Mpn

420

mølv

havet, Ht 77, M-ar þjalmi, d. s., ESk 12, 16.

monduðr, m, blandt sværdsnavne (v. 1. mund-), pul IV l 3. Jfr Falk, Waff 56.

mondull, m, kværnskaft, skaft (opstander) til at dreje kværnen, hræra m-ul Hhund II 4, taka á mgndli Grott 20.

mgndultré, n, det træ (træskaft), der udgör mondull, Hhund II 3.

mopurr, m. træart, pul IV kk 1.

1.  morðr, tn, vædder, pul IV aa.

2.  Mgrðr, m, den fra Njåla bekendte M. gigja, Nj 4.

1.  mork, /, skov, pul IV kk 1, HelgÁsbj, austan m-ar Sturl 4, 8, en helga m. Herv V 2; hlynir marka St 4, m-ar stjóri Ótt 4, 1, m-ar myrkdreki, slange, ₌ spyd (jfr egennavne som Naðr) Refr 1, 2, markar myrkaurriöi, Fáfnir, Hl 1, 1, meinþjófr markar, ilden, Yt 4, markar grand, d. s., EQils 2, 2. bol markar, d. s., Bkrepp 4; markar dróttinn Yt 37, jfr Arbj 6 (i uklar sammenhæng); m. heiðins dóms, hedenskabets land, Tindr 1, 7; m. háfs, elv, pdr 6; — menja m., kvinde (m. ₌ træ), Sigsk 46, m. skala, d. s., HSt 2, 4. Jfr aust-, byr-, eyöi-, Finn-, Hun-, myrk-, sol-.

2.   mork, /, (merkr; pi. merkr), mark (som vægtenhed, 16 lod), Gunnl Lv i, Sigv 5, 5, Hfr Lv 25, pjóðA 3, 26, gjalda þríar merkr á holmi HolmgB 1, láta vánir merkr (gen.) porm 2, 10, fimm tigir marka ploft 2, 1, metin (øx) tveggja marka pråf.

1.  Morn, /, elvenavn, pul IV v 3 (urigtig v. 1. maura; mulig Marne i Frankrig), vakr "maurnar" (sål. hds), skib, Hfr Lv 3, "ma/rnar" (v. I. urigtig mairnis) mor, elvens hest, skib, Har-níð, viti "maurnar", guld, Bjhit 2, 19, "mavrnar" blik, d. s., Ótsv 1, 1.

2.  morn, /, jættekvinde, pul IV c 3 (niavrn, morunn, morn), faðir "morna", jætte, Haustl 6, faðir "mornar", sst 12, mål es at minnask Hlakkar "maurnar", øksen, Anon (XIII) B 22, "mavrn" sótti, angreb, EQils 1, 16, mein at "maurnar" sjónum EGils 3, 14; þverrir „ma/rnar" barna, Tor, pdr 7; hertil hører vist endelig pi. "maurnir" i þiggi m. þetta blœti Vgls 4 o. s. v.; det ser således ud til, at ordet i hds har o (au?) helt igennem, men det er næppe det oprindelige, der vistnok var morn — marnar, jfr dog M. Olsen, Hærnåvi (1908). Jfr Heusler Zs. f. Volksk. 1903 s. 35-36.

mornir, m, sværd, pul IV l 8 (skr. med au). Jfr Falk, Waff. 56.

morr, m, 1) fedt (især kvægets bugfedt), forn m. Bjhit 2, 11, morva mýgir, ringeagtende kenning, Bjhit 2, 14. — 2)

blodpølse (med fedt i)„ soðinn m. Korm Lv 11.

morstrútr, m, fedtkegle, tilnavn (til Hakon; strútr 'kegleformet top'; manden har vel været fed), pstf 2, 2 (strýtir v. 1. er urigtig).

Morukári, m, englænder, 11. årh., Steinn 3, 4.

mosmar, m. pi, betydning uvis, synes at betyde 'kostbarheder', meiðmar ok m-a (acc), Rp 38.

mosnii eller mQsni (v. L), m, bjorn, pul IV cc¹.

Most, f, blandt ønavne, pul IV bbb 1 (måske fejl for Mostr?).

mQsurr, m, en art birk, pul IV kk 3.

mottull, m, kajjpe, Mey 51.

mottulskaut, n, kappeskød, Korm Lv 51.

motuðr, m, mader, som giver føde, sår-loms m., kriger, Od 8.

mejlugr, adj, snaksom (i god betydning), minnigr ok m. (skal vesa) Hávnt 103; — snakkesalig (i dårlig betydning), Hsv 75. Jfr fá-, full-, gagn-, goð-, ó-, sí-, or-.

mólunautr, m, 'talefælle', fortrolig ven, pul IV j 9, m. miðjungs, om Loke, Haustl 8.

mgnuSr, m, (-ar), måned, Ski 42, meira (viðrir) á mánaði Hávm 74; m. níu, om fostrets udviklingstid, Rp 6. 20. 33, jfr LU 33, m. sjau Merl II 89, tolf m., et år, ESk 6, 25.

mor, m, måge, pul IV xx 1. 7, SnE I 94, i kenninger for havet: m-s jorð, ESk 6, 50, m-s mýrr, Rv 2, máva mœrr, Rdr IU, máva rost, Ragn X 4, for ravn (hyppigt), Yggjar°m. Háv 3, Am 2, 6, m. Mistar Tindr 1, 7, m. Hildar (ved rettelse) Hókr 1, m. Gunnar ESk 6, 52, Skáldh 6, m. sverðmans Hallv 3, m. sig(r)s Hl 20 a,

—  m. unda Edáð 5, — m. sveita Mberf 3, porf 2, m. valkastar bóru Haustl 3, ppyn.

—  Som mandsnavn, porm 1, 5. 14; Óspakr (dat. Mávi). — Jfr ben-, Ml-, gunn-, hjaldr-.

mýttr, m, (-ar, dat. mætti), kraft, magt, njóta doglings m-ar, kraft (til at göre jærtegn], ESk 6, 15, vinna mgtt, udføre kraftige handlinger om gud, EMI 1, 2, stoða mótt e-s Sigv 13, 30, m. brúðar magnask Merl I 11, m. óx drengja drottins Arn 3, 7, stýra mestum mætti, om gud, Od 1, jfr LU 38, rnegn ok m. SnE II 142, hans es rausn of mQtt, hans storladenhed er mægtig, Ht 89, gofugr m. SnSt 3, meiri at mætti LU 65; reynir hersa m-ar, om en konge, Mark 1, 30. — Legemskraft, mættir likams Heil 24, en þverrar mætti LU 58. Jfr al-.

mølva, (-ða, -ðr), brække i stykker, knuse, mergi smæra møloak meinkróku Lok 43.