mýr

417

mær

mýrisnýpa, f, bekkasin (scolopax galli-nago), pul IV xx 6.

mýrr, /, myr, mose, sump, mold ok m-ar pjóðA 1, 18, holt ok m-ar LU 93, leiða í m-i fúía, for at drukne vedkommende, Guðr III 11; mgs m., havet, Rv 2, Fáfnis m., guld, Grettis 15; — mýr lífs fyldur skyrum Pet 48 er uforståeligt; myr pKolb Lv 6 er vist fejl for mær. — Mýrar, egennavn, i Isaf'jordsyssel, Heinr, i Myrasyssel, Bjhit 2, 23.

Mýsingr, m, søkonge, pul III 1, IV a 3.

mæ se mæcjr.

mæfingr, adj, smalfingret, med smalle fingre, Hamð 22.

mægð, f, svogerskab, Hyndl 20, Grip 44, Sigsk 18, m. gat ek mikla, jeg opnåede svogerskab med stormænd, jeg ægtede en höjættet (og stolt) kvinde, Am 56, jarls m., med_ jarlen, Am 1, 2; Stúfr 4, m-a laun (Sigars), (Sigars) Ion for svogerskabet, at lade en hænge, Grett 1, 5.

mægi, n, svogerskab, hratat of m., handlet for rask, overilet, med hensyn til svogerskabet (istandbringelsen af ægteskabet), Alv 1, áþekt m. SturlB 3.

mækir, m, sværd, pul IV l 3, Harkv 16, Krm 17, ljóss m. Gunnl Lv 11, fránn m. Vol 18, Fåfn 1, m. (mjór) málfár Skí 23. 25, Sigsk 4, kaupa m-i saurgan Håvm 83, m-is egg, eggj ar Vol 33, Gráf 10, Sigsk 47, Hamð 15, m-is munnr GSurs 34, rjóða m-i Yt 12, Eirm 6, Gráf 2, Steinn 3, 8, hjorr gnast við m-i Anon (XII) C 21, hregg mækis eggja, kamp, Rst 20, mækis o, blod, Hfl 4, m-is straumr, sværd-ström, skulde betyde blod, men må efter sammenhængen betyde kamp, altså 'sværdenes strammende bevægelse', Hák 8, m-is hggg Korm Lv 64, m-is mót Hfr 3, 28, ESk 11, 5 (jfr mótvaldr), m. hjarðar, sveiðurs, horn, Yt 16.

1. mæla, (-ta, -tr), 1) tale, sige, absolut, Haustl 3, Hák 11 o. s. v., m. né meguð Lok 7, m. nómu Grip 6, taka m. Grip 16, m-tu margir niðjar Oddrgr 23, m. á laun Am 3, m. af manviti Am 48, m, at munns ráði, efter mundens (og ikke forstandens) tilskyndelse, overilet, tankeløst, Hárb 49, m. i frama, tale til nytte (for), Håvm 104, m. fyrir, foreskrive, Am 34, Herv VII 11, men, tale for (til støtte for), m. vel fyrir (manni) við e-n (hos en) Am Arn 4, m. við e-n, tale med en, Ski 2 o. s. v., omtrent ₌ spyrja Am 48. — 2) befale, ønske, sem hilmir m-ti Sigv 1, 10, pats faðir m-ti St 12. — 3) med præpp., m. of e-t, om noget, Vafpr 55, Mhkv 20, men: m. of hug, tale falsk (mod sin egen mening), Håvm 46, m. af stríðum, tale om kummer (om harpens strænge), eller tale på grundlag af kummer, Oddrgr 30, m. til friðar, ønske, bede om fred, Hæng II 7; m. á hendr e-m, tale moden, göre en bebrejdelser, Ólhv 2, 2. — mælt es, det er almindelig tale, om ord-

