meg

400

mein

meginvandla, adv, meget omhyggelig, PI 40.

meginveðr, n, kraftig storm, v. 1. Frp I 20.

meginveldi, n, 'hovedmagt', ráða m. aldar, være kraftig styrer af menneskeheden, om gud, PI 46 (megin beror på gisning).

meginverk, n, 1) 'hovedgœrning', vigtig gærning, standa at m-um, være i færd med, Qrott 11. — 2) mirakler, om den helligånds handlinger, Heilv 13.

meginvíða, adv, på mange steder, Hl 8 a.

meginþrjózka, /, meget stærk trods, trodsighed, Anon (XII) B 15.

meginþungr, adj, overordentlig tung, trykkende, m-ar sekðir Has 21.

meginpprf, /, hovedbehov, stærk trang, i m-parfar, for at afhicelpe en hovedtrang, Reg 11.

megja se mega.

megn, adj, kraftig, m. jartegn Mv II 1, prekvirki pokks m-ara Oautr II 13; m-a er urigtigt for vegna, Hhard 2, og m. for megu GnóöÁsm.

megna, (-aða, -aðr), göre stærk, kraftig, mildi megnuð, om jomfru Maria, Mdr 20; m-um Rst 31 er urigtig v. 1. for magnak.

megnstærir, m, en som viser, udfolder, kraft, om Skt. Peder, Pét 30.

meiða, (-dda, -ddr), beskadige, lemlæste, (skildir) meiddusk Ingj 1, 2, m. heiðin goð, ødelægge gudebillederne, Rst 9, m. rond þjóðA 1, 20, m. hjor Flat II 211; m. e-n sverðum Sól 22, Vinðr meiddu sárliga (mann) ESk 6, 40, m. heiðit folk Hskv 2, 8, m. hvinna ætt Sigv 12, 5, margr meiddr (kastreret? BMÓlsen) maðr Sól 59, m. fjcjr pGísl 4, óvinrinn lamdr ok meiddr LU 61, meiddr at oðru OSvert 4. Part. aet., m-endr skeiða, mænd, Anon (XIII) B 18, m-endr moldar seiða (slangernes) brauta (guldets), d. s., phreð 8.

meiðing, /, beskadigelse, lemlæstelse, Gå 44. 59.

meiðir, m, beskadiger, lemlæster, ødelægger, m. Eydana Am 6, 8, m. drasils tjalda (skibets) Sigv 13, 2, m-ar aurborða Hl 27 b (kunde også henføres til meiðr), m. borðs gota (skibets) Svert 1; m. bauga, gavmild mand, tsldr 6, m. mundar (af mundr — guld) EGils 1, 5. 2, 3, m. mæta EGils 2, 4; m. morðsólar (skjoldets) PI 29, m. hringa (sværdenes) eiöis Harð 5. — jarla m., konge, Mark 1, 32; — efter-klassisk er m. malmpings, Vigl 4, vel 'en der i kampen tilföjer sår, skade'. Jfr eld-, hJQr-, vell-.

meiðmar, /. pi, kostbarheder, stórar m., Akv 5, veita m. Rp 38, piggja m. Sigsk 38, deila m-um, uddele, Sigsk 46, týna m-um, gå glip af, Sigsk 15; m-a fjolð pry 23, Sigsk 2, Am 95, Herv V 11. VII 15.

meiðr, m, træ, levende træ, m-s kvistu máa, om Yggdrasil, Gri 34, á m-s kvist-

um Mima Fj 24, sit ja á m-i Hhtind I 5, hrafn at m-i Brot 5, af fornum m-i ppyn, sikkert også hvor der er tale om en galge (et træ, der benyttedes dertil), sáran á m-i Hamð 17, við meið Hál 6; om den oprykkede mistelten, varö af m-i harmflaug Vsp 32; vindga m. se vinga-meiðr; — om et stykke af et træ, stamme, telgja meið til rifjar Rp 15. — Meget hyppigt i kenninger for mænd, efter ringe, m. hrings Sigv 12, 24, m. hringa Jorns 14, m. mens pjsk Lv 2, Mv III 16; — m. otrs launa Leiå 12, m. sævar roðuls Ht 17, m. móðu fýris EGils 1, 26; — efter sværd, m. stála pRolb 3, 1, m. isarns Skalt 2, Anon (X) I B 5, m. morðteins Korm 1, 2, m. odda Skáldh 5, m-ar moro-båls Jorns 16, m. mistar glóöa Páll, m. gramnis eiðs SnE II 198, — efter skjold, m-ar morðveggs Hfr Lv 27, m-ar ógnar skers Sigv 12, 20, — efter brynje, brynju m-ar HolmgB 11, men her er m-ar vist urigtigt (mulig for vandar), EGils 3, 2, Nj (XII) 7, — efter kamp, m. hjaldrs Tindr 1, 5, m. eggmóts Rst 10, m. mistar GÅsb, m. malmpings Jorns 6, Hfr 3, 12, pórh 1, m. geirpings SnE II 194, m. malmhríðar Eyv Lv 6, — efter skib, m. hranna drasils PI 12, m. unnviggs Hókr 2, m. byrhrafns EGils 1, 24; — i kenninger for skib: m, unnar Sturl 3, 12, m. fyllar StjO II 11, — for ben: m. rista Mfl (XII) 2, ~~ for arm: m. axlar Vigl 5. Jfr brynju-, dun-, erfi-, él-, folk-, fylgi-, grand-, heröi-, hildi-, hirði-, hleypi-, hnykki-, hristi-, hvessi-, hyr-, kenni-, lypti-, Míma-, rœki-, sess-, sól-, stýri-, sæ-, val-, vigg-, vil-, vinga-, þrá-, prøngvi-, æski-.

meil- se méil-.

Meili, m, Meile, Odins sön, pul IV e, M-a blóöi, bróðir, Tor, Haustl 14, Hárb 9. Jfr fet-.

/. Mein, /, elvenavn, pul IV v 2.

2. mein, n, 1) mén, skade, især legemlig skade, mæta m-um Sigv 3, 3, m. á megi, slem lyde, Ragn II 6, grimmlig m. ESk 6, 61, ramt m. vas pat, om det hug, Tor gav Hyme, Húsdr 6, sitt m. pykkir sárast hveim Mhkv 10, annars m. Mhkv 24, honum at m-i LU 42, m. handar Gd 13, m-a nesta kaldes jærnbolten (m. ₌ sår), pdr 18, m. fekk herr af steinum Ingj 1, 2. — 2) ulykke, tab, og følelsen af et sådant, hljóta m. Hfr 3, 5, ilt m. vas pat Hfr 3, 27, frák sngrp m. á því pham 1, 1, ór m. þrifusk Am 5, 21, bera pung m. Arn 5, 3, eitt m. sækir hvern Ólhelg 10,. séa viö m-i Ulfr Lv, at m-i GSúrs 13, skiljandi m., indseende ulykken (der truede), pmåhl 11, gjalda m. Arn 5, 11, m. standa fyr munum Gróg 15, m. eru fyr hondum Grip 36, m. gervask á hag Grip °22, blanda m-i mJQð Lok 3, m. eta e-n Håvm 151, stór m. Guðr II 32, hgrð m. PI 39, §11 eru m. of metin, vurderede, d. v. s. bestemte i forvejen, Sigrdr 20, unz enn m. komi, indtil der endnu