mjór
409
mJ9t
mæki mjóvan Skí 23. 25, en m]óva (kona), Bbreidv 3, Vígl 6, pKolb Lv 2, mæ borð, tynde planker, Ótt 1, 5, mævar skeiðar, slanke skibe, pKolb 3, 4; enn mjávari hlutr (horns) Yt 16, m. es mikils visir, tynd, spæd, ótt 4, 1, mjótt hóí, det tynde mådehold, smalle middelvej (der skal rammes), SturlB 1, mjó mól, små sager, bagateller, Anon (XIV) 1. Jfr fingr-, Ó-.
mjótygiíl, m, smalt bånd, m. máva mærar, havets smalle tråd, fiskesnore, Rdr 19.
mjúkhurS, /, blød, böjelig, smidig 'dör', o: vidjefletning, Meita m-ir, skibe, Vell 23.
mjúklátr, adj, beskeden, ydmyg, Gdf} 16, m-t meyja Mv I 14, m-t móðir Mv 1 19, 11 2.
mjúkleikr, m, mildhed, nåde, LU 83 (v. L).
mjúkliga, adv, smidigt, Hjálmp II 5; ydmygt, EGils 1, 33.
mjúkligr, adj, smidig, mærð esa m-g oröin, om et stift formet digt, Anon (XIII) B 62.
mjúklyndr, adj, mild af sind, m-d men-reið PI 4, m. Magnús pjódA 1, 11, men som urigtig v. 1.
mjúklæti, n, ydmyghed, m-is hásæti, jomfru Maria, Vitn 25.
mjúkorðr, adj, venlig, forekommende i ord, Rv 6.
mjúkr, adj, 1) smidig, blød, m. hestr, hest der går blødt, behageligt, Gd 34, m. vann sér forðat, smidig, Anon (XIII) B 17, m. morðlinnr, sværd, PI 1, — blød at føle på, mjúk br<3 Hfr Lv 27. — 2) blød, behagelig, mild, mjúk for pKolb Lv 12, rnjuk miskunn Kolb 2, 8,'LU 32 (v. L). 88, m-t lið Heilv 8, m. sjúkuni Mdr 34 (om jomfru Maria), mjúk merki LU 87, m-ir drykkir Gd 71. — 3) smidig, flydende, om digte, mjúk míjl porm 1, 15, Has 1, m. bragr ESk 11, 6, m. diktr LU 92, jfr lof slungin m-t LU 4. — 4) venlig, forekommende, m. e-m Hl 4 b. — 5) ydmyg, from, mjúk bæn LU 82, Gd 46, m-t hjarta GdfS 44, mjúk elska Gd 33, mjuk mær LU 28. Jfr auö-, ástar-, hQrund-, Ó-.
mjúkstaílr, m, blød forhøjning, blødt underlag, straumtungls (guldets) m., den bløde arm, Sleinarr.
mjQðdrykkja, /, mjøddrikning, handlingen at drikke mjød, drikkelag, Harkv 11.
mjgðgjarn, adj, mjødlysten, som er begærlig efter drik, drikkelag, Hárf 2.
mjoðhroðnir, urigtig v. 1. for mótroðnir
5. d.
mjoðkarmr, m, mjød-beholder, mjødkar, m-s fura, kvinde, Mfl (XII) 1.
mjgðm, f, hofte, Gautr II 15.
mjgS-Nanna, f, 'mjød-Nanna', kvinde, Sigv 3, 15.
mjgðr, m, (-ar; uden pi.), mjød, Lok 3.
