nem

425

nes

ESk 6, 60, n. flaum af e-m, berøve en sin glæde, Gunnl Lv 9. — 2) ngtt nemr e-n, overrasker en, Gróg 13, Sigrdr 26; — n. upp runar, tage runer op, d. v. s. hænte dem fra det sted, hvor de var gæmte, Hávm 139.— 3) tage imod noget (for at støde det tilbage, holde det ude), n. borö-heim (søen) brjósti Refr 4, 4; med við, Nóregr nam við skipstcjfnum, tog imod, stansede, pGisl 3. — 4) med gen., n. staðar, stanse, pjóðA 4, 1. — 5) trænge ind til, med dat., spjót nemr hjartarótum Pét 38. — 6) med. n-ask, tage sin begyndelse, gå for sig, blive virkelig, niðrfall (elds) nemsk pjóðA 3, 21, friðr namsk PJódA 3, 22. — 7) med dat. rei og acc. pers., berøve en noget, Vol 29, n. e-n aldri ESk 6, 62, n. e-n f jgrvi porm 1, 10, pTref 3, n. e-n ondu pfagr 2, n. lífi pdís 1, 2, ESk 6, 17° n. e-n sigri Eirm 7, Mark 1, 23, n. e-n máli ESk 6, 37. — 8) tage, tilegne sig, lære, nytsamligt at n. Håvm 153, láta e-t n-ask Grip 23, n. speki pjóð 3, 2, n. rgð Hávm 112 o. s. v., Fáfn 20, n. liknar-galdr Hávm 120, n. skynsemi Merl II 100, n. nýt mol Hl 1 a, n. siö Hsv 1, n. sund Hhard 5, n. Yggjar feng und hanga Jorns 2; n. leika Rp 41, n. at e-m, hos, af, en, Hárb 44, n. af e-m, d. s., Håvm 140. — 9) lære, forstå, flestr nam Hfl 20, en hinn n-i Darr 10 o. s. v., n. mærð ESk 6, 18, n. hejttu bragar Ótt 1, 1, n. Dvalins drykk Ormr 1, 1, menn n-i mól (min) Sigv 5, 6, Nj (XII) 6, ESk 6, 7; -pat namsk, det erfaredes, Sigv 10, 4; — med underforstået inf., n. á margar tungur Mark 1, 9. — 10) omskrivende med inf. af hovedverbet (altid og kun i imperf.), nam ráða — réð Rdr 11, nam stoera hogg Jorns 26, þrifnuðr nam efnask ESk 6, 3, pat nam at vinna hljóm Vell

10,  namk at heyra Oddrgr 30, nam sveigja Oddrgr 29, HQðr nam skjóta Vsp 32 o. s. v. — nemit Korm Lv 23, forvansket. Jfr fyrir-.

2. nema, adv, 1) undtagen, medmindre, hvis ikke, om ikke, i reglen med konjunktiv, præs. efter præsens i hovedsætningen, impf. efter impf., n. geðs viti Håvm 20, n. mæli til mart Håvm 27, n. haldendr eigi Håvm 29, n. enn snotrari séir Vafpr 7, n. fági dul Korm Lv 43, n. sjalfr ali St 17, n. ljúgi landherr Sigv

11,  8; n. okr væri borit Lok 9, n. frýðir mér hugar Fåfn 26, n. þyrri snerriblóö pdr 7, hverr veit n. dragi, om ikke, G Surs 21, undr es n. haldi pjóðA 1, 18, — med subst., pron., undtagen, n. Fróði Vell 18, n. einn Agnarr Gri 2, n. peiri einni Håvm 163, allra n. einna Vol 28, n. hjá Sigurði Guðr I 17. — 2) undtagen, kun, og da med indikativ, n. ek halsaða herja stilli Gudr III 4, n. hræðumk helvíti Hfr Lv 28; n. ek helt hojði Oddrgr 22, her omtr. — men. — 3) at, i visse forbindelser, kveðka dul, n. Glitnis Gn$ hefr Yt 7, hver sé if, n. goð stýra ættrýri Vell 32; þeygi dylk n. þykki TorfE 3. Ikke

helt sikkert er n. svá at vildi Rdr 2 (nema verbum?).

