mil

407

mis

mjød og øl?), m-u (v. 1.) drykkir mjúkir Od 71; morðhauka m., blod, til 26 b.

2. milska, (-aða, -aðr), blande, mitt nafn m-az fyr þér, mit navn blandes, bliver utydeligt(P), for dig, Pet 25.

minjar, /. pi, minder, mindetegn, hafa daprar m. at dauöan ver Sigsk 54, andaðs drúpa m. mest Mhkv 21, m. skgrungs lifa Ingj 2, 1.

minka, (-aða, -aðr), forminske, forringe, huggun mun m. pinn trega PI 9, svá at pitt m-isk megin Hsv 83, sœmð ok vald pitt m-iz aldri Lil 26.

minn se minn.

minna, (-ta, -tr), 1) erindre (trans.), mindes, absolut, hefk pik nú mintan, nu har jeg mindet dig derom, Am 81; — upers., med gen., m-ir þik eiða, du mindes ederne, Grip 45, vápnhríð sús Vinðr oi m-ir Am 3, 8, egghríð sús Engla m-ir Am 5, 15; — med., mindes, med gen., margs ák m-ask Sigsk 57, m-ask e-s Sindr 7, Hav 12, m-ask eggleiks Háv 6, m-ask mistar Tindr Lv 2, m-sk malma sennu Hfr Lv 23, m-ask hildar verka Hrólfs 7, m-ask min Has 23, Lil 69. 99, m-ask sóttar Lil 53, m-ask vingjafa PI 28, m-ask einskis nema porm 1, 4, jfr PJóðA 4, 3, Korm Lv 59, hræs m-ask peir Sigv 13, 23; m-umk ek hvar Sigv 13, 21. 24, hofum minzk hvé Sigv 5, 1, m-isk gid hverr Arn 3, 18, minsk hvat Ghv 19; med inf., m-umk at unna Korm Lv 10; — med á, m-ask á, mindes, omtale, m-ask á megindóma Vsp 60, m-ask á annat starf porm 2, 3, ifr ps'f 2, 2, m-ask á þrek Gísl 2, m-ask á lof þengils Ht 31; — med dobbelt acc, m-ir milding morgin sáran Anon (XIII) B 56. — 2) hævne, m-ask dauða foður Áóreið (egl. 'de mindedes' og mindet gav sig udslag i handling). — 3) kysse, m-ask við Kol-finnu Hfr Lv 3. Jfr á-.

1. minni, n, 1) erindring, hukommelse, m. gnógt Mark 1, 9, kunna m. til margs Sigv 1, 1, kenna m. Qiz 2, 1, m. ok manvit Hsv 8, m. deilask mér til mála Steinn 3, 8, vesa seinn af m., opgive sent erindringen (om noget), Sigv 11, 4, at (i) m-um Ht 67, Hard 7, m-is knorr, brystet, Hfl 1 (men m. er her næppe oprindeligt, da metrum derved bliver galt), m-is garðr, d. s., Gdfi 3. — 2) (konkret) erin-dringstegn, minde, forn m. Merl I 3, hølzti eru nu m. forn, hentydninger til gamle (sagnhistoriske) enkeltheder, Mhkv 8, sogur ok m. Gd§ 49; hertil hører sikkert'også m-um i Húsdr's omkvæd: Hlaut innan svá [o. hgll skrýðask el. lign.] m-um, med mytiske og sagnhistoriske billeder, Húsdr 6. 9, m. e-s porm 2, 5; svá finnask til m. pjóðA 3, 4, hafa at m-um Jorns 20, ESk 6, 34, Rv 8, Arn 2, 19; taka m. e-s, egl. 'komme til at erindre noget³, hvormed noget andet kan sammenlignes, foretage en sammenligning, Likn 34. — 3) erindringsbæger,

drik, Alpost 1 o. s. v., benstara m., blod, EGils 1, 23. Om dette ord henvises til Meissner, Isl. forsch. 235 f.

2. minni, n, yngre form for mynni, munding, findes vistnok Ormsp IV 4: svinnr at Ivu m.

minnigr, ad], erindrende, godt, af god hukommelse, Håvm 103, Ólhv 2, 4, pjóð 3, 2 (hds míningr), m. at meini, som stadig har i tanken, Nj (XII) 4. Jfr dolg-, heipt-, lang-, sið-, sigr-.

minniligr, ad], som kan eller bör huskes, mærkelig, pat es m-t Kolb 1, 1, slikt es m-t Svarf 3, m-g tgr Lil 35, m-g eptirdæmi Lil 52, m-t ljós Gd 12, m. kvinnaskari, prægtig, Mv II 13.

minning, /, 1) erindring, pat er m. Mv II 16, jfr Heil 17. — 2) tugtelse, hævn, rekask undan m-u (ved rettelse), pjsk Lv 3, gjalda m. skaða sinna Páll.

minnisgl, n, erindringsdrik, Hyndl 45.

mis, i udtrykket verða á m. e-s, gå glip af noget (ved delvis rettelse), Sól 28.

misfenginn, ad], givet forgæves, skalat mér verða m-gnir taumar, tommerne (sml. hele billedet i verset) skal ikke blive (være) givne mig forgæves, jeg skal (digte), EgSkj.

misgera, (-ða), begå forseelse, forbryde sig, kun i part., pats pykkir misgort Arn 7, 1, vinna misgQrt Has 51, sås misggrt hefir Hsv 139.

misgørS, /, forseelse, synd, Has 52.

misjafn, ad], ulige, af ulige art (størrelse) og godhed, misjafnir bitar Mhkv 26, rnisjgfn vinfengi, anderledes, o: modsat for, Mhkv 21.

miski, m, forseelse, synd, fortræd, m-a ráð Has 14, m-a bót Has 1.

miskorblindi, m, af uvis betydning (især hvad første led angår), mggr m-a Hym 2, synes at betyde 'jætte'.

miskunn, /, tilgivelse, nåde, især i religiøs betydning, hnossir m-ar Has 4, m-ar dæmi Has 46, m-ar vægðir Líkn 3, m-in pin Kolb 2, 8, dýr m. LU 69, m. sendiz framm af guðdóms hendi Lil 22, m. huggar Lil 78, æsk ja m. Lil 2, finna m. Lil 88, pakka m. Lil 32, veita m. Lil 64, jfr Has 57, Leið 42, Likn 21, kærr af m. Lil 91; m. manna (Maria) Vitn 17, m-ar sól, Kristus, ESk 6, 1; geisli m-ar solar ₌ Olaf d. hellige; — m. dalreyðar, sommer, Sgrl, jfr dalmiskunn; m-ir heiðar poska — sumur (pi.), Hard 14. — Jfr dal-

miskunna, (-aöa, -at), tilgive, vise nåde, m-andi ýta, gud, Has 63.

miskunnlauss, ad], en hvem ingen barm-hjærtighed, eftergivenhed, vises, m-ar at mani hafðar, om trælkvinderne, Grott 16.

miskunsamr, ad], barmhjærtig, Hsv 143.

mislangr, ad), ulige lang, morg mislong skeið pKolb 3, 9.

misleitr, ad), som har mistet sit gode udseende (på grund af sår), Bjhit 2, 14.