n

421

nag

N

Langt n forkortes i enn efter nægtelse og foran komparativ til in. Om nnr > ðr se de enkelte ord, hvor der kan være tale om denne overgang.

Nabbi, m, dværgenavn, (nyisl. nabbi = en lille byld) Hyndl 7.

naðhristir, v. 1. for naddhristir s. d.

naSr, m, (-rs), slange, (ikke i pul, medmindre niðr er skrivefejl), n. fránn, om midgårdsormen, Vsp 66, jfr 56, Húsdr 6, i alm. Krm 27 (v. 1. naðra), eitrsvalr n. Hallv 4, á valbQstu verpr n. hala HHj 9;

— synonymt med Orm (Ormen den lange, korte), Hfr 3, 13, Hókr 8, báðir Naðrar Hfr 3, 16; ramsyndr n. pjóðA 3, 13, n-rs borð, dragens planker, Arn 6, 2; — n-rs tunga ₌ ormstunga, Gunnlaugs tilnavn, Gunnl Lv 3. — I kenninger, for sværd: n. sóknar Ht 6, n. vápnhríðar Qrettis 33, n. unda Hl 16 b, Krók 1, fetils storðar strandar n. Korm Lv 27, véttrimar n. ESk 6, 47; — for skib: sævar n. Edáð 3, — for en garver: n. nauta leðrs (jfr hele sammenhængen) pjóðA 4, 15, — for vinter: n-rs ógn Ht 83, n-ra deyðir lv 27,

—   for guld: n-rs glóstræti Giz 1. — Sværd (egl. egennavn, jfr Egilss), Eg Lv 11; n-rs eggj ar HolmgB 8. Jfr Falk, Waff 56. Jfr hræ-, róg-, ræsi-, val-, vig-.

naðra, /, slange, pul IV qq 3. Jfr folk-, hp-.

naðrbingr, m, 'slangeleje', guld, n-s topuðr, gavmild mand, Bkrepp 8, n-s nýtir pKolb Lv 7, nám n-s, plyndring af guld (ens ejendomme), pjsk 3.

naddél, n, 'spyd-byge', kamp, n-s boði, kriger, Grip 23.

naddfár, n, 'spyd-fare', fare som udgår fra spyd, kamp, vægjask við n. baugs (=: naddbaugs, skjoldets, får, kamp), give efter, spare sig i (under) kampen, Hfr 3, 13. Jfr Meissner 42.

nadd-Freyr, m, 'spyd-Frey', kriger, Ormr 1, 3.

naddggfugr, adj, 'prægtig (af udseende) ved spyd', om Heimdal, Hyndl 35 (fejl for nið-?), enn n-gi jotunn (Fjölsvinn?) Grog 14.

naddhristir, m, 'spydryster', kriger, Eg Lv 16 (v. 1. nað-).

naddhríð, /, 'spydbyge', kamp, n-ar Njótr, kriger, mand, Korm Lv 33.

naddr, m, spids, spydspids, spyd, i kenninger, for kriger: n-a Niröir Anon (XII)

B 22, n-a viör ísldr 23, — for kamp: n-a gnýr ísldr 5, n-a él Sigv 14, 1, n-a róg GDropl 2, — for skjold: n-s hámáni Sindr 6, n-a borð porm 2, 5.

naddregn, n, 'spydregn', kamp, Rv 25, Njorðr n-s, kriger, Eyv Lv 2.

naddskúr, /, d. s., n-ar nærir, kriger, Gráf 6, Hfr 2, 8.

naddveðr, n, 'spydstorm', kamp, n-rs boöi, kriger, tv 31.

naddveitir, m, 'spydgiver', mand, Hhali.

nafjprð, /, Anon (X) II B 6, vorðr n-ar skal være kenning for 'jætte'; men ingen af de kendte betydninger i nof giver tilfredsstillende forklaring; n., der skulde betyde 'sten'?, kunde betyde 'hjul', 'himmel' (og til nød 'hus'); vilde man læse ná-fjarðar, er man lige nær.

nafn, n, navn, gefa nofn Vsp 6, ætt ok n. Fj 46, n. konungs HHj 12, n. allra Eirm 9, pat n. Gunnl Lv 3, kunna n. e-s Mark 1, 4, n. mun vesa uppi Grip 23. 41, segja til n-s síns Hárb 8. 9, heita einu n-i, bære (kun) ét navn, Gri 48, heita hjóna n-i, have navn af ægtefæller, Sigsk 68; n. Helga, navnet Helge, HHj 7, Hhund I 8, ekkju n., navnet enke, Am 100, skrautligt kalium vér n-it farar, navnet f§r kalder vi prægtigt (vi siger, det er prægtigt at rejse?), Mhkv 19, gera n. sitt kunt Ótt 3, 2, hafna n-i, vrage, glemme, Arn 2, 17, hafna n-i hrafnblóts goða (af goði), vrage, foragte Odins navn, Hfr Lv 8, — heraf berommeise, ry, n. fekk hann Sigv 11, 1, vega n., tilkæmpe sig ry, Ótt 3, 8. — Reka n. skógarmanns Ólhv 3, 2, synes at måtte betyde 'frigöre sig for navnet 'fredløs" (o: ved sine bedrifter), eller: 'erhværve sig, den fredløse, ry'? Jfr hirð-, kenni-.

nafna, /, (kvindelig) navnefælle, vand-gjalpar n., øksens navne, o: Rimmugýgr, Nj 27. Jfr nafni.

nafnbói, /, 'navn-forbedring', rangstitel, i pi. -bœtr, Óihv 2, 5.

nafnfrægr, adj, berömt, Sturl 4, 26. 5, 3.

nafni, m, navnefælle, Isldr 7, n. fylkis Tindr 1, 7, n. Nefju Hildr, tveir n-ar Rst 17, peir n-ar Sigv 11, 5; n-ar hrafns, ravnene, Od 22. Jfr sam-, skiri-.

nafnkunnr, -kuðr, adj, berømt, ESk 6, 68, Ólhv 2, 9.

nagbræðir, m, 'fugle-føder', n. nås =