6, pry 24. 25, Håvm 19, Am 8, øllets navn i helju Alv 34, brugginn m. Bdr 7, bera mjoð Sigv 2, 6, við mJQð gladdir O Surs 3, meini blandinn m. Sigrdr 8, enn góöi m. Grl 13, enn mæri m. Ski 16, enn
skiri m., om Heidruns mælk, Gri 25, enn dýri m., om skjaldedrikken, Håvm 105. 140, enn helgi m. Sigrdr 18, forn m. Ski 37, Lok 53; om vandet i Mimers brond, Vsp 28. — I kenninger, for digterdrikken: digtet (jfr SnE 1 244), Óöins m. Hfl 2, Yggjar m. Arbj 7, Yggs m. Vell 33, m. burar Bors Bura arfa pblpnd 2, m. hausa haslrekka (s. d.) Isldr 1, m. Suðra GSúrs 20, jfr Anon (X) III A 2 (ufuldstændigt),
— for blod: unda m. ppyn, ylgjar m. Hl 26 b, — for kvinde: m-ar Hrist Ormr 1, 3, m-ar þella Jóms 4.
mjgðrann, n, mjødhus, hus, hvor der holdes drikkelag, Akv 9.
MJQðvitnir, m, dværg (egl. 'mjødulv', o: 'som drikker megen mjød' el. 'mjød-raner'? v. 1. moð-), Vsp 11, pul IV ii 1.
rnjgk, (meir, mest), adv, 1) meget, i hoj grad, med adj., m. fair Hfl 17, m. tregt St 1, m. får Mhkv 12 o. s. v., m. fagr Vsp 31, m. bráðr Håvm 2, m. auðkendr Grí 9. 10, m. mikill Brot 11, ploft 2, 2; med adv, m. vel Sigv 11, 17, m. sjaldan Am 81; med verber, m. lét styðja Rdr 6, m. hefr ryskt St 7, m. eru reifðir Harkv 16, geyja m. Vsp 44 o. s. v., Am 25, bifask m. Akv 23. 25, séask meir Gri 20, trega meir Vgl 37, muna meir Reg 15, skyldask meir LU 4, drúpa mest Mhkv 21, styöja mest St 12, mest selda ek minar Eyv Lv 14; mest alls, alls mest Háv 11, ESk 6, 63.
— 2) kraftig, hrøkkva m. móti Haus ti 16, líða m. ór stað pdr 5, blástu meir Vém, ljósta mest pdr 18, hølzti m. er kveðit at flestu Mhkv 28. — 3) i et stort antal, Hárf 2. — 4) meir, fremdeles, Vafpr 41, Rp 2. 3 o. s. v. (passim), Grip 18, Hál 3, VGl 4, Sigv 2, 10, hitt vas meir Vell 22 (= hitt vas auk v. 26), hafa meir at minnum ESk 6, 34, meir geta Isldr 7, skalk meir bera hróðr Ht 68, hlautk meir mein af því Hfr 3, 5 — fremdeles, atter, koma meir Bdr 14, Ghv 8, finnask meir Sigv 13, 7. Med positiv, i stedet for komparativ, meir leiðr Ski 27. Jfr all-, raun-,
mjoklituðr, m, dværgenavn, pul IV ii 1.
mjoj, n, mel, pul IV ddd 2, m. rautt áliti pKolb Lv 4; Fróöa m., guld, Hfl 17. Jfr fagr-.
MJQla, /, ø ved Hålogaland (Meløen), pul IV bbb 5.
mjgll, /, 1) nyfalden sne, vaða m. Sigv 13, 13, Bergb 11, hals hvitari hreinni m-u Rp 29; — hadds m., hårets sne, snehvidt hår, hristir hadds m-ar, mand med snehvidt hår, gammel mand, således synes ordene Anon (XI) Lv 2 bedst at kunne tolkes; — rauð m. jarna þrumu, kampens røde sne(fald), blod (jfr drifa), Kolli 4.
— 2) om det hvide skumsprøjt, þromr skokks stokkinn m. Bglv 5. Jfr haus-, sjóð-.
Mjollnir, m, Tors hammer, egl. 'knuseren', "Vafpr 51, Hym 36, Lok 57. 59. 61. 63, pry 30. Jfr A. Kock, I. F. X, 110 f.
mjot, /, (jfr A. Kock i Arkiv XXX, 379)