meg

399

meg

sig ilde, Okik 2. — Til má ást, der skal kærlighed til, GdfS 45.

1. megin, n, (-s, dat. magni; yngre form er magn, pi. mggn, efter dativ og gen.; meget ung form er nom. megn og dat. sg. megni, jfr Skjspr s. 26), 1) (legemlig) kraft, styrke, þitt varð meira m. Fåfn 22, orms m. Fåfn 28, trúa magni (v. 1. til afli) Herv III 11, skjóta af magni pham 3, magni keyrðr porm 2, 25, kosta m-s Rp 9 (hds magns, sikkert urigtigt), Grott 23, neyta als m-s SnE 1 288, verja jorð of ærnu magni Anon (XI) Lv 12, bera magni, overvælde, ESk 5, GOdds 4, rista af magni Fas 1 134, deila magni Hálfs Vlll 13, láta m. vaxa sér pdr 7, leggja magn (sål.) i e-t, anvende kraft på noget, Mv III 3, megni (sål.) protinn Gdj} 58, megn v. 1. Hsv 66, denne form porm Ol 1, 4, GdjS 40, megn ok mgttr SnE II 142, at pitt minkiz m. Hsv 83. — 2) magt, af þínu magni Sturl 3, 19, magn (sål.) stýri því Líkn 11, af mestu magni EGils 2, 7, jarls m. Ht 54, oddar gerva jarli m. Mhkv 6; hvat m-s átti, om månen, Vsp 5; — om ting, sina m. Vol 17, hjgrs m. Fåfn 30, bjórr magni blandinn Sigrdr 5 (her om trolddomskraft), jarðar m., jordens kraft, jorden (mulden?) iboende kraft (til at udøve kraftig virkning; i øvrigt er det usikkert, hvad der egl. skal forstås ved udtrykket, jfr B. M. Olsen Arkiv XXXI, 89 f. R.-Kjennerud, MoM 1923 s. 4 f.), (full) aukit jarðar magni Gudr II 21, så vas of aukinn jarðar magni Hyndl 38. 43, kjósa sér jarðar m. Mávm 137; — m. lœgis, ₌ hafsmegin (i prosa), det brede, dybe hav (i modsætning til havet ved kysten), Ólsv 3, 2. Jfr ás-, hafs-, jarðar-, jarls-, veðr-.

2. megin, egl. dat. pi, af vegr, men er at betragte som et selvstændigt ord, side, tveim m. brikar, på bægge sider, hver på sin side, Korm Lv 40, tveim m. bjargs blóðeisu ESk 11, 7.

megináss, m, 'hoved-ås', bjælke, kraftig

bjælke- j>unns (Odins) m., spyd, Lids 3.

meginbára, /, kraftig bølge, Anon (XII)

C 25; m. sára, blodström, Ht 60.

meginblóð, n, mængde blod, Sturl 3, 9.

megindjarfr, adj, overmåde djærv, SnE

Il 198.

megindómar, m, pi, hovedbegivenheder, Vsp 60; der sigtes især til ragnarok.

megindrótning, /, hoveddronning, om jomfru Maria, m. manna ok engla LU 86, m. himins ok gotna Gå 3.

megindróttr, m, hoveddræt (fiskedræt), om Midgårdsormen, trukken op af Tor, Hiisdr 3.

megindýrr, adj, meget herlig, om en fyrstesön, Sturl 3, 2.

meginfast, adv, meget kraftig, kasta m. Grettis 7.

meginfjall, n, höjfjæld, øde og fjærne fjældstrækninger, HHj 5.

meginfjarri, adv, meget fjærnt, Sigv 13, 9.

meginfjolði, m, hovedmængde, en meget stor mængde, ESk 6, 4.

megingarðr, m, 'hovedgærde', hanga (Odins; rettet fra hauga) m-ar, skjolde, deres brjótr, bryder, her jætte, Bergb 2.

megingrimmr, adj, meget grum, ubehagelig, leirur m-ar, lerede steder, ubehagelige at vade i, Rv 2.

megingronduðr, m, (-s), kraftig ødelægger, m. geirbrúar krapta (se krapti), kriger, Sturl 6, 10.

meginhringr urigtig v. 1. for fetilstingr.

meginhræddr, adj, overordentlig bange, Kúgadr.

meginhurð, /, 'hoveddör, vældig dör', Oauts m., skjold, hvis galli, sværd, ESk 11, 1.

meginhyggja, /, hovedforstand, klar forstand, i pi, Grip 39.

meginkátliga, adv, overordentlig muntert, Rv 2.

meginkátr, adj, overordentlig munter, Greltis 13.

meginligr, adj, mægtig, betydningsfuld, mol m-g, om de edelige aftaler, Vsp 26.

meginlitill, adj, kraftesløs, svag af kræfter, elendig, m. gestr Sål 2.

meginljótr, adj, overordentlig hæslig, m-ir hagir Has 12.

meginmeingjarn, adj, overordentlig begærlig efter at göre skade, ondskabsfuld, v. L, Herv III 3.

meginmildr, adj, overordentlig gavmild, Sturl 4, 17.

megin-Njprðr, /, 'kraftig Njord', grams (sværdets) m-Nirðir, krigere, GDropl 3.

meginpostuli, m, hovedapostel, Andr 4.

meginrammr, adj, overordentlig kraftig, m-ir galdrar Sigv 12, 16.

meginrúnar, /. pi, 'hovedruner, kraftige runer', mætar m. Sigrdr 19.

meginsár, n, vældigt sår, fárelding m-a, sværd, Ólhv 2, 11. Jfr meginund.

meginserkr, m, 'hovedsærk, stor særk', v. 1. for Heðins serkr, 5. d., Hfr 3, 13.

meginsíðr, adj, meget sid, lang, om en kappe, Grettis 20.

meginskíð, n, 'vældig ski (flad fjæl)', fieina lands m., sværd, Ht 65.

meginskjótr, adj, overordenlig hurtig, m-t likn Has 24.

meginskJQldungr, m, 'hovedkonge', m. dags dýrkleifar, gud, Skåldp.

meginsnimma, adv, overordenlig tidlig (i ens levetid), Hl 29 a.

meginstrangliga, adv, meget strængt, kraftig, SnE II 228.

meginsveit, /, hovedskare, m-ir Ribb-unga Sturl 6, 5.

meginteitr, adj, overordenlig glad, Mdr 27.

megintíðendi, n. pi, meget vigtige tidender, PI 42.

megintirr, m, hovedhæder, megen hæder, bjórr blandinn m-i Sigrdr 5.

meginund, /, vældigt sår, Ht 63, pSíð 3. Jfr meginsár.