424

nem

nagbræðir), pmáhl 3. Uklart er nar nauð-fglva (s. d.j, Akv 16. — Som dværgenavn, Vsp 11. 12, pul IV ii 2. Jfr virgil-.

náreið, /, ligvogn, ligbdre, leggja líf í n., dø, Sturl 4, 26.

náreiðr, adj, ligbærende, om galgen, Hal 7.

náskári, m, 'lig-mdge(unge)', ravn, Hskv 2, 6.

Nástr^nd, /, ligstrand, den nordligste del af Hels verden, hvor de ondes straffested var, Vsp 38.

náti se nQtt.

nátta, (-aða, -at), overnatte, pjóðA 4, 24; blive nat, upers. es tók n. Sturl 2, 1.

náttúra, /, 1) naturen, sjalf n-an LU 31. 42, Od/i 56, LU 59. — 2) natur, egenskab, n-u skærleikr LU 7, manns n. LU 69.

náttverðr, m, nadver, måltid, n. ara, lig, Hfl 10.

náttþing, n, natte-møde, hemmeligt møde om natten, Rv 5.

návaldr, /, 'dødvolder', som volder andres død, hefk verit n. Anon (XIII) B 7.

neðan, adv, nedefra, Gri 35, Hym 22, Vpl 37, Rdr 17, Hskv 2, 7, n. frá Niða-fjgllum Vsp 66, — med fyr, præp. med acc., fyr mold, jorð n., nede i jorden, Vsp 2. 43, Lok 23, pry 8, Alv 3, Grott 11, fyr Niflhel n. Vafpr 43, fyr nágrindr n. Ski 35, Lok 63, Fj 26.

Neðanskarðr, m, sværd-navn, (egl. 'skåret forneden, ved spidsen'), pul IV 11. Jfr Falk, Waff 57.

neðar se niöri.

neðri, neztr, adj, nedre (længere nede), nederst, lopt in neðri LU 27, nezta byggð jarðar, helvede, LU 5, enn nezti fjandi, djævelen i helvede, Lil 23.

nef, n, næse, niðrbjúgt n. Rþ 10, Stefnir 1, setja n. inn, stikke næsen ind (i huset), Sigv 3, 4; halda saman n-jum, stikke hovederne sammen, Grett 2, 9; — om fugles næb, ravnens, með dreyrgu n-i Harkv 3; Korm 63, pKlypp; ornens og uglens, hvorpå runer findes, Sigrdr 16. 17. — Jfr skógar-.

nefbjorg, /, 'næsebeskyttelse', visir (på en hjælm), n-ir liðs, om mænd med sådanne hjælme, gramr lét lond lokit n-um Sigv 10°, 5.

neffplr, adj, bleg om næsen, v. 1. til det vistnok rigtigere niðfolr, om ornen, Vsp 50, om Atle, Akv 35.

nefgjgld, n. pi, 'slægtninge-bod', bod for en dræbt slægtning (af nefi, jfr brœðra gjold), Hhund I 12.

nefglita, /, 'næseglans', tilnavn, 'med glinsende næse', Svarf 1.

1. nefi, m, slægtning, pul IV j 8, n. jarla Sigv 3, 18, n. mildings tv 30, om søsterson, ploft 2, 7, pjóðA 1, 19.

2. Nefi, m, dværgenavn (af nef?), pul IV ii 2.

nefja, /, 'med stor (el. ejendommelig) næse', tilnavn til Hrólfr, N-ju nafni, om uanger-Rolf, Hildr.

neflangr, adj, langnæset, om en smed, pjóðA 4, 15.

neflauss, adj, uden slægtninge (nefi), sagt es frá hvé n. narir, hvilket elendigt liv en sådan fører, Mhkv 25.

nefna, (-da, -dr), 1) nævne, sige ens navn, n. e-n Hyndl 44, Grip 1, n. foður sinn HHj 16, n-disk f>ir Rp 10, absolut, Stefnir 1. — 2) udtale et navn, n. tysvar Tý Sigrdr 6. — 3) kalde, hana Brynhildi n. Grip 27, Ádám, Júdás, nefndr Lil 12. 48, nefndr fyr mér Óláfr Ód 3. — 4) udtale, sværge, nefndir eiðar Akv 30. — 5) bestemme, nefndr timi Gd 22, n. e-m hefning Grettis 25. — 6) nævne, bede om, n. sér grið Sigv 7, 4.

nefskammr, adj, med kort næse, Bárð 3.

negg, n, hjærte, se hnegg.

negla, (-ða, -ðr), 1) nagle, fæste med nagler, n. mundriða í skildi Nj 13, naðr neglðr með jarni, med fastnaglede jærn-plader, pjóöA 4, 21, n. á tré, kross Has 21, LU 49, hendr neglðar nauðliga Sól 65. — 2) besætte med nagler, neglðar brynjur Vpl 6 (el. brynjer af sammennaglede plader), jfr ey-neglðr, holm-neglðr. — 3) fastgøre, heiti n-isk, det navn bider sig fast, Nj 15.

neinn, pron. indef, nogen (egl. — né einn; altid efter en nægtelse eller ord, der indeholder en sådan), eigi er veitt at hittiz tungan nein Gdfl 44, skal eigi nauðig gefin neinum manni Lod II 2.

neiss, adj, skamfuld, n. es nøkkvior halr Håvm 49; jfr Bugge, Studier II 7. Jfr Ó-.

neisti se gneisti.

neit, skr. neit, Sigsk 52, i en mangelfuld og forvansket sammenhæng, der gör crdet uforklarligt.

neita, (-tta, -ttr, yngre: -aöa), sige nej (til), nægte, ef n-aði at veita bæn LU 18; vrage, líf þat er Ádám neitti Lil 22, n. (v. 1. níta) goðs rétti Hskv 2, 2; — fornægte, n. Kristi Gd 49; med acc. n. nafn sitt, skjule sit navn, Pet 42. — gore negativ, ek veit at ni neitar SnE II 192. Jfr nita.

neitari, m, fornægter, n. bijls, from mand, Gd 50.

neiting, /, sigen-nej, fornægtelse, horð n. Pét 29, sår n-ar Pet 44.

neitir, m, nægter, fornægter, n. vella, gavmild mand, SnE II 224; mulig er dog dette — hneitir.

nekkvarr se nøkkurr.

1. nema, (nam, numinn), 1) tage, tage bort, n. kistu i hcmd pGisl 11, n. veiðar, tage fangst, d. s. v. fange dyr, Hym l (her er ngmu sikkert at opfatte plusqu., havde fanget; n. veiðar næppe ₌ at spise de fangede dyr); n. rqh, fatte beslutning, Sigsk 26, n. hvílö, tage hvile, slå sig til ro, Alv 1; n. mey frá mildingi Hhund I 19, n. e-n ór heimi St 20, vas numinn heðann ungr ESk 6, 63, n. ór nauðum, befri for nød, Fj 40; n. e-m blóð, berøve en sit blod, Rv 24, tunga vas numin með tangar munni, kneben,