naust

423

nár

naustdyrr, f. (eller n.) pi, 'nøstdor', náins niðr fyr n-durum, nede udenfor min slægtnings 'nøstdor', men det er gravhøjen, der her kaldes naust, måske fordi den var lige ved søen, St 3.

naut, n, okse, nød, Am 94, rjóða hQrg í nýju n-a blóöi Hyndl 10.

nautaleðr, n, (-rs), oksehud, n-rs naðr, skæmtsom betegnelse for en garver, p'jóðA 4, 15.

nautar, m. pi, fæller, (mænd som er fælles om noget, især sæng, madforråd), pul IV j 2. Jfr (i sing.) bekkju-, búðu-, foru-, konungs-, mglu-, rgðu-, sessu-, sgku-. Jfr Bugge, Festskr. til Unger, samme Ark. XXI, A. Kock sst., Swenning sst. XXIII.

nautr, m, gave (genstand, man har fået af en bestemt person eller som har tilhørt en sådan), konungs n., om et sværd, Hfr Lv 5 (eller i ét ord?). Jfr Kaldhamars-, Qlrøoar-.

náa, (-öa, -(i)ðr; præs. nái og næ; part. náit hos GSvert 8, jfr Skjspr 109), få, opnå, få fat i, med dativ, náir hrafn tafni Sigv St 1, opt náir hrævi Hhund II 25, n. val Tindr 1, 9, n. freka hveiti pKolb 3, 14, n. nesti Lok 62, n. jgrð Sigv 3, 19, Od 25, n. Ormi eða meira hlut Hfr 3, 17; n. Vermundi, opnå V.s hjælp, pmáhl 3; upersonl., náir gipt, lykke opnås, Heilv 9; n. máli e-s, få samtale med en, Sigv 13, 13, n. fundi e-s Mark 1, 26, dagr náðit fggrum lit, fik ikke sin lyse farve, Sigv 12, 15; n. þjónostu, få sakramentet, Sól 60; få fat i, rent legemlig, áðr næði Hrafni, för han ramte H., pKolb 2; få en til herre, áðr þér ngðum Ótt 2, 19; n. skgldum, få sin (bortrejste) skjald igen, porm 2, 20; áðr næði (urigtig v. 1. for næmisk) niörfall Hóalfs galla pjóðA 3, 21. Hyppig omskrivende med infin., dog er den egenlige betydning deri sikkert ikke alle steder fordunklet, ef rand-viðr røskvask næði, hvis han havde opnået, St 11, n. at ganga upp Jorns 38, náði þróask Yt 35 (v. L), ef hafa náir Hávm 68, ef segja né náir Hávm 121, ef ek næða sofa Hfr Lv 19, náði komask Sol 1, ok nái þurrfjallr þruma Hávm 30, ef vaxa næðir Fáfn 7, n. at kaupa Grip 30, n. hitta e-a, Anon (XII) C 29, náði leggja Sindr 3, nái líta Ht 8, náir kasta Ht 76, náir greiða Ht 77, náðit skína ESk 6, 19, oddr náði bíta Krm 4, hallir ngðu at falla Mark 1, 22, hykk þjóð npðu (infin.) at láta líf þúsundum Arn 6, 10.

náborinn, adj, nærbeslægtet, n-rnir niðjar Sigsk 11, Hamð 10.

náða, (-aða, -aðr), egl. vise nåde, gunst, n. sgtt, omfatte forlig, være besjælet af forligstanker, EGils 2, 17.

Náðarenus, adj, — nazarenus, naza-rensk, Mgr 39.

nágagl, n, 'liggæsling', ravn, pmáhl 10.

nágrindr, /. pi, indgangen til Hels bolig (egl. 'lig-dören'), fyr n. neðan Ski 35, Lok 63, Fj 26.

nágrund, /, 'sværd-land', skjold (af når), n-ar óss, kriger, pmáhl 3.

nágrgðugr, adj, lig-grisk, hála n-ug HHj 16.

náhaukr, m, lighøg, ravn, Krm 12.

náhvalr, m, en hvalart, narhval, pul IV y 2.

náinn, adj, 1) nærliggende, befindende sig i nærheden, Norðhumru nánar hjarðir Merl I 47. — 2) især om slægtskab, nærbeslægtet, nánir frændr Nkt 59, Merl I 54, þér nánir phreð 11, ngnum áttak bjarga Hæng V 5, hyggja gótt nijnum Am 35, brúðir Dgnum nánar, danske kvinder, Valg 6. Naustdyrr náins, om sönnens gravhöj, St 3. — 3) som dværgenavn, Vsp 11, pul IV ii 2; det er dog muligt, at ordets rod er nå- 'Ug'. — 4) som slangenavn, pul IV qq 3. — Fem. náin, brynje, pul IV t.

Nála, /, blandt ø-navne, pul IV bbb 4.

náleið, /, tvivlsomt ord i en forvansket sammenhæng, Anon (X) II B 7.

nálgask, (-aðisk), nærme sig, n. mik ef megir Gri 53, nýjung n. heim LU 39, med dativ, viti n. honum Merl II 45.

Náli, m, dværgenavn, Vsp 12. 13.

náliga, adv, nærved, urigtig v. 1. ESk 6, 47.

nálimir, m. pi, 'nære lemmer', nære venner, omgangsfæller, gaf n-um sinum tíða offr EGils 1, 5.

nálægr, adj, nærliggende, befindende sig nærved, n-t vas pat skala ESk 11, 4, n. vertu minni sglu, vær i nærheden af, o: for at frelse den, LU 86, jfr vesa n. mglum Likn 8.

nám, n, tagen, plyndring, n. naörbings, plyndring af ejendele, pjsk 3. Jfr bók-, féar-, við-.

námdúkr, m, et slags töj, n-s lind, kvinde, Árm 4. Jfr Falk, Kleiderk 159.

námgjarn, adj, lærvillig, lærelysten, om en kvinde, GrHj 2.

námgreinir, m, lærer, Pet 12.

námskorð, /, 'nam-bærerske', kvinde (nám- ₌ námdúkr), Gríss.

námæli, n, 'nær-tale', nærgående, sårende ord, daddel, varna við n., afholde sig fra andres dadlende ord, St 20; mulig er vámæli det rigtige (på grund af for-lydsforholdene), da betyder ordene: 'undgå dadlende ord' (om andre). Jfr BMÓI-sen, Arkiv XIX, 133.

når, m, lig, død mand, Alv 2, Sigrdr 33, Vsp 50. 66, verða n,-, dø, Hhund II 28, Am 104, Sól 33, gera at nái Nkt 19, vita nái liggja Harkv 3, n. fell til jarðar Krm 14, náir fellu sárir Anon (XIII) B 33, n. flaut út við eyri Sigv 2, 7, jfr pjóðA 1, 14, nýtr mangi nás Hávm 71, nýta nái, spise lig, Guðr II 42; stirðir náir pGísl 12, bolginn n. Jóms 31, náir framgengnir Vsp 39, kveða nás orð Bdr 4, á ná HolmgB 7, of ná Hást 7, af ná Hást 4, pmáhl 1, pjsk 1, 1, Ólhelg 9, at ngm einum Harst; gnótt nás Vell 23; nás gammr, ravn, Vell 25, nás nagr, d. s. (jfr