mót

413

mund

Líkn 48, Jóms 18. — C) mót, adv, mót standa Gdf3 27. Jfr borð-, brand-, bryn-, egg-, geir-, hring-, snyrti-, þing-, qv-.

móteflandi, m, 'møde-forstærker', m. spjóta, kriger, Sigv St 2, Styrr.

mótfor, f, gåen i møde, om fjendtligt sammenstød, m. manna A.non (XIII) B 18.

motgørS, /, krænkelse, Mey 4, i pi. Katr 5.

mótigangr, m, modstand, trods, EGils 2, 6.

mótkennandi, m, 'møde-prøver', m, Mistar, kriger, Qrettis 20.

mótpenningr, m, præget mønt, Merl II 52.

mótreynir, m, 'møde-prøver', m. malma braks mána (skjoldmøde — kamp), kriger, Háv 4.

mótroðnir, m, hjortenavn (egl. "som betræder mór), pul IV cc² (v. 1. er alle urigtige).

mótruSr, -runnr, m, 'møde-træ', jgru snótar m., kriger, pBrún 3, spjóta m. Gunnl Lv 13, SturlB 1, GSvert 9, m. Heðins snótar Grett 2, 4.

mótrgðull, m, 'møde-sol', gymis vagna (skibenes) m. ₌ gymis vagna roðuls (skjoldets) mót, kamp, Tindr 1, 2.

mótsnúinn, adj, vendt imod, uvenlig stemt imod, Vigl 18.

mótsognir v. 1. for Móðsognir, s. d.

mótstafr, m, 'møde-træ', m-ir Meita (Meita mót, kamp), krigere, HelgÁsb.

mótvaldr, m, 'møde-volder', mækis m., kriger, ESk 11, 5.

muðr se munnr.

mugSu pdr 15 se mýgja.

mugga, /, 1) fugtigt vejr og tyk luft, pul IV oo 1. — 2) tunghed i sind, ned-slåethed, hafna m-u, være (blive) op-romt, Giz 2, 2.

muli, m, s. s. moli, et lille afbrækket stykke, krumme, henda m-a Mhkv 11.

mulinn, m, måne (egl. 'aftagende'?), pul IV II; stjórnari m-s, gud, Gd 63. Jfr mylinn.

Mun, /, elvenavn, pul IV v 2.

1.    muna, (-aða, -at), danne forskel (munr), upers., m-ar stórum pat, det udgår en stor forskel, deri overgår du (den tiltalte) alle andre, SnH 2, 10.

2.  muna, (-aðr, -at), have lyst til, upers. tyggja (acc.) m-ar at scekja hringa Reg 15.

3.   muna, (-ða, -at), 1) huske, erindre, med acc., pat mank enn St 21, muna e-n Korm Lv 35, Sigv 13, 10, Vsp 2, paus fremst of man Vsp 1, m. mælgi sina Lok 47, m. munt hjaldr liolmgB 2, m. ævi Alfivu Sigv 13, 28. m. dag Hfr Lv 22, m. fátt Grí 52, m. rausnarskap ræsis ESk 6, 70, m. heiptir, vedblive at være forbitret, Sigv 5, 4, m. at tína orð Hyndl 45, mank at ijttum Vol 14, m. tnunum at pmåhl 12, mank hvem feldu Hhund II 1, absolut, svát ek m. Hhund 1 40, — m. eptir, huske i fremtiden, Hsv 2. — 2) tænke på, engi

hlut móttu þeir annan m. Sól 12. — 3) m. e-m e-t, huske noget som modtaget af vedkommende, tvær mank hilmi heims-vistir Ht 29, munöak mildingi stórgjafar Ht 95. - Jfr fyr-

munaðarlauss, adj, uden glæde, ensom, forladt, Sol 48.

munaSlifi, n, vellystigt liv, drýgja m. Sól 18.

muriaor, m, vellyst, nydelse, m-ar riki Sól 10, móðugr á m-ð Sól 77.

munafullr, adj, fuld af tillokkelser, ry-delser, m. dvalarheimr Sól 35.

munarheimr, m, livsfrydens, elskovens verden, i m-i HHj 1. 42.

munarlauss, adj, uden livsfryd, mik veitk m-asta (måske oprindeligere mun-lausasta) Gudr I 4.

Munarvágr, m, sagnhistorisk lokalitet (på Samsø), Herv II 1, Qrv III 3.

mund, f, hånd, pul IV öö, láta m. (dativ) of standa hjor til hjarta Vsp 54, sleppa ór m-um pKolbLv 2, bera e-t at m-um, række en noget, Árm 1, koma at m-um e-m, vederfares en, PI 5, frá m-um sprundi, bort fra kvinden, Ry 22; fagrviti m-ar, guld, pmåhl 17, m-ar dagr, d. s., Sturl 4, 35, m-ar fúrr, d. s., Eindr; —-m-ar vcjndr Korm Lv 26 kan ikke være rigtigt; måske fejl for mála v., sværd. — m-a baugr, armring, bæta m-a baugi Hárb 42.

mundang, n, måde, mådehold, hæra nafn an m. væri, höjere navn (kongetitlen) end det var passende, Ólhv 2, 7-

mundangs-fjarri, adv, passende fjærnt, Qrettis 31.

mundangs-hottr, m, måde at være på således at det passer, som det skal være, mæta tvennum m-um Pet 31.

mundangs-laun, n. pi, passende gengæld, Ótt 2, 16.

mundangs-sterkr, adj, tilpas stærk, men i ironisk-forringende sammenhæng, 'lidet stærk' (jfr meðal-), Gunnl Lv 1.

mundargjgld, n. pi, udredelse af brude-købssum, m. mikil Hsv 97.

mundeldr, m, 'armild', guld, m-s meiðir Ragn VI 2 (ved rettelse).

mundgjallr, m, sværd, (egl. 'rungende i hånden'), pul IV l 8. Jfr Falk, Waff 56.

mundhyrr, m, 'armild', guld, m-s sendir pjsk Lv 3.

Mundilfari, m. (v. 1. -feri, -f<jri), Må-ne(n)s fader, Vafpr 23; navnet betyder 'den der bevæger sig efter bestemte tider' (af mund n.), og er egl. navn på månen selv.

Mundill, m, søkongenavn, pul III 1.

Mundio, i forbindelsen M. mont, vistnok egl. Montgiu — Mons Jovis, o: Store St. Bernhard, Merl II 92. 'Jfr Meissner, Zs. f. deut. alt. 47 s. 192 f.

mundJQkull, m, 'arm-is', sølvring, m-s rýrir, gavmild mand, Hfr 3, 23.

mundlaug, /, håndtvæt, håndtvætsskål, skål, m. vinda, himlen, Rdr 20.