sprog, St 17. — 4) med objekt, acc, tale, m. mart, orð Håvm 27, Sigsk 7, m. þróttar orð Jóms 41, m. mål Oddrgr 15, Vol 37, Sigv 11, 14, Hfr 3, 2, m. stafi Håvm 29, Vafpr 55, m. mansgng, udtale elskovs-ord, Jorns 42, m. heimsku Eirm 4, m. teiti, tale muntert, Ghv 2, m. firnar Brot 11, m. hól fyr e-m, prale, pmáhl 1, m. fagrt Håvm 45. 92, m. bert Håvm 91, m. satt Hhund I 46, II 24, m. hugat Gudr II 20, Hfl 18, m. parft Håvm 19, Vafpr 10, m. mart (við e-n) Merl I 41. — 5) aftale, m. mót Qrv IX 33, mælt stefna Halli 3, m. sér man, aftale trolovelse med, Håvm 98. — 6) tiltale, m. e-n orðum Vafþr 4. — 7) tale, være begavet med ævnen til at tale, m. manns roddu Merl I 15, m. á manns tungu hver ja Grip 17. — 8) tale, således at noget frembringes derved, med dativ, m. gulli, tale guld (ordene er guldstykker), Mhkv 8. — 9) medium, m-ask saman, tales ved, Vafpr 19, m. af golfi fyrir = m. fyr sér af golfi, tale for sig (til bedste for sig), Vafpr 9; m. umb, tale om sig og sin sag, Sigsk 6. — Jfr á-.

2. mæla, (-da, -dr), måle, hann m-di mik mundum ok spgnnum Gautr II 7 (hds mællti, yngre form), m. hring of borg, omgive borgen i en kreds, Merl I 46. mun ek of pik sitjanda silfri m., måle sølv om dig siddende, o: tildække dig med sølv, Herv V 13.

mælgi, /, snaksomhed, snak, es sina m. né manat Lok 47, m-in verðr oss heyrin-kunn Mhkv 29. Jfr ofr-.

mælingr, m, karrig person (egl. 'som måler ud' i små portioner), Ht 40.

mælska, /, veltalenhed, m. ok manvit Hyndl 3, m-u (gnótt) Katr 2, m-u tun, bryst, Likn 4, m-u tól, tungen, Gd 23; — ialeævnen, m. ok meginhyggjur Grip 39. ■ 1. mær, adj, smal, tynd, se mjór. Jfr Bugge, Tidsskr. f. Phil. VI, 94 ff.

2. mær, /, (meyjar, pi. tneyjar; nom. også mey Vitn 26, Mv II 18 og meyja, Mv I 18, Mey 19), 1) mø, ugift kvinde, pul IV i, Hárb 30, Grip 28, Korm Lv 21, Hårf 1, Eg Lv 28, Ski 7, modsat 'gift kone', Håvm 163, jfr 84, Lok 37, Sigrdr 32, m. (elr) við meyju Heibr 10, frumung m, Sigsk 4, en horska m. Håvm 96, mgrg (góð) m. Håvm 102, Krm 10, fggr m. Vgl 2, marggollin m. HH] 26, hvit (hadd-bjort) m. HH] 28, Harkv 1, en bráhvíta m. Vgl 39, en línhvíta m. Hárb 32, en rikja m. Hhund I 56, m. meyja G uår II 1, Hyndl 1, koma sér hjá meyjum, vinde kvinders elskov, Korm Lv 6, meyjar drengr Krm 20, ástvinr meyja Krm 23, meyjar faðmr Sigv 13, 22; om jættemøer, meyjar mótkar Grott 1 (og flere steder dér), jfr betydn. 'datter¹; húnskar meyjar Gudr II 26, Hgrða meyjar Harkv 14, m. Selunds pjóðA 1, 17; om Idun Haustl 9. 11; — særlig hyppig om jomfru Maria, m. ok móðir LU 3, dýr mi. Nik 1,1, m. himingætis, hustru?, EGils 1, 12; helgar meyjar Sól 73. — 2) datter, Rp 39, Sigsk 63, móður

27