mis

408

mjor

/. missa, /, tab, sorg ok m. Merl I 39, ynðis m. G rettis 1. Jfr ynðis-.

2. missa, (-ta, -tr), tabe, miste, måtte savne, med gen. rei, m. fgður Re g 10, m. Buðla Am 55, m. doglings Ótt 2, 1, m. raaga Am 82, m. hollra Am 68, m. fljóðs Rorm Lv 21, m. meyjar faðms Sigv 13, 22, m. handar /v 30, m. fóta QSúrs 31, m. munar ok landa Hhund II 46, m. lifs ok auðar Bkrepp 5, m. aldrs Merl II 49, m. foldar Arn 2, 15, m. (sverös) ESk 6, 48, m. ynöis Ólhelg 10, m. friöar pOísl 11, m. gengis Hfr 3, 3, m. heimkvómu Sigv 2, 10, m. kosta, om det knækkede sværd, Rorm Lv 26, m. laga Anon (XIV) Lv 3, m. Óstu bus Sigv 3, 8, m. ráðs, god beslutning, Nkt 22, m. tru PI 6; — m. manns, ikke at ramme én, man vil skyde, Rorm Lv 58; — absolut, þar er sjalfr harm misti LU 15, en kóngar m-tu, måtte undvære, Gd 52; — upersonlig, ef Gunnars m-ir, dersom man må undvære G., evfemistisk for 'hvis han omkommer'', Akv 11; m-ir þó stórum, man kan dog lide store tab (trods alle gode afskeds-ønsker), Am 35.

missari, misseri, n, halvår, vinter, mål ok m. Hávm 60, hvert m. Úlhelg 11, eitt m. Ragn V 8, ein m., i løbet af ét, Gudr I 8, þríu missari þessi pjóðA 3, 18, fimm m. Iv 7, sjau m. Guðr II 14, sams m-is Gudr 1 9, þau m. Grott 15.

missifengr, m, navn på et sværd eller del af et sværd (egl. 'som går glip af det, der skal rammes'), pul IV l 11. Jfr Falk, Waff 56.

missir, m, tab, illr vas så m. Am 100, m. manna Merl II 36 (kunde også være verb., upers.).

missvefni, n, sóvn (for tos vedkommende) til forskellige tider, m. vas þeim (hundum) lagit Fj 16.

Mist, /, valkyrje, pul IV h 4, aaa 1, G ri 36, kamp, Tindr Lv 2. — 1 kennin-ger, for mand: M-ar viðir Likn 27, M-ar meiðr GÁsbj, M-ar runnr Nkt 77, M-ar vinr Merl ti 75, — for kvinde: M. mundar (af mundr) EGils 1, 10, — for kamp: frost M-ar lit 61, gustr M-ar Ingj 1, 2, mót M-ar G rettis 20, (jfr mótkennandi), — for sværd: M-ar laukr Ht 85, M-ar glóð (glœðr) Páll, M-ar eldr Has 2, M-ar linnr Has 5, — for ravn: M-ar mgr Tindr 1, 7 (ved rettelse), — for kamp: m-ar vif, valkyrje, dennes drifa, kamp, Sindr 1, m-ar fergir, kriger (egl. 'som trykker, er vældig, i kamp', efterklassisk), pormól 2, 4. — Usikkert er Hhund 1 47: skalf M-ar marr hvars megir fóru, M-ar marr er en ellers ukendt betegnelse ('Mists hest' eller 'Mists hav', luften?, er lige uantagelige); rimeligvis hører M-ar til megir, ₌ krigere (jfr hermegir og lign.), marr er så vistnok en fejl for mærr, jorden rystede, hvor krigerne fór (red).

mistilteinn, m, mistelten, mær ok mjok

fagr m. Vsp 31. — Navn på sværd, pul IV l 3. Jfr Falk, Waff 56.

misverki, /re, misgærning, synd, m-a myrkr Likn 4.

miga, (mé, yngre meig, miginn), lade sit vand, m. e-m i munn Lok 34.

Míkáll (eller mulig Mikjáll), m, erke-englen Michael, M. vegr þats misgQrt þykkir Arn 7, 1, M-s messa (29. sept.), Okik 1,1.—- Rejser M. Catalactus, brauzt und M-l mæztan Hl 1, 4. I hds skrives rnikáll, mikiall (dette måske hyppigst).

mila, /, mil, m-ur tvennar, to mil, Heil 13; — overført på tiden, hvilask stund ok m-u, i al evighed, pjsk Lv 6.

Mímameiðr, m, Mimers træ, o: Yggdrasils asken, Fj 20. 24 (her kræver verse-målet: mima-).

Mimir, m, (gen. -s og Mims), Mime, vogter af Mimers brand og Yggdrasil, vistnok af jætteslægt, jfr pul IV b 1, drikker af brónden Vsp 28, hvor også M-is brunnr direkte nævnes, M-ms hofuð mælti et fyrsta orö Sigrdr 14, Mims synir, uvist hvad der menes hermed (kilder, bække? eller jætter), Vsp 46, Mims vinr, Odin, St 23, VSt 1, Ht 3. Jfr geir-, Hodd-, hold-, hregg-, hrekk-, hring-, Søkk-, veðr-, vet-.

mimungr, m, sværd, pul IV l 6 (eller mim-? jfr v. 1. mimm-). Jfr Falk, Waff 56.

minligr, adj, som ligner, sommer sig for "mig", esa m-t gina flugu Ulfr Lv.

minn, (min, mitt, yngre minn, mitt, jfr Skjspr 76), min, sættes både foran og efter substantivet, m. hamar pry 3, m. dróttinn Ski 3, m. Sigurðr Gudr I 18. 22, mínir brœðr Gudr II 3, mína þjóna Sigsk 67, míns málvinar Guðr I 20, — bróðir m. Gudr I 25, systir min Gudr I 17, hugr m. Sigsk 37, ástir mínar pry 29, niðjum mínum Sigsk 11 (jfr Gerings Wórter-buch); hvárrtveggja m. auðgjafi Arn 5, 21, min djarflig dul, min, hos mig, Gd 77; mitt rán, plyndringen af mig (mit gods), ólhelg 9, fundr m., mødet med mig, Bjhit 2, 8; enkelte gange uden subst, einn es m. betri (skJQldr står lige foran) Akv 7, mitt of létti (uden subst. i forvejen), mit arbejde, det arbejde, jeg skal udføre, skal nu holde op, Grott 17.

mitra, /, bispehue, m-u gramr, biskop, EGils 3, 15, m-u runnr, d. s., EGils 2, 4.

mjaðveitar Eg Lv 41 er urigtig, vistnok for máreitar, s. d.

mjallhvitr, adj, hvid som nyfalden sne, et m-a man Alv 7, m-t mundar jokla, sølvhvid, hvid af sølvsmykker, Vigl 17.

mjávari se mjór.

mjófingraðr, adj, smalfingret, Rp 39, jfr mæfingr.

mjólk, /, (-r), mælk, fæddr m-u móður sinnar LU 42, kreista m. ór brjóstum Lil 87, blœða tók m. ór æðum Mey 24.

mjór, (mjó, mjótt), også mær, om Misteltenen, Vsp 32 (men mjór 31), pRolb 3, 4, kompar. mjávari som v. 1. til mjóv-, Yt 16, m. mistilteinn Vsp 31. 32, sér þú