marg

394

marr

marglitandi, m, en som. ofte farver, m-endr eggja, mænd, ESk 6, 59.

marglofaðr, adj, hyppig, meget, rost, Am 6, 16.

marglóð, /, 'hav-ild', guld, m-ar tróða, kvinde, Vigl 4, porm 2, 24 i v. 1.

marglyndr, adj, med mange sind, vægelsindet, HolmgB 5.

margnenninn, adj, meget dygtig (til at handle), Sigv 9, 2, Qrettis 34.

margnýtr, adj, meget nyttig, dygtig, Hl 27 b, Nkt 81.

margr, adj, (komp. fleiri, flestr), mangen, talrig, mange, ofte alene uden subsi., Hávm 30. 40. 74, Fáfn 24, ESk 6, 27, Mhkv 15, Krm 19, Lil 76, Eg Lv 35, frg-gum fleira Hfl 7, fleira þykkir gótt an sé Mhkv 23, es mgrgum œðri, end mange tilsammen, Korm 1, 2, mgrgum betri Arbj 10, hóti fleiri Rst 24, koma með mgrgum, blandt mange, Hávm 62, koma með fleir-um Fáfn 17, margs vitandi Vsp 20, m-s vas alls beini, der var rigelig gæstfrihed i mange henseender, Am 8 jfr 94, til mart Håvm 27, Lok 5, færa veit es fleira drekkr, jo mindre... jo mere, Hávm 12, skutusk pér fleiri Hyndl 47, jfr Fj 48, flestr fagnaði Oddrgr 14, at mgrgu, i mange henseender, Sól 81, lifa mart at munúð, leve i meget efter, Hsv 83; ofte grænser flestr til at betyde det samme som allr, pKolb 3, 7, Velt 4, jfr margra = allra Rdr 20; barka fúr með fleiri Hást 2, peir hlutu bana fleiri, o: end vi, end af os, Hást 6; — med subst., m. rekkr, maðr, Hyndl 3, Sigsk 37, ESk 6, 60, m. fors Reg 2, m. valr Sigv 11, 1, mart herlið Mhkv 7,. m. flótti, mange flygtende, III 1, 1, gera fleira hróðr Rorm 1, 5, fleiri malmhríð Edáð 4, ormar fleiri Gri 34, holfu fleira víglið Hhund I 25, at fleiri gfæti Guor II 10, sem fleiri (konur) HSt 2, 3, þér fenguð fé fleira porm 2, 12, of flesta heimsbyggð ESk 6, 39, fiestar dygðir Lil 76; flest et illa Eg Lv 32; mange slags, morg speki pjóð 3, 2; á m-an veg Ghv 9, á marga vega Sol 40, m-an dagpRolb Lv 12, fiestan dag Gri 15, fiestan aldr Am 2, 16; fiestan o: koss Rorm Lv 21, mgrgu sinni Hym 9, Rst 14. Jfr all-, drjúg-, fjol-, her-, hund-, jafn-, raun-, tý-.

margreptr, adj, med mange tagsparrer, m. fletvargr SnÉ II 196.

margrikr, adj, meget mægtig, Has 56. 63.

margrjóðandi, m, som hyppig rødfarver, m. fetils stiga porm 1, 3.

margrætt, adj. n, meget omtalt, mér es um mart m., jeg taler om mange ting, GGalt 3.

tnargskýrr, adj, meget vis, Hl 6 a.

margsnjallr, adj, meget modig. Hl 15 a, 18 a.

margspakr, adj, meget klog, Haustl 3, Gldr 8, pstf 1, 1. 2; ved rettelse af margspaín Ód. 8.

margsvinnr, adj, meget klog, Hl 18 b, Hálfs IX 25, Anon (XIV) 2.

margteitr, adj, meget munter, Mberf 1.

margveitinn, adj, meget givende, gavmild, Gdfi 33.

margvitr, adj, meget klog, Sigv 5, 5, Merl I 1, Hsv 80.

margviss, adj, meget klog, m. fjandi Mv I 6.

margparfr, adj, meget nyttig, ESk 6, 51.

margþróttr, urigtigt for mar-próttr, s. d., Isldr 24.

marhrisla, /, blandt trænavne, pul IV kk 3 (jfr "mareris').

mark, n, mærke, tegn, m. er þér Anon (XIII) B 52, hafa m. mart, mange kendetegn, porm 2, 6, leggja m. e-s á e-t Ormr 1, 4, leggja gråligt m. á e-n, give en et fjendtligt mærke, om öjen-udstikkelsen, PJóðA 3, 6; — om et krucifiks, ESk 6, 34; Krists m., korsets tegn, Likn 31, m. kirkju = kirkja Mv II 13. Jfr hafnar-, kross-, tak-, tíð-.

marka, (-aða, -aðr), 1) mærke, betegne, m. hvitum staf, afmærke, Merl II 63, m. herkumbl Asm II 4, m-aðr aldr, levetid bestemt, Hróm 2. — 2) betegne, vise, peir hafa m-at á Móinsheimum Hhund 1 46. — 3) tillægge betydning, m. heiðar stjgrnur á hlýrni Merl I 59.

marknútr, m, ulk, pul IV x 3.

marmarasteinn, m, marmorsten, Mey 24.

1.   marr, m, blandt sværdnavne, pul IV l 3. Jfr Falk, Waff. 55.

2.  marr, m, (-s og -ar), hav, pul IV u

I,  vátr m. SnE II 202, kaldr m. Jorns 16; aldinn m. Håvm 62, djiipr m., dværgenes navn på søen, Alv 24; Alv 23, Hym 24, Gldr 2, Hfr Lv 26, St 7. 10, Vafpr 48, Vsp 57; austr of mar Hfl 18; halllands m., fjæld-hav, elv, pdr 7, Viðris mun-strandar m., Odins brysthav, digterdrikken, digtet, Hfl 1; — skalf Mistar m. Hhund I 47, er blevet forklaret som 'Misls hav', luft (eller som 'Mists hest', se følg.), men sikkert med urette; m. er her vistnok fejl for mærr; m-s sunna. guld, Bj hit 2, 10. Jfr aust-, flein-, fíey-, Goð-, Gren-, Vest-.

3.   marr, m, (-s, -ar), hest, (som egennavn) pul I a 1, IV rr 3, temja m-a p Sær 4, 3, kaupa magran mar Håvm 83, hlœða mar, sadle hest, Hyndl 5, hlaðask á m-a bóga, sætte sig op på en hest, Ghv 7, beita mar, spænde en hest for, Ghv 18, keyra m-a Akv 37, ljósta vendi mar Rorm Lv 9, m. rinnr Hhund II 32; hún-lenzkir m-ar Hamd 11, svangrifja m-ar Rp 38, m. enn mélgreypi Akv 3, i pi. 13; á m-s baki, (siddende) på hestens ryg, Hák

II,   Gri 17, men: stiginn af m-s baki Ski 15, at m-s boegi, om en ed, Vol 33; af mar (således) Ski 40, ey lýsir mon af m-i Vafpr 12, jafna mon morum pry 5; om en ulv, hvorpå der redes, Hdsdr 11. — I kenninger, for skib: fullar m. GDropl 1, vers m. SnE II 198, sunda m. Steinn