Men

403

merk

Menja, /, den ene af Frodes guld-malende trælkvinder, Grott 1. Jfr Kock, Arkiv XIV, 261 f.

menju (hds. menio) i ngit m. góð Sigsk 52 i en mangelfuld og forvansket tekst; tolkningen derfor umulig.

menlundr, m, 'halsring-træ', mand, Rv 20.

menmyrðir, m, 'halsring-sønderdeler', gavmild mand, Bjhit 2, 23 (jfr morö).

menniligr, adj, menneskelig, sonr m. goðs ok hennar, om Kristus, LU 44.

menreiS, /, 'halsring-bærershe', kvinde, Korm Lv 1, PI 4.

menrýrandi, m, 'halsring-sønderdeler', gavmild mand, OOdds 6.

menrýrir, m, s. s. foreg., Gunnl Lv 10.

menska, /, 1) manddom, dygtighed, bravhed, Magnús á at gjalda Ástríði m-u, hendes brave hjælp, Sigv 9, 3, m-u mildr, som hyppig viser sin dygtighed, tv 14. — 2) menneskes værdighed, ære, ek bætta pina m-u ok mina, jeg har udført en sag, der er til ære for dig og mig, porm 2, 12.

menskerSir, m, 'halsring-sønderdeler', gavmild mand, III 1, 1, Hl 18 a.

menskorð, /, 'halsring-bærerske', kvinde, Hharð 19.

menskr, m, menneskelig, m-ir menn, virkelige mennesker (i modsætning til guder og andre væsner, der momentant påtager sig menneskeskikkelse), Gri 31, Sigrdr 18, hann vas m-ra manna mest gótt Hfr 3, 29, maðr þóttumk ek m. Herv UI 14.

menskyndir, m, 'halsring-udsender', (egl. 'som sætter i hurtig bevægelse'), gavmild mand, pmåhl 11 (v. 1. mer-).

men-Skogul, /, 'halsring-Skögul', kvinde, Sigsk 40.

menstiklir, m, som uddeler halsringe, gavmild mand, VGl 6, Ht 44.

menstríðir, m, 'halsring-bekæmpef', gavmild mand, Ht 3.

mensveigjandi, m, 'halsring-uddeler' (men rettelse for mann-), gavmild mand, SnE II 228.

ment, /, lærdom, vinna m-tir leystar, give svar på lærde sporgsmål, Kotr 14, kunna m-ir, idrætter, ÓTranon 6.

men-Týr, m, 'halsring-Ty', mand, Anon (XIV) 1.

menvQrðr, m, 'halsring-besidder', mand, Akv 28.

menfjverrir, m, 'halsring-f or minsker', gavmild mand, Hfr 1, 4.

menpgll, /, halsring-træ', kvinde, VGl 1.

mergr, m, (-s og -jar), marv, merg etr valr frá vargi Nj 20, m-i smæra, mindre end de enkelte marv partikler, Lok 43, m-jar salr, knokkel, Jorns 31, Mfl (XII) 1, m-s himinn, arm, Sturl 4, 35.

merki, n, 1) mærke, grænse, m. Saxa Mark 1, 13. — 2) tegn, billede, m. krúzis Likn 52, m. dúfu Mey 56, ástar m. Has 18, m. verka Am 5, 12, Hárb 19, Hharð 6, m. dags verks Hást 4, m.

undra þinna Has 53, m-jum studdir draumar Merl II 98, m. miskunnar LU 87, m. solar drottins, korset, EGils 3, 15, m. heims friðar, d. s., Likn 32; mærke, vidnesbyrd, m. dýrðar Rst 29, m. þess Tindr

1,  3, m. fremðarverka Rst 10 (jfr K. Gisl. Eft. skr. I 220). — 3) himmellegeme (dyrekresens stjærnebilleder), m-ja stýrir Mgr 33, jfr kenningen m. bráa, öjnene, B jar ni 1. — 4) mærke, fane, frón m. Am 3, 18, jofurs m. Rst 19, und m-jum Bbreiðv 6, H°t 52, ganga und m-jum Sigv

2,  6, Sturl 3, 9, framar m-jum Sindr 8, m. fór framm Sigv 12, 11, bera m. (hátt) lv 9, pGisl 4, m. bliku Krm 17, m. liðu framm Ht 33, m. hristisk Am 5, 17, m. (acc.) bles Gisl 1, 19, Mark 1, 19, setja niðr m. pjóðA 4, 13, stong dýrligra m-ja ESk 9, 3. — 5) blandt navne på sværd (del af sværd), pul IV l 11 (egl. 'mærke', smedemærke?). Jfr Falk, Waff 33. — 6) fyrri m. Mdr 16 synes at betyde 'mærker, vidnesbyrd fra ældre tider'. Jfr hgfuð-, píslar-, stór-, stoöva-.

merkiliga, adv, betydningsfuldt, eftertrykkeligt, Mv III 19.

merkiligr, adj, mærkelig, betydningsfuld, m-t at yrkja, om Jomsvikingeme, Jorns 6, m-ust meyja Mev 51, birta mart m-t Gd 33, skýra m-ast GdjS 21.

merki-Móði, m, 'mærkende, rødfarvende, Mode', m. hjgrborgar (skjoldets), kriger, pKolb Lv 12.

merkir, m, mærker, d. e. rødfarver, m. morðhjóls (skjoldets), kriger, Hskv 2, 9, m. blóðsvara (ravnens), d. s., Ht 92, m. móðu markar grands, synes at betyde 'den som mærker, o: ved at vurdere, guldet', EGils 2, 2.

merkismaðr, m, betydende person, høvding, Nkt 77.

merkistjarna, /, 'mærke-stjœrne', o: en af planeterne, i pi. LU 10.

merkistgng, /, mærkestang, fanestang, fyr m-stangir Eg Lv 11.

merkja, (-ða, -ðr), 1) mærke, sætte mærke på, m. á nagli Nauð, mærke (male?) runen (Nauð (n) på neglen, Sigrdr 7, rúnar m-ðar á brjósti Sól 61, — betegne ved mærke, fylkis hrør, steini merkt Hal 7, merkt því nafni Mdr 30, hjgrr golli merkðr ESk 44, lind land-rifs (kvinde) golli merkö Ólhelg 4, m-ðr dúkr, dug med farver(?), Rp 31, serkr við silfr of merkðr, Ragn II 4, tíða flaust (kirker) borði merkð, mærkede ved tømmer, opførte af tømmer, Mark 1, 25, vel merkðr ormr, mærket, indridset, ESk 12,

3,   — 2) bestemme, vise, m. e-m stað Styrr, m. dægr Úlsv 3, 2, m. refsipQtt SnE II 196, absolut, peir merkt hafa at o. s. v., de har vist, Hhund II 24; betegne, betinge, m. sér verkkaup PI 30. — 3) göre mærkelig, hvat m-ir nu IiqII, hvad gör nu hallen mærkelig (siden Steingerd er borte), Korm Lv 15, m. verk í nýjum óöi, fortælle om, ESk 6, 57. — 4) betegne, pat m-ði pat (acc.) Sol 47.

26*