munr

415

myn

at en får sit ønske, Gróg 15, langir ro manna m-ir, lang er menneskets attrå (d. v. s. angår noget i fjærn fremtid), Gróg 4. — 2) lyst, glæde, missa m-ar ok landa Hhund 11 46, leita e-m m-ar Gudr 1 8, ekkju m. Hhard 1, (Iðunn) stœrandi mun hapta Haustl 11, m. vargs vas þat es Hl 1, 1, m. glamma Rdr 10, i mun manni Korm Lv 60, i mun hrafni G Sur s 29, at mun flagði Hamð 15. — 3) elskov (egl. elskovs attrå), sá enn mátki m. Håvm 94, þráar til mins m-ar, elskovs-nydelse, Fj 50, vinna við mum, modstå elskovens længsel, Oddrgr 22. — 4) genstanden for ens attrå, elsket person, m. Foglhildar, Svanhilds ægtefælle, Jormun-rekk, Rdr 6, vættak mins m-ar Håvm 96; hertil hører sikkert: grata at m-i (acc. pi.), begræde den elskede (Balder?), Bdr 12; — m-ar eitr, sorg, GSúrs 26, m-ar grand, syndige tanker, Has 3, blindi rnóðs m-ar Likn 4, m-ar stríð, kummer, Sigsk 37, — m-ar grunnr, bryst, Hfl 19. — Jfr feðr-munir, vegsmunir.

munráð, n, ønsket forehavende, brjóta munrgð e-s, tilintetgøre ens kæreste ønsker, Hhund 11 16.

munstrond, /, 'sjælens strand', bryst, Viðris m-ar marr, Odins bryst-hav, digterdrikken, digt, Hfl 1.

munstoerandi rettere i to ord, se 2. munr 2.

muntún, n, 'attrå-tun', m. hugar, sindets attrås tun, (hjemsted), brystet, skelfrat m. hugar (dette hugar er overflødigt) Herv 111 9.

munu, (mun, man, munda), 1) ville, hjælpeverbum, som oftest med inf., for at betegne futurum, ek pik temja mun Ski 26, munk verða auðigr í andsvorum Lok 5, munt einn vega Grip 11, muna gramr spara Gunnl 2, 1, nu mun allvaldr koma Hák 13, svá munk vátta Rst 35, munk piggja fjor Jorns 43, sonum minum mun svella Krm 27, hyggsk m. æ lifa Håvm 16, kvazk veita mundu Hamd 13, þó mundak gefa pér pry 4, ek munda nu andask Hfr Lv 28; ef mundu sættask, om de vilde indgå forlig (mæla foran = spyrja), Am 48. Ofte udelades inf. (enten vera eller et andet verbum, der har stået lige foran), sjá mun ræsir rikstr Re g 14, né mun síðan Vell 13, pats æ mun uppi Am 2, 15, svá mun enn LU 43, munk fieira (o: segja) Sigsk 71, munat at stríða mér sem, det vil ikke være ... som, Bbreiðv 2. — 2) ville kunne, muntu vinna við, vil du kunne stå imod, Akv 15, hvé mun okr fultingja Hamd 12, mundit lita mik øfst Skúli 1, 3. — 3) skulle, launa munk farsynjun Hárb 59, hví mynim vér heyra Am 64. — 4) om noget man udtaler som formodning, "(vil) nok, vistnok", hratat mun pykkja Alv 1, hans munt fund vilja Hárb 48, par mun fláræði fylgja annat Grip 38, vesa mun pat fyr nøkkvi Am 26, mundir på Freyja frata Lok 32, gramr mundi koma und sik ollu láði, vilde

have underlagt sig, Am 5, 22, muna munt hjaldr HolmgB 2, auð mundu peir eiga Herv 1 3, eitthvat klókt mun dróttinn dikta LU 39. — 5) om noget, der er nær ved at ske (indik.), mundi hon springa, hun var lige ved at, Guor 1 2, mundu einherjar allir berjask Hhund I 38, svát ulfs faðir mundi slitna Haustl 8.

munúð, /, 1) kærligt sind, elskov, fœða m. (jfr ala ost og lign.) Hhund I 5, fljóös m. Håvm 79, pars m. deilir, hvor elskoven hersker, Oddrgr 24. — 2) elskov snydelse, drýgja m. Nj 2, ljót er likams m. Hsv 74, lifa at m. Hsv 83, æ koma mein ept m. Sól 68. — 1 senere tider er -úð her sikkert forkortet til -uð.

munvágr, m, 'lyst-vove', m. Dáins, dværgens drik, skjaldedrik, digt, Sigv 13, 29 (ved rettelse); jfr Meissner s. 60.

munvegar, m. pi, 'yndige veje', om gudernes hjem, St 10.

munvigg, n, vist fejl for munvágr, s. d.

musteri, n, tempel, kirke, Mark 1, 25, Nkt 71, LU 36, Mgr 6; m. guðs, biskop Gudmund, Gd 69; m. fróns, himlen, Has 50. Jfr hofuð-.

Mustrarsund, n, se Mostrar-, Sturl 3, 6.

múrr, m, mur, borgvold, borgar m. se borgarmúrr; standa á m-i hávum Gd 37, i m-i traustum Gd 69; musteri gort af múr Mv II 6.

Múspell, m, (ifg. Snorre) den sydlige ildverden (iøvrigt er betydningen ikke ret klar; ordet er fremmed, lånt fra Tyskland, — múspille, múd(t)spille, 'verdens undergang'; i Norden synes ordet at være personificeret, 'undergangens volder'), M-s synir Lok 42, M-s lýðir Vsp 51; ganske sikkert er det jætter, der betegnes således. Jfr Braune, Beitr. XL, Kauffmann sst. XXXIII, T. E. Karstens, Acta Univ. Fenn. XLV, Sperber, Ups. forhandl. 1906-12 o. s. v.

múta, /, bestikkelse, byrgjaz úti gjafir ok m-ur LU 71, lymskar m-ur Mdr 22.

mútari, m, høg, pul IV ss 2, Gauts m., ravn, Hl 26 b, jfr mútaðr hos Fritzner. Jfr sármúteri, tár-.

myksleði, m, møgslæde, slæde hvorpå møget føres bort (omkring), brjóta m-a Korm Lv 38.

Myl, /, øen Mull (Hebriderne), pul IV bbb 1.

mylinn, m, månens navn hos guderne, (jfr mulinn), Alv 14; ifg Snorre (SnE I 472) er det også navn på solen, vistnok ved misforståelse.

myln, m, navn på ilden, pul IV pp 3.

mylskr, adj, hørende til (øen) Myl, þjóð rann mylsk Bkrepp 6.

mynd, /, billede, form, mjúk m. mærðar Mv II 2, m-ir synda LU 80, Mey 37; m. varð á mglum, sagen blev ordnet, Sn St 4, 2.

mynda, (-aða, -aðr og myntr), danne, forme, m. likneskju Mv I 15, margviss f jandi m-ar hitt, danner, udklækker, Mv I 6, þóat ek mynt hafa mål at hætti, formet