maðr

391

malm

blá-, bliknar(blikurs)-, blota-, bog-, borgar-, brennu-, bú-, búand-, býjar-, dreng-, dyggða-, dyggðar-, dýrðar-, eigin-, einkar-, eir-, fiski-, fjand-, for-, frið-, frægðar-, fylgðar-, fyrir-, gagn-, giptu-, glæsi-, glœpa-, goðspjalla-, Grund-ar-, hauk-, heið-, heiðar-, heiðrs-, heljar-, her-, heraös-, herði-, hirð-, hlenni-, hreysti-, hgfuðs-, hofuðskrípa-, ítr-, íþróttar-, jarl-, kapps-, karl-, kaup-, kenni-, konung-, kot-, kven-, kyns-, lags-, land-, lands-, láð-, leigu-, leik-, lið-, liðs-, merkis-, nauð-, norð-, odda-, óvegs-, prýði-, rausnar-, reið-, risnu-, ríkis-, rógs-, selju-, sendi-, skip-, skógar-, skorung-, snyrti-, spá-, staðar-, sterti-, stjórnar-, sunn-, svik-, sœraðar-, tígnar-, tré-, trúnaðar-, tœnaðar-, undir-, ungi-, varð-, varðhalds-, váða-, vegs-, verk-, véla-, villu-, yfir-, þing-, þinga-, þoku-, þrek-, þrots-, purftar-, ofund-, oldur-.

Maddaðr, m, skotsk jarl, ESk 8, 1.

Magdalena, /, Maria M., Mgr 12.

magi, m, mave, bug, Hávm 20, mál m-a Hávm 21, haga m-a sínum Egils (XII) 4, hváta (skQlm) á m-a e-m Óspakr. Jfr grá-.

magn se megin.

magna, (-aða, -aðr), bibringe kraft, göre stærk (af megin), m. ríki e-s Vell 32, m. goðdóm Mark 1, 11, oss m-i goð gagni, guderne styrke os med sejr, pmáhl 17, goð m-r jofur Sigv 12, 25, m. góðu Heilv 8, goð m-f þrif þegna Leió 33, (goð) m-i þrif póru Ám Arn 1; drengr m-ar lof þengils, udfører kraftig, Sigv 3, 14, m. dvergregn Rst 31, m. hvot, udføre rask og kraftig dåd, handle kraftig, Vell 2, Haraldr m-aði hildi Hl 33 a, m. sýnni sætt Ólhv 2, 5; rausn m-ar geð Mdr 18; i medium, hregg m-aðisk HSt 2, 5, glygg m-aðisk Jóms 23, mgttr m-ask Merl I 11, skot mognuðusk ív 22, agi m-aðisk bragna Olhv 2, 7, ógn tekr m-ask Has 32; óðr m-ask nu Mlag 1, m-ask v. 1. til miklask Hsv 30. Part. aet., i kenninger, dolgskára m-andi, som gör ravnen kraftig (ved foder), kriger, ESk 12, 6, m-endr morðs Jór 3, Gymis vagna mótrgðuls, o: G. v. roðuls, skjoldets, mót-, kamp, m-endr, krigere, Tindr 1, 2. Part. pass. magnaðr, gjort stærk ved trolddom, om Selkolla-spøgelset, rnognuð Selkolla Od 59.

Magni, m, Tors og Jarnsaksas sön ("den, stærke"), Vafpr 51, Hárb 9. 53, pdr 21, Anon (X) II B 3.

Magnús, m, (-ús eller -úss), Magnus d. gode, Sigv 9, 2. 11, 3, pflekk, pjóðA. 1, 7; Arn 2, 1, ESk 6, 27; gen. Sigv 12, 6. 25; — Magnus barfod, Gisl 1, 12.

magr, adj, mager, magran mar kaupa Hávm 83; magran skyldi kaupa hest Mhkv 21.

maki, m, mage, i en uforståelig sammenhæng, Arbj 6.

makliga, adv, som fortjænt, _ passende, m. goldinn Grett 2, 5.

makligleikar, m. pi, fortjæneste, at ra-um LU 92.

makligr, adj, fortjænt, m. maðr HHj 25, m-ig orð Has 2, m-ri at hanga pham 2, 2, m-igast heiti Nj 15, miklu m-gust, som mest har fortjænt, SnH 2, 10, Mdr 11.

makr, adj, magelig, behagelig, m-ara es mér Kor ni Lv 9.

Maktildr, /, kongedatter i Skotland (ved 1100), Mberf 3.

mala, (mól, malinn), male (på en kværn), absolut Grott 5. 10. 17. 21. 22. 23, m. rammliga Grott 21, med acc, m. valbygg Hhund II 3, m. mold Sol 57, m. Amlóða meldr-líð, male på Amlodes kværn, Snæb 1; ved malen at frembringe, m. auð ok fjglð féar Grott 5, jfr m. e-n alsælan sst; upers. stýri (acc.) mól, roret drejedes (af bølgegangen), Hfr 2, 1; — malit goll (roðinn mglnu golli), knust guld, guldstøv (anvendt til forgyldning), om dragehoved, Sigv 12, 3 (jfr gullmalin grQS Tristr. 164).

Malkús, m, en hirdmand, Mey 35.

malmdynr, m, pil-(eller sværd-)dån, kamp, m-s hlynr, kriger, ploft 2, 1.

malmfeti, m, 'malm-træder', synes at måtte betyde 'beslået hest', varrar m., søens hest, skib, Steinunn 2 (tyder maltn-på jærnbeslag i forstavnen?), iøvrigt findes málfeti som v. L, men ikke i de ældste og bedre håndskrifter; dette findes dog også blandt 'hesta-heiti', pul IV rr 4.

malmflaug, /, 'pile-(el. sværd-)flugt', Gunnl Lv 13.

malm-Gautr, m, 'pile-(el. sværd-)Odin', kriger, Grettis 7.

malm-Gnó, /, 'pile-(el. sværd-)Gnå', valkyrje, m-Gnáar þing, kamp, Kveld.

malmgrimmr, adj, enten 'grum mod pile (sværd), eller 'grum ved pile (sværd)' snarest det sidste, m-grimm rimma Okik 1, 1 (v. 1. mann-).

malmhriS, /, 'pile-(el. sværd-) byge', kamp, Edáð 4, Hálfs IV 4; m-ar spó, kampsangen, Hfl 4; m-ar meiðr, kriger, Eyv Lv 6.

malm-Óðinn, m, 'malm-Odin', hjalta malmr, sværd, dets Odin, kriger, Gráf 7 (den eneste kenning, hvori Óðinn findes anvendt).

malmr, m, 1) malm, denne almindelige betydning findes i hjalta malm-Óðinn (s. d.), hjorva raddar m., sværd, Sindr 8, vala m., vælsk malm (guld), Hyndl 9, Rinar m., guld, Sigsk 16, skirr m., d. s., Akv 39, hofugr m. Sigv 13, 16, hunlenzkr m. = vala m. Harkv 16, m. sem laufgir palmar LU 94, m-ar fyr barði, metalbeslagene på skibenes forstavne, Bolv 2. -~ 2) sværd, pul IV l 3, m. hringvariðr, om sværdet imellem Sigurd og Brynhild, Sigsk 68, m. beit hlif Isldr 26, flýja hvárki hyr né m-m (— bål né brand) Arn 2, 17, m-i skrýddr Mark 1, 18, m-s munnr, sværdsæggen (jfr munnrjóðr), Sigv 1, 14.