mund

414

munr

mundr, m, (-ar; uden pi. undt. i ét særligt tilfælde), 1) brudekøbssum, den sum, som bejleren skulde give (for) bruden, og som blev hendes særlige ejendom, kaupa mey m-i Grip 30, Fáfn 41, Hálfs IX 9, gjalda e-rri m-d Am 95, vilja m-d at e-m, modtage brudekøbssum af en, Oddrgr 22; Hjaðninga sprund piggr m-d morðaukinn, i overført betydning, Hild lader sig fæste, der udføres kamp, Hi 49 (jfr Jpork., Arkiv XV, 220). — 2) gave i alm. m-ir ok rentur Gd 30. — I ken-ninger for kvinde, hvor m. bliver synonymt med 'guld': m-ar Rindr Bjhit 2, 10, m-ar Mist EGils 1, 10, — for mand: meiðir m-ar EGils 1, 5. 2, 3.

mundriði, m, 1) sværd (egl. 'som spiller i hånden'), pul IV l 3, m-a borg, skjold, ESk 6, 48. Jfr Falk, Waff 56 (mindre rigt.). — 2) håndtag i skjoldets indvendige side, negla m-a i skildi Nj 13; m-a hjól, skjold, Hl 19 a. Jfr mundríðr.

mundríðr, m, blandt navne på sværdets dele (skaftet mellem hjalterne?), pul IV l 12 (v. t. -riði).

munduðr, m, se monduðr.

mungát, n, 'sindets vederkvægelse', o: øl, Heiðr 3 (modsættes vin og vatn), Qrv IV 4, Brot 4 v. 1.

muninn, m, den ene af Odins ravne ('den erindrende'), Gri 20, pul IV tt 1, SnE II 142, ravn i alm., margr m. Nj 8, m-ns teitir, kriger, GDropl 2, fasta m-s, sult, bregða fostu m-s Kolli 5, m-s tugga, lig, GSúrs 31, pSær 2, 4, pmáhl 13. — Blandt dværgenavne, pul IV ii 1.

munknorr, m, 'sjæl-skib', bryst (ved rettelse af mins knarrar), hlóðk mærðar hlut munknarrar skut Hfl 1.

munkr, m, munk, m-a dróttinn, gud, Skapti, m-a valdr. d. s., Hallv 7, m-a reynir, d. s., Hafg 2, m-a veldi, Italien, Mark 1, 12.

munlauss, adj, uden elskov, uden ægtemage, Óska víf m-t, land som (i øjeblikket) er uden herre, Ótt 1, 2.

munligr, adj, lokkende, yndig, með drótni es staðr gllum m-ri Leid 40.

munnfagr, adj, med smuk mund, m-fggr Jórunn Anon (XII) B 20, m-fogr mær Vigl 6.

munngjallr v. 1. til mundgjallr, s. d.

munnharpa, /, jættekvinde (egl. 'hvis mund er sammentrukket' o: af kulde eller alder), pul IV c 4.

munnlaug se mundlaug.

munnlituðr, m, 'mund-rødfarver', m. hrafns, kriger, ESk 2, 1, gunnar vals m., d. s., ESk 1, 5.

munnr, muðr, m, mund, gab, om et menneskes mund, leggja munn við grQn Guðr I 13, orö líðr munn Mhkv 16, ok sá muðr (sål. hds.) es mina bar Arbj 8, af pessum m-i LU 2, mæla feigum m-i Vafpr 55, miga e-m i munn Lok 34, mæla at m-s ráði, efter mundens (og ikke forstandens) tilskyndelse, Hårb 49, hafa e-t i m-i, omtale noget, pblpnd 1, 1, verða

á m-i, egl. om ord, man tilfældig (på grund af de tilfældige omstændigheder) kommer til at sige, Hfr Lv 20, pham 2, 2, hrcera Óðins ægi m-i Hfl 19, orða er leitat mér i munn Mhkv 29, láta sein at m-i, være træg til at tale, Mhkv 24, — om dyr, ulv, med svqIuih m-i Hhund I 36; ulfs m. Isldr 21, vargs muðr Hl 6 b, bjorn, munn (hds for munni) oss mgrg hefði Am 17, — om og ravn, arnar jóðs m. ESk 6, 29, hræs þefr gengr ór m-i Harkv 3, — slange, orms m. Valg 10, grundar seiðs m-ar (i pi.) porf 1, — redskaber, sværd, æggen, mækis m. Bplv 1, G Surs 34, hjarar m. G Sur s 7, øksens æg, øxar m. enn punni Hhard 12, tangens gab, tangar m. ESk 6, 60, boret Rate, Rata munn létumk rums fáa Hávm 106; — Ránar m., Rans (altopslugende) gab, Refr 4, 3. — Andre forhold: hlusta m., øret, isldr 1 (jfr hele sætningen), hlusta m-ar Arbj 6 (jfr også her ordvalget), — ginn hlunnvisundr m-i, om gallionsfigu-rens gab, pfagr. 11, — jorð gein grofnum m-i, om den gravede grav, VSt 2, — ór m-i fletvargi, om husets dår, SnE II 196. Jfr alin-, ban-, éarn (járn)-, gapa, hrap-,

munnriða, urigtig v. 1. til myrkriða, s. d.

munnrjóðr, m, 'mund-rødfarver', m. Hugins, kriger, ESk 6, 13; malms m., d. s., Sigv 1, 14.

munnroði, m, 'mund-rødme', rød farve om munden, auka (hrafni) m-a, góre ravnens næb blodigt, skaffe den blod, Ht 5.

munnshgfn, /, egl. 'hvad man har i munden', ord, udtalelse, veita dýra m., give en udmærket veltalenhed, Likn 2.

1.  munr, m, (-ar, dat. muni og mun), forskel, især med komparativ, betydelig, allstorum mun fieira Jorns 5, stórum mun meira Rv 12, mun fieira Am 47, Ing E 1, mun meiri Has 51, mun minni porm 1, 3, muni hægri Oddi 3, muni vildri pstf 2, 1, m-i síðar ESk 6, 23. I alle disse tilfælde er der ingen tvivl om, at ordet betyder 'forskel', stórum mun meiri, egl. större ved en stor forskel, således at forskellen er stor mellem de to sammenlignede ting.

2.  munr, m, (-ar; pi. -ir), 1) sind som higende, ønskende, attrående, pul IV zz, lifa at m-um (mun) sinum, leve i overensstemmelse med sin tilbøjelighed, Oddrgr 34, pKolb Lv 3, lék mér i mun Sigsk 38, árna e-t þíns eða mins m-ar, udrette noget af dit eller mit ønske, af hvad du eller jeg attrår, Ski 40; i det hele findes dette ord hyppig i Ski (i pi.), muni þína hykka svá mikla vesa, v. 5, at m-um, ifølge ens ønske, lyst, v. 4. 20. 24. 26, jfr 35, hvor der ved siden af at minum m-um, ifølge min vilje, ønske, findes af þínum m-um, hvilket må betyde 'fordi du ønsker det', 'til trods for at du skulde ønske det' (o: at få bedre drik), at mun banda Vell 9, Edáð 9, hildr gekk at mun, efter ønske, Arn 6, 11, mein standa fyr m-um, hindrer