nid

427

Niz

niðjungr, m, efterkommer (niðr), pul IV j 9, n, Haralds, Olaf d. hellige, Haralds sön, Ótt 2, 14. — Jarls sön Rp 41. — Mytisk person, N. skóf af haugi horn Mhkv 8. Jfr átt-, vig-.

niðkvísl, /, gren af efterkommere, n. prós, om Ynglingerne i Norge, Yt 35.

niðleikr, m, 'ætlinge-leg', Iðja n., Ides brødres leg, legende tale, guld, GSúrs 15 (jfr Nauma).

niðmyrkr, adj, bœlgmörk, n-k ngtt Guðr II 12 (hds har -myrkr subst.).

1. niðr, m, (-s og -jar, pi. -jar, se Skjspr. 31—32) ætling, slægtning (af forskellige grader) 1) pul IV j 9, i atm., órir n-jar HolmgB 3, HHj 11, n-jar þínir (fader og brødre) Hhund II 28, n-jar minir Sigsk 11, Oddrgr 23, okrir n-jar Grott 9, ossir n-jar Hhund II 11, niðjargi Akv 9, n-ja steypir (s. d.) St 15, peir n-jar Jorns 7, Dúrnis n-jar, dværge, Yt 2, Ymis n-jar, jætter, Vafpr 28, Glaums n-jar, d. s., pdr 19, porns n-jar d. s., pdr 2, Endils n-jar, søkonger, Krm 18, n. Norömanna, Olaf d. hellige, Sigv 13, 23, Åsa n., Odin, Hál 3, Friggjar n-jar, aserne, St 2, n-jar Njarðar, d. s., Hfr Lv 10; n. Ylfinga, om Helge, Hhund I 5, II 8. 47; n. Skilfinga Yt 18, n-jar Játmundar Ótt 2, 8, Rognvalds n. Arn 5, 2; om ravne, n. Hugins pmáhl 3, om ringe, Draupnis n-jar Arbj 22. — 2) forfædre, fornir n-jar Hyndl 11, várir n-jar Hfl Lv 7, Anon (XII) D 3. - 3) efterkommer, Fjolnis n. Yt 6, n. Ellu Eg Ad 1, n-ja stríð Reg 8, n-jar holda Gd 26. — 4) snævrere, n-jar nábornir Sigsk

11,  Hamð 10, sön-fader, niðr at nið Hávm 72, fader, Randvés hofuðniðjar, pl. om en enkelt person, Rdr 3; sön, Bors n., Odin, Bors n-jar beðja, jorden, Eg Lv 21, Bestlu n., d. s., Steinarr 2, skjoidungs n. Fáfn 44, fylkis n. Sigv 1, 3, Gjuka n-jar Rdr 6, søstersøn, konungs n. ESk 6, 34, broder, n-ja fjor varði Am 49, af n-jum hafa Guðr II 34, sævar n., ilden, Yt 4. — 5) som egennavn på en af Jarls sonner, Rp 41. — nið 5/ 17 er uden tvivl fejl for enn. Jfr átt-, hofuð-, lang-, ætt-.

2.  niSr, m, slangenavn, pul IV qq 3.

3.  niðr, adv, nedad, upp eða n. Rst 27, n. af fletjum St 4, n. fyr naustdurum St 3, n. at grunnumZi/ 70, n. í felda Sigv 11,

12,  ljósta n. í pdr 18, søkkva n. Hfr 3,

13, nýsa n. Håvm 139, segja NíðfiQggvi n., ned(e) i dybet, Gri 32, stíga n. í sal Hym 34, ríða n. til Niflheljar Bdr 2, setjask n. Ski 29, Sigsk 53, dropi rann n. of kné Gudr l 15, hoggva n. skeggi, falde til jorden, Tindr 1, 6, renna niðr, glide ned, om maden, EGils 1, 13. — Urigtig er n. for níð Korm Lv 54.

