norðrltmd, n. pl, de nordiske lande, Hfr

3,  19 (adskilt ved tmesis). norðrvegar, m. pl, 'nordlige veje', nordiske lande, o: Norge (jfr Nóregr), á n-a Hh und I 4.

norSsætr, n, (-rs), 'nordlige boliger', o: Norge, gætir n-ra, Hakon d. gamle, Sturl

5,  6 (v. 1. vegs sætr).

Norðvík, /, Norwich i England, Ött 3, 9.

norn, /, skæbnegudinde, n-ir heita pærs nauö skapa pul IV h 5, jfr aumlig n. Re g 2, ljótar n-ir Sigsk 7, n. erum grimm Kveld; grom vask n-um Ghv 13; n-ir skiptu (v. t. réðu) rétt TorfE 2, n-ir kómu Hhund I 2, n-ir vekja, i en uklar sammenhæng, Guðr II 38, láta n-ir gráta, også i en uklar sammensætning, Akv 16;