nenna, (-ta, -t), 1) udøve med kraft og raskhed (jfr Arkiv V 117 f.), med infin., vér nennum at vinna drómund Rv 25, øngr n-ir at inna verk ESk 6, 56, n. gott at læra Hsv 92 (v. L); med dativ, lægge vind på, n. ofstæki GOdds 5, pvi vas nent, det blev rask udført, pskakk 1, n. styr Helg Ásbj (ved rettelse); — n. e-m á bingi, vise en al venlighed, elskov, ved et møde, Ski 38. — 2) begive sig, rejse, n. pinig Hhard 4, n. norðr Hálli 3, n. austan Sigv 12, 8, n. víöast Hfr 3, 10, glaöir n-um vér ErrSt.

nenning, /, foretagende, gærning, frýja nýrar n-ar, det nve, han er i færd med, Sigv 13, 12.

nenninn, adj, dygtig, energisk, ufortrøden, Hfr 3, 25, Steinn 3, 15, Bplv 6, Valg 8, Sigv 3, 4, PI 20. Jfr al-, ást-, dáð-, fjol-, her-, marg-, siö-, sigr-, prek-.

neppr, adj, ringe (forringet), om Tor efter kampen med Midgårdsormen, omtr.

—   fjorneppr, hvis liv (fra et vist tidspunkt) vil vare kort, døende, Vsp 56 (jfr BMÓlsen Arkiv XXX, 166, f.); hertil må vist også henføres nept niðja stríð Reg 8, i aktiv betydning, forringende, ødelæggende; — nauð gerir n-a kosti, "nøden" bringer en i elendighed, Run 15. Jfr M. Olsen Ark. XXXIX, 316 f. Jfr fjor-.

1.  Nepr, m, Odins sön, pul IV e. Jfr N. Nannas fader — Neppr?

2.  Nepr, /, elv (Dniepr), pul IV v 4. Nerbón, /, byen Narbonne (i Frankrig),

Rv 16. 25.

Nereiðr, /re, nordmand (o. 1100), Hskv 3, 3.

Neri, m, sagnhistorisk jarl, Gautr I 7.

—  Mytisk person, nornen kaldes nipt N-a, Neres søster, Hhund I 4.

nertill, m, ild, pul IV pp 2.

nes, n, næs, á n-i St 25, Hál 7, á n-i Spgu (o: Sggunesi) Hhund I 39, fyr n-jum, udenfor næs, Fåfn 11, Vell 23 (jfr Bugge Edda, 414), n-jum útar Bkrepp 8, róa verðr fyrst til ens næsta ness Mhkv 2 (ordsprog; "enhver er sig selv nærmest"), n. Svíþjóðar Ótt 2, 5; ~ i pi. Nesjar, Næssene (sydlige Norge), Iv 24, Nkt 31. — / kenninger, for skjold: sveröa n. Hák 7, — for guld: n. orma EGils 1, 7, n. oglis Katr 33 — for arm: hauka n., hauka ness drifa, guld, pmåhl 14; — nesja drótt, jætter, pdr 12. — hryðjar n. Merl I 38, er uden tvivl fejl for hryggjar ⁿ-> ryggens næs, hale. Jfr and-, ann-, baug-, Dýr-, Engla-, grand-, Stafns-, tit-.

nest, nesti, n, rejsekost, trúa n-i Håvm 73, náa n-i Lok 62, gefa nágQglum n. p máhl 10, gefa hrQfnum n., pGisl 3, nýtt n. Mv III 24, œðra n. Egils (XII) 4, leiðar nesti, om Kristi legeme og blod, LU 83. Jfr veg-.

nesta, /, nål, meina n., skadevoldende nål, om den glødende jærnstang, jætten kastede mod Tor, pdr 18.