niðra, (-aða, -at), trykke ned, n. grandi, lade være med at synde, Heitv 9; niðr-attu oss, berøv os ikke vor hæder, Ótt 4, 1 (om krænkelse).

niðrbjúgr, adj, nedadböjet, n-t nef, krum næse, Stefnir 1, Rp 10.

niðrfall, n, falden ned, n. Hgalfs galla, ildens ophør, pjóðA 3, 21; udtrykket er måske juridisk, jfr n. at sokum og jfr sammenhængen.

niðri, adv, (neðar, nezt), nede, uppi ok n. LU 1, und kjol n. Ht 38, meðan lond eru n., sålænge man er så langt fra land, at det ikke kan ses, Grettis 13; níu rgstum neðar HHj 16.

niðrlútr, adj, med sænket hoved, ludende, Sigv 3, 4. Jfr Noreen, Studier 3, s. 37.

niflifarinn, adj, kommen til mörket, morkels verden, gnaddar n-nir, om Gudruns dræbte sönner, Akv 33.

niflgóðr, adj, god, venlig, mod morket, mørkets verden (fordi vedkommende er niðja steypir), eller overhovedet 'slet'f?, nifl- nægtende i alm.P), St 15.

niflhel, /, det mörke Hel, Hels mörke bolig, reið hann (Óðinn) niðr n-jar til Bdr 2, fyr n. neöan, nede i underverdenen, Vafpr 43 (jfr Mogk, Beitråge VI, 521 ff., Falk, Festskr. til A. Kjær 5).

Niflungar, m. pl, Nivlungerne (— Gjúk-ungar), ætt N-a Brot 16, arfr N-a Akv 11. 27, samna N-um Akv 17, skattr N-a, guld, Ht 41, róg N-a, d. s., Bjark 6. — Sing., konge, pul IV hh 2. Jfr Hnifl. Jfr geir-.

niflvegr, m, mörk vej (næppe: vej til underverdenen), måske snarest: vej man befinder sig på om natten (jfr sammenhængen), Gróg 13.

nipt, /, 1) søster, ek hef nauðigr n-i (acc!) grætta Hhund II 30, n. Nara, Hel, Hfl 10, n. Tveggja bága, d. s., St 25, n. Fenris Sturl 4, 24, kann n. við snør skipta pul III 2 b; måske hører hertil n. Nera, nornen, Hhund I 4. — 2) søsterdatter, n. Freys — Hnoss, o: kostbarhed, ESk 11, 3. — 3) kvinde, heil nótt ok n. Sigrdr 3, jfr pul IV yy 3; her"synes ordet at være parallelt med dags megir — mænd. — 4) i en dunkel sammenhæng Sigv 13, 30. — 5) blandt valkyrjenavne, pul IV h 5. — Jfr hlað-, njQrva-.

/. Nis, /, elvenavn, pul IV v 4.

2. nis, /, blandt dægra heiti, nat (= græsk vúS)? pul IV mm.

1.  nista, (-ti, -tr), forsyne med rejsekost, føde, (af nest), så es aldrigi n-ir grn Krm 22, ulfs n-andi, kriger, ESk 6, 25, jfr fák-, val-.

2.  nista, (-ta, -tr; vokalen rimer med i), gennembore, n. við tré, nagle på træ, Likn 16. 32, sverði nist súta Lil 56, n. spjóti Lil 66, broddar n-u Lil 96.

nisti, n, nål, broche, n-is norn Eg Lv 16.

nisting, /, syning, sammenføjning (ved nål), noget sammensyt, klæde, ný n. Ormr 1, 3. Jfr vef-.

nistir, m, føder (jfr 1. nista), / kennin-ger for kriger: n. ara PI 37, Frp 11 4, n. hræskúfs ESk 8, 1, n. varga pham 1, 2, Þormól 2, 2, Ód 5. Jfr gang-, gjóð-. hauk-, varg-.

Niz, /, (dat. Nizi), Nisåen i Halland,