mœð

419

Alpn

vanskeligheder under (kirkens) styrelse, Gd 25.

2. mœða, (-dda, -ddr), udmatte, sløve, ol m-ir lið Ht 23; afkræfte, pine, undir, sgr m. Qrv IV 1, Am 91, mart m-ir þjóð á láði ESk 6, 27, helstríð mœddi Lil 55, fríðr af fgstu m-isk Leið 19, m. aldr í fgstu Qdff 16, m-ask í nauðum Lil 86, m. hold Mey 42, brjóst var mætt Lil 56, m-andi mein Mv I 9, mœdd hjgrtu Sól 58; — orðvópn m-ask á óði Leið 44, manvit m-isk Lil 38.

mœðgin, n. p'l, moder og son, Vitn 18.

mœSgur, /. pi, moder og datter (døtre), Mey 58.

raœði, /, træthed, udmattelse, renna til m., løbe (flygte) til man bliver udmattet, Bkrepp 6, af m. Rv 20; — pinefuld udmattelse (ved blodtab), svíða sgr af m. Jok 2, missa m., blive fri for ulykkens plage, EGils 3, 16.

mæSing, /, udmattelse, pinefuld behandling, kvaldr af m. Lil 79.

moeSir, m, som udmatter, overvælder, hersa m., hersers overvinder, Mark 1, 28.

mœðr, /, ₌ móðir (s. d.), Mv II 9.

mænir, m, mønning, tag, hjarna m., hovedskallens øverste del, isse, Haustl 19; m. (rettelse for mœðu) moldar hofs, himlens øverste del (zenit), máni skínn af m-i o. s. v. SnE II 242. Jfr hval-.

1. mærir, m, som frembringer(P), dreyra m., sværd, Korm Lv 30; vokalen er sikret ved rimet. Jfr Bugge, Aarbb. 1889 s. 60 f.

2.  Mærir, m. pi, indbyggerne af Mærr (Sönd- og Nordmör i Norge), lv 14, M. allir Anon (XII) B 19, M-a hilmir Sigv 1, 14, M-a gramr Am 2, 8, M-a pengill ESk 6, 12, 13, 1, stillir M-a Ht 81; M-a folkverjandi, Hakon jarl, Vell 22. Jfr berg-, Norð-.

mærr, /, land, især fladt land, æpa kann i m-um froskr Mhkv 5, fjaröeplis m., stenens land, fjæld, pdr 15, frángluns m., slangens land, guld, porm 2, 10, móins m., d. s., Arni 2, 2, orms m. Krók 1, m. oldu eitrþvengs phreð 2, máva m., havet, Rdr 19, Jalks m., d. s., (se Jalkr), Hast 3. — Som egennavn (Möre i Norge), á M-i TorfE 1, Eg Lv 29, Tindr 1, 5 (ved rett.), pKolb 3, 4, SnE II 218, om Möre i Sver-rig, lv 21. Jfr blá-, borð-, hauk-, hg-, Sunn-.

mæta, (-tta, -tt), møde, komme en i møde, med dativ, m. e-m Hhund I 48, m. hvelpi Bdr 2, m. (bróðurbana) Hávm 89, m. pór pry 9; om fjendtlige sammenstød, m. jarli Tindr 1, 2, m. ulfi, ormi Hyndl 44, Vsp 56; m. eldþrumu Grettis 1, láta e-n m. hjgrvi Qrv IX 51, m. geirum Heið 17, m. hgggum Ht 65, m. malmskúrar dyn Ht 39, "malmar m. rit Hl 38 b, hlakkar iss ok hausar m-ask Hhard 19; møde, blive genstand for, m. heitum Eg Lv 17, m. meinum Sigv 3, 3, m. gørningura Sturl 5, 15, m. fangremmi, få en hård brydekamp, K.orm Lv 61; —

skgl m-ir greipum Ht 91, dragreip m. greipum Ht 77; — tveir fémeiri kossar gótut m. (mér) Korm Lv 55; — dægr m-ask, dag og nat mødes, Sigv 3, 11;

—   upers., es því m-ir, når man møder det, når det indtræffer, SnSt 4, 2.

mœti-Njorðr, m, 'mødende Njord', m. morðs, kriger, GStirs 16.

mætir, m, en som møder, imødegår, (qui obit), m. malmþings, kriger, Skúli 1, 2, m. viga, d. s., Sigv 1, 8, m. oddbraks Ht 70; Gldr 2 i en forvansket sammenhæng: lagar tanna vébrautar m.

MgðrudalsheiSr, /, fjældstræltning i det nord-østlige Island, GÅsb.

Moðruvellir, m. pi, en gård i Øf jords-dalen, Edraum.

mogfellandi, m, 'sön-fælder', mellu m., som dræber jættekvindens sönner, Tor, Steinunn 2.

mggnuðr, m, som gor kraftig, hugins vára (s. d.) m., kriger, Eg Lv 26. Jfr far-, hjaldr-, sigr-.

mggr, m, 1) sön (svarende til mær), pul IV j 9, mær ok m. Vafpr 33, Oddrgr 8; Gri 17, Hym 8, Rrm 26 o. s. v., geta mgg Lok 36, láti mgg til móöur ptjald, m. átta mœðra ok einnar, Heimdal, Hdsdr 2, jfr níu emk mœðra m. Heimdallar-galdr; m. Sigfgður, Vidar, Vsp 55, m. Hlgðynjar, Tor, Vsp 56, m. hveðrungs, Fenrisulven, Vsp 55, Fárbauta m., Loke, Haustl 5, Húsdr 2, m. Sigurðar Rdr 2, m. Hallgarðs (₌ Orjótgarðs) Hal 10, m. E>óris Arbj 15; Heimdallar megir, meiri ok minni, alle menneskers stænder, Vsp 1;

—   Hropts megir, aserne, Lok 45. m-ir lcegis Olsv 3, 2. — 2) mand i alm., Fåfn 16. 33. 44, Guðr I 5. 11 (her måske ægtemand), Sigsk 6, Hamd 15. 22, Fj 45. 49, mulig også Vol 21, hvor det dog måske betyder 'sönner' o: brødre; Hhund I 47, megir, se Mist. — 3) ordet findes hyppig som sidste led i sammensætninger, som et slags afledningsendelse: ås-, dag-, drótt-, fifl-, heipt-, her-, Hun-, sess-, vil-. Andre sammensætninger er: hróð-, ljóð-, ósk-. — 4) Som egennavn Rp 41.

Mogþrasir, m, mytisk (symbolsk) navn, Vafpr 49, meyjar M-is, nornerne; mulig hører ordet dog sammen med porp (i l. 2), så at M-is porp bliver 'menneskenes bygd', idet M. er en symbolsk betegnelse for mennesket, egl 'sonner-ønskende'; jfr sammenhængen.

mgkkr, m, (-s), tyk tågesky, pjsk Lv 3, Guöbr 2.

^m9l> /> grus og småsten (ved stranden), i elvens bund, glymja við m. pdr 6; haukstrandar m., guld (sølv), Hfl 17. Jfr is-.

1.  mgn, /, man, manke, ey lýsir m. af mari Vafpr 12, mgrum sínum m. jafnaði pry 5, meita manar Akv 37, stóð af m-um peira dggg HHj 28.

2.   Mgn, f, Man, (engelsk eller dansk ø), pul IV bbb 1. 4, i M. (engelsk) Hfr 2, 8, Am 5, 15 (ligeledes); M-ar hlekkr,

27*