nest

426

Nid

nesti se nest.

Nesþjóðir, /. pi, indbyggerne på Kata-nes (Caithness), Sturl 5, 6.

net kun i sms. fjor-, geir-, hJQr-, hræ-, odd-.

Neustria, /, Nevstria, Merl II 56.

neyða, (-dda, -ddr), tvinge, n. e-n til e-s O rip 25, Korm Lv 46, nu emk neyddr at, tvungen til at, Hfr Lv 10.

neyta, (-tta, -ti), nyde, bruge, benytte, med gen., n. ásmepins SnE I 288, n. afis Eg Lv 33, n. handa pGisl 6, Skåldh 3, n. segls Ótt 2, 4, QSvert 6, n. vápna Iv 21, n. skeyta Bót; n. fars, lade skibet sejle, Ótt 2, 14, n. langra skipa pjóðA 1, 4, n. strengja pjóðA 4, 23, n. grjóts ok orva pjóðA 1, 9; — n. hlýs hœlis, ty til og benytte, Vig] 2; med dat, n. sverðum SnE II 200; — nyde, n. mjaðar Frp I 2, xi. af ná pmáhl 1 (v. 1. nýta, måske bedre).

neyti, n, følge (jfr nautar), við minna n. Am 5, 8.

neytir, m, bruger, benytter, n. bauga Anon (XII) C 14, n. brodda SnE II 226, n. undvargs SnE II 232, n. brynju Hl 9 a. Jfr odd-

neytr, adj, brugelig, nyttig, geta in neytri rgð pdr 7; dygtig, pKolb Lv 7. — Jfr få-.

neyzla, /, nydelse, forbrug, n. aura Hsv 105. - Jfr of-.

né, negativ partikel (mulig opstået af to ord, svarende til got. ni og nih), 1) ikke, som oftest lige foran verbet, stjgrnur pat né vissu Vsp 5, ond né gttu o. s. v. Vsp 18, es á heimskan né fáa Hávm 93, finna pik né mgttu Lok 46, ef geldr né værir HHj 20, svefn þú né sefr Grip 29, glýja né gáðir Hamð 7, ef Ounnlaðar né nytak Hávm 108, ef segja né náir Hávm 121, Qrbrjót né skal þrjóta Hi 31, né fágak dul Eg Lv 5, né hrafnar sultu Eg Lv 11, né mun verða Eskál 2, 2, né leyndak Korm Lv 4, né hamfagrt hQlðum þótti Arbj 7, mey né grætir Lok 37, verar né vóru þekkir Harkv 2, né sófu hvélvQlur pdr 6; med -at fojet til verbet (overordenlig hyppigt), es sina mælgi né manat Lok 47, ef foður né áttat Fáfn 3, at sér né striddit Hamd 8, es fyr gráti né færat Hamð 9, at aptr né komit Gri 20, hví né lezkaþú Lok 47, hrafn né svaltat Ótt 3, 11, né megut finna ESk 6, 51, né munuma Hfr 3, 21; en enkelt gang står -at foran, kømrat yðr né œðri Gldr 9; med følgende nægtelse, né mgttu . . geta hvergi Hym 4. — 2) og ikke, men ikke, einn vita né annarr skal Hávm 63, né of róðum þogðu Hávm 111, hófu mik né drekðu Ghv 13, unnak einum né ýmissum Sigsk 40, gumnum hollr né golli (o: hollr) Eyv Lv 4. — 3) med -gi, mér mangi mat né bauð Grí 2. — 4) né sjaldan, ofte, pKolb 3, 12, né alivel, meget ilde, Grip 49, né einir, ikke en, ingen, Gudr III 5, derimod né einn, ikke nogen enkelt, Mhkv 7. — 5) disjunktiv partikel, eller, efter andre

nægtelser, né, -at, -gi, eigi, hvárki, æva, sjaldan, engi, aldrigi, hvergi og flere, gest né geyja né á grind hrekir Hávm 135, mey né grætir né manns konu Lok 37; vekkak yðr at vini né . . Bjark 2, emka ása né . . Ski 18, kjósattu Hjorvarð né . . HHj 3, mey þú teygjat né . °. Sigrdr 32, léta grn né ylgi Kmt 16; sitka svá sæl år né of nætr Hhund II 36, vasa sandr né sær Vsp 3; niðjargi hvgttu né.. Akv 9; gáir eigi pings né . . Håvm 114, kømk eigi áðr . . né . . HHj 43, ei purfandi staða né . . LU 1, ei kennandi kvitt né . . LU 90; hvárki . . né Hårb 26, Guðr I 17, Brot (F. J.) 3, Am 2, 17, LU 20. 71; æva . . né Vsp 3. 33, engi . . né Grott 6, LU 34; oln né penning hafðir aldrigi (dette her efter) Lok 40. — Ski 17: hvat es pat alfa né ása sona né . ., her bruges né efter hvat, fordi dette fra den sporgendes side indeholder en negation ("hvem er du, du er dog vel ingen af alver o. s. v."); et stags kontamination; — ej heller, eller, uden forudgående negation, skósmiðr þú verir né skeptismiðr Hávrn 126, hvor né altså negerer både det foranstående og følgende, við hleifi mik seldu né við . . Hávm 139.

1.   nið, n, næ, månemorke, pul IV II, ný ok n. skópu nýt regin Vafpr 25, nótt ok niðjum ncjfn of ggfu Vsp 6; n-ja synir, uvist hvad der menes, Sól 56. Jfr niðar.

2.  Nið, /, egl. 'den svagt susende' (se M. Olsen: Stedsnavnestudier s. 99 f.j, Nidelven i Trondhjem, pul IV v 2, Sigv 10, 3, ploft 2, 6, Am 6, 16, pjóðA 4, 19; N-ar vargr, skib, Gldr 8; N-ar brandar, guld (jfr fleygipollr), Bjhit 2, 18. — N-ar bakki Sturl 4, 26.

Niðafjgll, n. pi, mytiske bjærge i underverdenen, Vsp 66.

niSar, /. pi, ₌ 1. nið, næ, nótt með n-um Vafpr 24; n-a borg, himlen, SnE II 236.

Niðavellir, m. pi, mytisk slette med jætternes ølsal, Vsp 37.

nið-brandr, m, 'elv- (egl. Nidelvens) brand', guld, skarar landa n. — hofuö-goll, hovedguldsmykke, skarar landa n-s Nauma, kvinde, Bjhit 2, 20; n-a skerðir, gavmild mand, ESk 6, 40.

niðbræðir, m, kan ikke forstås i sammenhængen, nið- er måske fejl for nag-, s. d.

niðbyrðr, /, 'ætlinge-byrde', n. Norðra, Nordres æts, dværgenes, byrde, himlen, Hfr 3, 26.

niðerfi, n, 'ætlinge-øl', (erfi egl. 'gravøl', så øl, drik i alm.), n. aurmýils Narfa, jættens (dværgens) ætlings drik, skjaldedrikken, digt, Eg Lv 15. På grund af metrum bör der vist læses niðjerfi (Sievers, Beitråge XII, 486).

niðfglr, adj, 'mðrke-bleg', dunkel, om ornen, Vsp 50 (jfr Falk, Arkiv V, 111).

Niði, m, dværg (afledet af nið, jfr Nyi), Vsp 11, pul IV il 2.