Meit

402

men

Meiti, m, søkonge, pul III 1. IV a 2, M-a útver, havet, dets skíð, skib, Edáð 1, M-a hlíð, d. s., Am 2, 18, M-a vollr, d. s., Gyd 7, mjúkhurð M-a, skib, Vell 23, M-a mót, kamp (jfr mótstafr) HelgÁsb.

meitill, m, meisel, éla m., stormmejsel, o: stormen som mejsel (der hugger fordybninger i havet, danner bølger med bølgedale), Eg Lv 23.

meizl, n, beskadigelse, sår, dcema und m. ok dauða Qd 30, m. ok háð Gd 45.

meizla, /, tilføjelse af sår, vinna m-ur Katr 5.

mekt, /, magt, kraft (sent låneord), sgnn m. Mv III 21, nægja m. Lil 7; grasanna lykt hefir miklar m-ir, kræfter, betydning, Gd 73, kveiktr til mestrar m-ar, mægtig tilbedelse, Vitn 22.

mekta, (-aða, -aðr), give kraft, sem m-ar fjandi, de som djævlen indgiver kraft, Gdp 4.

mekiarblóm, n, 'magtens blomst', jomfru Maria, Lil 25.

mektarfullr, adj, mægtig, Lil 7.

mektargjorð, /, magtens, kraftens gær-ning, jærtegn, Mey 36.

mektarráð, n, mægtigt giftermål, Mey 8.

mektarsannr, m, i besiddelse af sand magt (jærtegnsævne?), Mey 9.

mektarvif, n, mægtig kvinde, om helgeninder, Mey 17.

mektugr, adj, mægtig, kraftig (efter-klassisk låneord), m-ug mey ja Vitn 8, Mey 36, m-ug hirð (Máríu), helgeninder, Mey 59.

meldr, m, (-rs og -rar), 1) malning, handlingen at male, vas til m-rs komin Grott 4, hafa fullstaðit fljóð at m-ri Grott 24. — 2) mel, m. Fróða þvia, guld, Eyv Lv 8, morð Fenju m-rar, gavmildhed, porm 2, 24, pann Fenju m. ESk 11, 6, fjolviniaðr Fenju m. Ht 43; grœðir m-ar, öl, idet meldr her vel identificeres med Qrotti (på havsens bund), Rst 13; Bil Fróöa m-rs, kvinde, liv 15. Jfr harð-, líð-, rauð-.

1.  mella, /, jættekvinde, m-u dolgr, Tor, Eyv Lv 8, Ht 3, m-u vinr, jætte, Grettis 45, m-u mogr, jætte (jfr mQgfellandi), Steinunn 2, m-u kind, d. s., Nj (XII) 3; — m. hellis grams, jættens elskerinde (denne betydning er efterklassisk), EGils 3, 14, m-ur Rognis (ved rettelse), d. s., Lod I 5.

2.  mella, (-da, -dr), aflåse (ved en pind, slå, mella f.), meld sák hus fyr holði, jeg så huset lukket for mig, Sigv 5, 2.

mellingr, m, jætte (af 1. mella), m-s boð, jættens bud, tale, guld, þella m-s boða, kvinde, Gd 15.

melr, m, stenet grund, brattr m., stejl skrænt, opfyldt af sten og grus, Epver 1.

melrakki, m, ræv (egl. 'stenbankens hund'), pul IV ææ.

melta, (-ta, -tr), fordöje, m. manna val-bráðir Akv 36.

men, n, halsring, hringar ok m. Vsp 29, bjóða m. (₌ halsbaugr v. 8) Rdr 9,

fjolð m-ja pry 23, Vol 21 (men her giver m-ja ingen mening, det er utvivlsomt fejl for meina, aj mein, — ilíúð i samme v. Jfr Kock, Arkiv XXVII, 126 ff.), m-jutn gofugr, prægtig udseende ved sine halsbånd, tlyndl 13 (her om en kvinde), Sigsk 67 (om mænd), m. Brisinga pry 13. 15. 19; om rigdom, guld, i alm., liggja of m-jum Fáfn 16, fjarri m-jum Akv 26. — / kenninger, for mænd: m-s meiðr pjsk Lv 2, m-ja runnr Grett 2, 8, m-s Kíarr Edáo 2, m-ja lestir GSúrs 31, m-ja fættir Ht 45, — for kvinde: m-s fold pBrún 1, m-ja mijrk Sigsk 46, m-s Syn Steinarr, — for havet (m. — omgivende ring): m. Karmtar ESk 10, 1, m, Lygru ESk 13, 11, m. Lista Sigv 3, 9, þýtr jarðar m. Rv 23; — for slange (tænktes at ligge i kres): lyngva m. Eyv Lv 11, m. storðar, Midgårdsormen, Húsdr 4, grundar m., d. s. og slange overhovedet, hrynvengi grundar m-s, guld, Has 42; — jarðar m-s Hfr Lv 11 beror på forvanskning (v. 1. leggs også urigtigt, se hljótr); m-s VGl 10 er urigtig v.l. for svells. Jfr Brisinga-, goll-, hals-, hauðr-, land-, sand-.

menbrekka, /, 'halsringens land', kvinde, Vigl 5.

menbrik, f, 'halsringens bærerske', kvinde, en mæra m. Rv 34.

menbrjótandi, m, 'halsring-bryder', (gavmild) mand, VGl 9.

menbrjótr, m, s. s. foreg., Hálfs VII 2.

menbroti, m, s. s. foreg., Jorns 42, Merl II 19. 26, GSvert 1, Gautr 11 2.

Menelógía, /, grundtekstens Menovia, Merl 11 30.

menfergir, m, 'halsringens betvinger, sønderbryder', gavmild mand, Gldr 8, PI 29, GSvert 9.

men-Gefn, /, 'halsringens Gevn', kvinde, Kcrm Lv 43.

mengi, n, mænade, m. til mikit Eirm 3, m. þeira Hhund I 50, Herv VII 14 (v. L). skatna m. A.kv 31, Sigsk 56, m. gumna Merl I 65, mildinga m. Hhund I 26, m. jarla Qrv IV 4, dolga m. TorfE 1, hora(?) m. Merl I 49, Gota m. Brot 9, i dette eksempel synes m. at betyde alle (indbegrebet af) Goter, Húna m. Akv 4, vala m. Sigsk 66, tolf vetra gamalt m. Herv VI 2; — m-is hjalp Pet 51, her — menneskehed.

Menglpð, /, den kvindelige hovedperson i Ff (v. 8. 37. 41. 42. 43); — som fællesnavn i pi., móti m-um, til de hals-ring-skinnende (møer), Grog 3, men mulig foreligger her en forvanskning (for MenglQðu?).

menglgtuðr, m, 'halsring-ødelægger', gavmild mand, Yt 3, Hál 6, Ht 95.

men-Grund, /, 'halsring-Jord', kvinde, Korm Lv 6, Bjhit 2, 13, Mv I 21.

men-Gunnr, /, 'halsring-Gunn', kvinde, Korm Lv 45.

men-Hlin, /, 'halsring-Hlin', kvinde, Vigl 18; urigtig v. I. GSiirs 25.