man

393

marg

manngrimmr, ad], grum mod mænd, m-mm rimma, v. 1. for malmgrimm, s. d.

mannggfugr, ad], gæv, udmærket ved sit (dygtige) mandskab, Útt 2, 1.

mannhundr, m, mand, der er hund eller som en hund (skældsord), skurk, Anon (XIII) B 51.

mannkostir, m. pi, udmærkede egenskaber hos en mand, tieilv 6, Gå 64.

mannkyn, n, menneskeslægt, menneskehed, Arn 2, 17. 6, 11, Merl II 31, HHj 25, Likn 31; m-s reynir, fyrste, Arn 5, 12.

mannligr, adj, menneskelig, m. hagr Vigl 22, m-t hold Katr 8, m-t brjóst Mgr 46.

mannr se maðr.

mannraun, /, mandsprøve, handling der kræver en mands hele anspændelse og kraft, hård prøve, fullstrong m. Mhkv 7, hljóta sanna m. pormúl 2, 4, finna m. PI 1, verða i m. PI 12.

mannsbani, m, (mands) banemand, verða m. Ragn III 1.

mannsemi, /, mandåom, kraft, Hyndl 3.

mannskaSi, m, mandetab, manåefalå, valda morði ok m-a Hålfs IX 22.

mannskœðr, adj, øåelæggenåe for mænd, Gldr 2, m-ð banasótt Nkt 55, m-tt morð Ragn VIII 2.

mannspell, -spjo^l, n, mandetab, Anon (XIII) B 48, Arn 5, 22.

mannvandr, adj, omhyggelig med hensyn til menneskene, om gud, Likn 7.

mannþarfr, adj, nyttig moå mænd, ESk 6, 51, iøvrigt mindre rigtig v. 1. for marg-þarfr.

Manork, /, Minorka, Hskv 2, 10.

manr, aåj, manket, ríða Olaum monum, Akv 29.

mansveigjandi, SnE II 228, er vist fejl for mensveigjandi, s. d.

mansongr, m, 'kvindesang', elskovssang, mæla m-g of GnQ hringa, elskovsord, Jorns 42, verðr mælt of m-g Mhkv 20.

mantælandi, m, 'mø-fordærver', gallóp-nis halla (klippehulernes) Endils, jættens, man, kvinder, jættekvinder, åeres tælendr, årabsmænd, Tor og ledsager, pdr 3.

manungr, adj, ung som en ung kvinde i ungdommens bedste alder og flor, et m-a man Hávm 162.

Manverjar, m. pi, (den engelske ø) Mans indbyggere, Bkrepp 7.

manvél, /, list til at lokke kvinder, hafa m-ar við myrkriður Hárb 20.

manvit, n, menneske-forstand, forstanå (af st. i maðr), Hamð 27, Hyndl 3, Mark 1, 9, Hsv 87, m. mikit Hávm 6. 10, m. (þróask) Hávm 79, m. manna mœöisk LU 38, mål ok m. Gróg 14, Sigrdr 4, nema minni ok m. Hsv 8, hyggja at m-i, overveje ifølge sin forstand, så godt som (hun) forstod, Am 3, mæla af m-i Am 48.

manvitsfróðr, adj, forstandig og kyndig, om erkeenglen Mikael, Arn 7, 1.

manvitsfrægr, adj, berömt for sin forstand, om Elisabet, Nikdr 2.

manping, n, 'kvinde-ting', Heðins man, Hildr, hendes ping, kamp, pjóðA 1, 8.

mara, /, mare, es m. kvalði Yt 3. — Jfr Sin-.

mararbotn, m, havets bund, i pi., Hålfs IV 6.

marbakki, m, stejl banke ved ebbens yderste kant, søkkva fyr m-a Vigl 2.

marbeðr, m, egl. 'hav-leje', d. v. s. havet med dets bund og omgivende kyster (jfr beðr), m-jum með, langs kysterne, Sigv 10, 5.

marblakkr, m, 'hav-hest', skib, m-s sax ESk 10, 1, m-s skipendr, mænd, Ht 46.

MardQll /, Freyjas navn, pul IV h 3, i kenninger for guld: M-ar grátr Ólhelg 11, ESk 11, 1, Mhkv 8, M-ar t(jr Bjark 5, M-ar hvarma fagrregn Ht 42.

marfjall, n, 'hav-fjæld', bølge, i pi. Mark 1, 6.

Margareta, /, en helgeninde, Mey 34.

margaukandi, m, 'som ofte øger, gör stærk', mækis móts, kampens, m., en dygtig kriger, Hfr 3, 28.

margbrugðinn, adj, egl. 'meget vreden', meget falsk, underfundig, m. fjandinn, LU 16.

margdýrkaðr, adj, hædret af mange (alle), om en konge, Hskv 2, 9.

margdýrr, adj, i mange (alle) henseender herlig, m. konungr Brot 19, Sigv 12, 5, om Olaf Tryggvason, Hfr 3, 23; m-ar hnossir Ht 29.

Margerðr, /, jættekvinde, pul IV c 4, Hjálmþ III 11.

margfalda, (-aða, -aðr), mangedoble, Mv 1 26.

margfaldr, adj, mangedobbelt, m-astr lofsongr LU 95, m-ÍQld mildi Likn 11, Vitn 25 (supert.), m-fQld saurgun LU 76; mangeartet, m-fold spó Merl II 99; falsk, m. hugr ESk 6, 58.

margfrekr, adj, meget grådig, om ulven, Hl 9 a.

margfréttinn, adj, som spörger om mange ting, eller som hører mange ting, meget vidende, om kong Hakon, Sturl 5, 15.

margfríðr, adj, meget skön, herlig, m. jcjfurr, om Olaf d. hellige, ESk 6, 26, m. skorungr, om Skt. Peder, Has 51.

margfróðr, adj, meget kyndig, kyndig i meget, Håvm 103, mær m-ust, om en spåkvinde, Merl 1 9.

margfrgmuðr, m, en som meget fremmer, ophjælper, m. minna dáða, om Arin-bjdrn, Arbj 12.

marggollinn, adj, meget guldprydet, prydet med megen guldstads, HHj 26 (hds. margv-).

margháttaðr, adj, mangeartet, m-ir draumar Merl II 98.

margillr, adj, meget ond, forbrydersk, ESk 8, 2.

margkostigr, adj, i besiddelse af mange herlige egenskaber, Hl 22 b.

margkunnr, adj, meget bekendt, om kampe, Nj 4.