Niz

428

njðt

Arn 6, 2, pjóðA 3, 13, Stúfr 7, Steinn 1, 5 (z er sikret ved rimet).

ni, nægtende part, nej, kveða ní Am 48, ek veit at ni neitar SnE I 192.

Niall, m, Njal (hovedpersonen i Njals saga), Nj (XII) 4.

Niarar, m. pi, sagnhistorisk folk, Níð-uðr N-a dróttinn Vol 6. 13. 30. Jfr Gering Zs. f. deut. Phil. XLVIII.

níð, n, forhånelse, bitter hån, n-s ókvíðinn, om Tor (der ikke behøver at være ængstelig for sit eftermæle; hds har -kvíðnum, som om det gik på ormen, men det er meningsløst), Vsp 56, pungt n. Nj 17, hæta n-i Rorm Lv 33, segja e-m n., tiltale en krænkende, Akv 35, reka n-s Ingj 3; — niddigt, jarls n. Sv tjúg, smíða n. Hhali. — Jfr draf-.

níða, (-dda, -ddr), digte nid, n. e-n Korm Lv 33.

Níðhgggr, m, 1) slangen som gnaver Yggdrasils rod (egl 'bittert huggende'), Vsp 39. 66, Gri 32. 35, pul IV qq 3. — 2) blandt sværdnavne, pul IV l 9. — 3) som dværgenavn, men som v. 1., pul IV ii 2.

níðingr, m, person som har begået skænselsgærninger (gjort sig fortjænt til níö), nef á n-i Stefnir 1, n-s nafn Gautr II 19; Korm Lv 46, Mey 30, Anon (XII) B 24. — Jfr grifr-, ofr-.

Níðuðr, m, (dat. -aði, gen. -aöar; nom. hedder i Vpl altid således, undt. én gang; sammensat af níð og hQðr), N. Níara dróttinn Vpl 6. 13. 18. 20 o. s. v. Jfr grjót-.

Níðgttr, m, dværg, v. 1. -hgggr, pul IV ii 2.

Nifengr se Nipingr.

Nil, /, Nilen, pul IV v 5.

nilsandr, m, 'Nilens sand', guld (efter-klassisk), Hgðr tandrauðra n-a, mand, Hard 15.

Nipingr, m, dværgenavn, Vsp 11, vistnok — nifengr pul IV ii 2.

niia, (-tta, -ttr), sige nej til, nægte, vrage, med dativ, vilk því n. Am 71, HQgni því nítti Am 7 (her bör vist læses nittit), n. ættvigi Sigv 7, 7; absolut, en ræsir nitti Sigv 12, 4; — vrage, hindre, n. prifum tv 14, n. lofi skalda Sigv 13, 2, n. goðs rétti (v. 1. neita) Hskv 2, 2, n. goðum Ód 10, n. festi fróns musteris ritar, Kristus, Has 50, jfr Pet 29; n. gildum granna Hbreiðm, fæst eigi pvi n., intet skulde hindre det, Am 34; — vanskeligt er Vgl 37: né ek vilja pik, Vglundr, verr of n., her synes et andet ord al foreligge i betydn. 'afstraffe, straffe', "eller noget (ord), hvorfor jeg vilde straffe dig værre" (o: end dette, du har sagt); jfr Bugge, Arkiv XXVI, 56 og B. M. Olsen i Festskr. tit Wimmer s. 152. Jfr neita.

nitjan, talord, nitten, Evids 1.

niu, talord, ni, n. nætr Hávm 138, Ski 39. 41, SnE I 94, n. dagar Sol 51, mgn-uðr n., om fostret i moderlivet, Rþ 6. 20. 34, n. vetr Grott 11; n. heimar (n. ívíði),

nede i jorden, Vsp 2, Vafpr 43; n. rastir, nede i jorden, HHj 16, ganga n. fet, om Tor, Vsp 56; n. jotna meyjar, Heimdals mødre, Hyndl 35, jfr SnE I 102; Njarðar dœtr n. Sól 79, n. ulfar alnir Hhund I 39; n. njarðlásar Fj 26; n. fimbulljóð Hávm 140; n. orrosturS/gv /, 9; banar peira n. Korm Lv 36; n. hgfuð Bragi 2, 1 (om en jætte), n. hundruð hgfða Hym 8 (om en jættekvinde).

niund, /, antal af ni, prennar n-ir meyja HHj 28.

niundi, ordenstal, niende, enn n., i opregning, Gri 14, Gróg 14, Hávm 154, Vafpr 36, Sigrdr 33, enn n-a (vetr) nauðr of skilði Vgl 3, ena n-u hverja ngtt Ski 21.

njarðgjgrð, /, 'kraftbælte', om Tors styrkebælte, njótr n-ar (adskilt ved tme-sis), Tor, pdr 7.

njarðláss, m, stærk, ubrydelig, lås, halda n-ar niu Fj 26.

njól, /, nat, (gudernes navn) Alv 30, EGils 3, 12, pul IV mm; i SnE, hvor Alv l. c. anføres, hedder ordet njóla.

njósn, /, spejden, spejderfærd, vesa á n. Hávm 112, kanna n-ir Hard 17. Jfr for-.

njóta, (naut, notinn), 1) nyde, især om den glade, uforstyrrede besiddelse af noget, med gen., n. aldrs Rp 40, n. aldrs ok auðsala Ht 102, n. norna dorns Yt 32, n. vápna ok landa (i et ønske) Brot 8, n. landa ok pegna Brot 10, n. Hggna dóttur ok Hringstaða Hhund 1 56, °n. Nóregs Arn 3, 4, sin at n. Brot 3, n. konu (sinnar) Ólhv 5, 3, pKolb Lv 2, n. virða, herredømmet over mænd, Hhund I 55, n. móður (pórs) Ht 3, n. sælu Sigsk 16, n. ynðis Vsp 64, n. golls Gudr 1 21, n. bauga Hfl 21, n. féar Reg 5, n. hjarðar Hfr Lv 17, n. laga Sigv 11, 15, aldir nutu allvalds pKolb 3, 7, jfr Nkt 51, n. skriðar viðar Ht 72; medium, om mand og kvinde, njótaz Vigl 15; hertil hører også n. i ønsker (jfr de fra Brot anførte eksempler), n. (ráða) Hávm 112 o. s. v., absolut, Hávm 164, Sigrdr 19; n. Yggs tnjaðar Vell 33. — 2) nyde godt (af noget), nyde ens hjælp, Am 56, n. Karls sonar SnE I 180, ef Gunnlaðar né nytak Hávm 108, n. (Arinbjarnar) Eg Lv 27, rekka riini naut þín Ótt 2, 8, n. góð-mennis Ótt 2, 2, nýtr mangi nás Hávm 71, n. auðar e-s Steinn 3, 14, n. máttar e-s ESk 6, 15, n. lausnar e-s Lil 57, látið mik þessa nióta, nyde godt for dette, Lil 96, vel njóti þess Grani 2, hjaldrgggl nutu hildar Hl 20 a, n. sára HSnorr 1, láta (hrafn) n. valfallins pmåhl 3, n. mildi e-s ESk 6, 66. — 3) bruge, benytte, n. fótar, augna, tungu ESk 6, 61, n. máttar, sin kraft, Arn 5, 10, n. sverðs Fáfn 29, n. hlutar Hávm 107, absolut, nutum af stórum Am 94. — 4) nyde, om føde, gylðir naut elðis ESk 6, 28 (v. L), n. gera glðra pKolb 3, 14. — 5) upersonlig, litt