nagl

422

naust

bræðir nås nags, ravnens føder, pmáhl 3 (i øvrigt rettelse for mb-).

nagl, m, (pi. negl), negl, hår ok negl ploft 3, 5, merkja á n-i Nauð Sig rdr 7, á nornar n-i (eru runar ristnar) Sigrdr 17, óskornir negl Orettis 8.

Naglfar, n, 'negleskib' (jfr fortællingen i SnE: bygget af døde mænds negle; Detter opfatter nagl- som dødning, men næppe med rette), Vsp 50. Jfr K- Krohn, Festg. f. V. Thomsen 1912. Jfr naglfari.

naglfari, m, 1) sværd (egl. 'nagle-besat'), pul IV l 8, n-a segl, skjold, dets siglur (master, man lægge mærke til ordvalget), krigere, Rdr 5, n-a borð, skjold, Ggnæv 2. Jfr Falk, Waff. 57, Olson Stud. AK 525 f. - 2) skib, vist = Naglfar, pul IV z 1.

nagli, m, nagle, söm, Líkn 16, LU 56. 87, n. holmgjarðar, havets nagle, ø (jfr eynegldr), Epver 2. — Som mandsnavn, pmálil 10. Jfr far-, Hjor-, járn-, regin-, sam-, var-.

naglskaddr, adj, gennemboret af nagler (rett. for -kvaddr, urigtigt), om Kristus, ESk 6, 68.

nagr, m, en fugleart, pul IV xx 1, v. 1. for valr TorfE 3; blóðs n., ravn, Eviðs 1, sveita n., d. s. Haustl 8, sára n., d. s., pGisl 11.

nakkvarr se nøkkurr.

Nanna, /, Nanna, Neps datter, Balders hustru pul IV h 2, jfr yy 1. — I ken-ninger, for kvinder: N. gulls Mey 30, N. unnar elda Katr 13, N. falda Katr 10, N. beðjar Korm Lv 7, N. bjórranns pklypp, — for jættekvinde: N. varra hjalts (stenens) pdr 5, — for valhyrje: Ngnnur Her jans Vsp 30. — N. Nokkvadóttir Hyndl 20. Jfr mJQð-, silki-, ol-.

nara, (-ða, -at), føre kummerligt liv, n. með þursi Ski 31, sagt es frá hvé neflauss n-ir Mhkv 25.

Narfi, m, Lokes sön, jódís ulfs ok N-a, Hel, Yt 7; — i kenning for jætte: aur-mýils N., stenens N., Eg Lv 15. — Som mandsnavn, Korm Lv 12. — Jfr Nari. — Jfr hlym-.

Nari, m, Lokes sön, nipt N-a, Hel, Hfl 10. Jfr foregående. — Jfr Kock I. F. X, 102 f.

narr, m, sværd-navn, pul IV l 9, skr. naR / R, men den rigtige form er vist når, s. d. Jfr Falk, Waff. 56.

nata, /, spydnavn (jfr ngt), pul IV n. Jfr Falk, Waff. 74.

Nati, m, jættenavn, pul IV b 6; — urigtig v. 1. for Náinn, s. d.

Nauð, /, elvenavn, pul IV v 6.

nauðfojr, adj, bleg af nød, trang, Akv 16; stedet er forvansket, nar nauðfglva létir nornir grata, hvor nar er blevet rettet til nái 'lig', — blege af — dødens — tvang; mulig skal der læses nauð fglva i to ord.

nauðgjgld, n. pi, 'tvangs-betaling', nødtvungen erstatning, især om bøden for

den dræbte odder (jfr SnE I 336), otrs n., guld, dets eik, kvinde, EGils 1, 19.

nauðgongull, adj, som går, kommer, når der er nød, især barnsnød, nornir n-lar, fødselshjælpersker, Fáfn 12.

nauSigr, -ugr, adj, nødig, tvungen, Bdr 4. 7 o. s. v., Hhund II 30, Gudr II 34. 42, Akv 35, Snorrigodi, Grettis 52, Lod II 2, Sól 33, Mv III 24, n. dómr, dom, en må underkaste sig, pjóðA 3, 21. Jfr á-, ó-.

nauðliga, adv, kvalfuldt, n. neglðr Sól 65.

nauðmaðr, m, pårørende, Am 24 (her om ægtefælle; nauð er her vist forkortet for nauðhleyta-).

nauðr, /, (yngre nom. nauö), 1) nød, tvang, plage, (af forskellig art), ræfr pola nauð pjóðA 4, 2, viðr þolir nauð Refr 4, 4, þuðri súð geraz n-ir GrHj 2, nýjar súðir vissu n-a Sturl 3, 5; barns n. Mv II 17, fyr n-ir Pl 37, þat es n. Ragn V 6, n. í hjarta EGils 1, 20, nema ór n-um Fj 40, leysa frá n-um ESk 6, 33. 68; om den evige pine, eilíf n. LU 73 og vistnok LU 86. — 2) nødvendighed, nødvendig grund, ef mik n. of stendr Hávm 154, n. of skilði Vgl 3, kveða sér n-ir Sigv 1, 15, af (með) n-um Eg Lv 33, at n-um pjóðA 1, 14, n. hagar til frœða HolmgB 8, nu 's oss n. at . . ESk 6, 57, n. es Rv 5, Leid 15, n. rak til Balti 2. — 3) bånd, lænke, hofgar n-ir Vol 11, fol var n-ir Sigrdr 1. — 4) om runen n, merkja á nagli Nauð Sigrdr 7, jfr n. gerir næppa kosti Run 15. I kenning for arm: boga n-ir Ht 48; — herðir n-ar, som volder kval, om Tor som jætters fjende, pdr 8. Jfr á-, bog-, dal-, hel-, of-; kvalanauð.

nauðsyn, /, (-jar), 1) nødvendighed, behov, Likn 8, Gd 62, fyr n. mína LÚ 52, við n. sína Mdr 22, bráðar n-jar Gyd 3, n-jar hafa valdit ESk 13, 2. — 2) tvang, SnE II 236.

1.  nautna, /, jættekvinde, (ikke i pul), n-u salr, klippehule, Grettis 44. — Blandt kvenna heiti ókend pul IV yy 3, ofte brugt i kvinde-kenninger, så at man må antage, at ordet har været et navn på en kvindelig guddom, der ellers nu er ukendt,_ efter guld, hringa n. GdfS 57, Iðja niðleiks n. GSúrs 15, n. niðbrands Bjhit 2, 20, — øl, n. hornstraums Sigv 13, 12, — efter virksomhed, saums n. G Surs 23, nála n. Grettis 52, ■— for val-kyrje, kamp: GQndlar borða n. Tindr 1, 6. Jfr hirði-, hlífi-, hor-.

2.  Nauma, /, blandt ønavne, pul IV bbb 4; det er næppe dette ord, der foreligger i de under nauma omtalte ken-ninger.

naust, n, skibsskur, nøst (til skibe trukne på land); — t kenninger, for skib: n-a blakkr pSær 2, /, — for søen: humra n. Gmlkan 1, 2, — for himlen: hríöar n. Has 23, — for skjold: boðvar n. Nj (XII) 4.