með

398

meg

bglvi Lil 64, m. gollmeni Yt 10, m. hgfuð-fetlum Yt 11, m. kylfu Jóms 34, m. vendi Lil 81, m. gyldum kálki Akv 33, m. (v. I.) vorrum Lil 88, m. vatni ESk 6, 22, m. skygnleik Lil 24, m. danskri tungu Lil 4. — 8) langs med, mellem, líggr m. eggju HHj 9, m. marbeðjum Sigv 10, 5, m. Blálands jaðri Sturl 3, 21, m. láði Arn 2, 9, Sturl 3, 4, m. sæ Ragn II5, m. stQÍnum, mellem stavnene, fra den ene til den anden, Iv 42, m. himins endum Vell 37, m. himin-skautum Hyndl 14, m. hgndum, mellem hænderne, Sigv 12, 14, Akv 10, m. byggð-um Qrv VII 2. — 9) med (om tilbehør eller om noget, der udgör en del af et hele), Olasir m. gollnu laufi SnE I 340, jorð m. jaðri Ht 79, (ó) m. steðja pdr 6, gall m. dreggjum Lil 58 jfr 77, m. dreyrgu nefi Harkv 3, knerrir m. gínondum hgfðum Harkv 7, skeiðr m. reiði Arn 2, 4, Sturl 3, 6 (v. L), skrin m. golli Mark 1,12, maðr m. skæru holdi Lil 12, seggr m. skeggi Torf E 5, — om udstyr (det, hvormed noget er udstyret eller forsynet), m. sviga lævi Vsp 52, m. golli sat Sigsk 39, m. hjglmum Akv 3, lyf m. lækning, medikament, der fører til helbredelse, Grip 17, dýrð m. prýði Lil 26, m. tryggðar tíri Mark 1, 25, prýða m. sigri, dáðum ESk 6, 31, Lil 90, standa m. hjgrvi Sigv 11, 2, koma m. offri, bringende offer, Lil 36, koma m. ægishjalmi Arn 2, 6, kvæði skal m. kynjum alt Mhkv 13, diktr m. ástarorðum Lil 4, helvíti buit ni. bolvi Lil 20; pegn m. megni Orettis 48, m. stórum hug Obreið 1; hertil slutter sig følgende: bor-inn m. bleyði Sigrdr 21. 25, ævi logð m. lgstum Grip 23, m. hermðarhug Hhund I 31, m. listum Lil 2, tala m. prettum, snilli Lil 17. 23, m. sœmðum Sturl 3, 2, koma m. æðru Krm 25, m. ofsa Lil 8, m. hætti Lil 30, prestr m. mestu fátækt Gd 52, fara m. ríki Håvm 156; — adverbielt, m. ollu, helt, fuldstændig, Grip 38, Sigv 11, 17, Lil 8; ensbetydende hermed er: m. hringum, egl. 'med alle ringe', bøjninger, krumninger ₌ m. bugum Gri 24. — C) i forbindelse med þar, par m., derved, LU 46.

meðal, præp., mellem, med gen., m. okkar Sigv 11, 18, m. herða Haustl 6, m. rifja Eg Lv 18, m. arma Hfr Lv 19, m. drengja porm 1, 10 (ved rett), m. jgfra Ólhv 2, 4, også med præp. á: á m. okkar, þeira Brot 19, Sigsk 4, á m. skata húsa Arbj 20; adverbielt, fara á m., om ederne mellem guderne og bygmesteren, Vsp 26. — I sammensætninger er m. ofte forringende. Jfr milli.

meðaldyggr, ad], lidet brav, slet, Eyv Lv 5.

meðalfœrr, adj, i ringe grad dygtig, m-ir husgangs, knap nok dygtige til at gå fra det ene hus til det andet, Ragn V 7.

meðalkafli, m, mellemstykke, håndtaget (på et sværd; stykket mellem de to 'hjalter'), pul IV l 12, Hhund II 3, Sigv

12, 9, lv 44, Merl II 67; m-a tunga, sværdklingen, dens orð, GGnæv 2.

meðalkunnr, adj, lidet kendt, m. e-m, i ringe grad kendt af en, Korm Lv 10.

meðallok, n. pi, dårlig afslutning, m. á minni sok (urigt. v. 1. mála-) GSúrs 10.

meðalráð, n, dårligt råd, forehavende, m. es pér Gunnl Lv 3.

meðalsnoír, adj, mellem-klog, passende klog (midt imellem 'alvidende' og 'uvidende'), Hávm 54—56.

meðaltálhreinn, adj, i ringe grad ren, fri, for svig, underfundig, listig, om Tjasse, Haustl 3.

meðan, adv, 1) medens, sålænge som, efterfulgt af præs. eller præteritum, m. gid lifir Vsp 16, Grip 23. 41, Ej 12, m. fjgr lifir Ski 20, m. lifir, lifum Håvm 9. 120, Sigsk 18, Sigrdr 4, m. sofa, eta Ej 15. 17. 18, m. ek høgg Am 39, m. ek segi Harkv 1, m. yppik Hál 1, m. heimrinn byggvisk Arn 2, 15, m. geð deilisk mér Isldr 2; m. ek gól Gróg 15, m, ek lå Fåfn 16, jfr 18, m. lifðak Sigsk 57, m. óttu varða Hfr 3, 14. — 2) medens, under det at, uagtet, m. vas visi veðrs hallar, idet han dog (i virkeligheden) var, ESk 6, 2. — 3) adverbium, imens, sålænge, þegi herr m. pmáhl 4, (menn) hlýði mér m. Leið 5.

meðferð, /, fremgangsmåde, adfærd, Vitn 10.

mega, (engang megja Audun 1; må, mátta, mátt), kunne, formå, være i stand til (ordets eneste betydning), absolut, ef må EValg, ef þú megir Gri 53, en þú megir Hsv 99, stef sem gofgast mætti, så smukt som muligt (underforstået vesa), Has 20, litt m-gandi, med ringe kræfter, uden kræfter, Vsp 17, heldr mætti pér (dat.), hellere skulde du have kraft til, Rp 47, hvat's mátti Haustl 8, — hyppig med inf., m. gerva Håvm 123, m. ganga Håvm 149, m. lita Grip 36, m. hyggja Am 12, m. kalla Reg 18, es vinnask megi Håvm 60, vel mættim tveir trúask Ski 5, hvat megi fótr fæti veita Hamd 13, séa þat mættak Am 58, séa mun mega Krm 21, pat må efla von ESk 6, 4, mætti (v. 1.) mér nýtask máltól ESk 6, 19, hverr megi segja ESk 6, 64; ofte uden subjekt, mætti verða, det kunde ske, Lil 53, må kenna, man kan, Rdr 12, máat vinna skopum Korm Lv 30; — med acc, m. ekki, være uden kraft, magt, ikke være i stand til noget, Am 17, m. sér ekki Lil 31, m. meira Mark 1, 9, Merl II 18, m. eigi annat Lil 53, — med adv., m. svá, være så kraftig, mægtig, Ótt 1, 6, es mátti svá Sigv 7, 9: — med dativ, m. e-m, magte en, være ens lige- eller overmand, engi må hildinga kon mildi (dativ, i eller ved gavmildhed), ingen kan måle sig med, Steinn 3, 17, orð m. ekki rekkum, ord formår intet mod mændene, kan ikke overvælde dem, Nj 26, — m. við e-n, formå overfor en, Ólhelg 3. — Om ens tilstand, helbred, m. illa, kunne (noget) ilde, d. v. s. befinde