'pg

389

I?

stændiggöre loven (ved lovgivningsvirksomhed), Isldr 22, lítt varði mik laga beira, den lov, det adfald, Ásms II 1; om guds lov, 1. solar grams Åm Am 2 (jfr greiðir), stýra 1-um dróttins Am Am 3, halda goðs 1. Mark 1, 8, halda goðs 1-um Ud 13. — 2) egne, herreder, der har én lov, udgör ét lagtingsomrdde, 1. Oauta Gisl 1, 17, ór 1-um tvennum Gisl 1, 2. Jfr for-, ó-, ør-.

logbrigðir, m, lovbryder, som krænker loven og hindrer rettens gang, Eg Lv 20. lQgðir, m, sværd, pul IV l 3, 1- is kindir, sværdets slægter, sværdene, pmáhl 13, 1-is brandr, sværdklingen, Nj 12. — I kenninger, for mænd: 1-is reynir Jór 2, — for kamp: 1-is leikr/O/n 21, 1-is (ved rettelse) hríð Edáð 6, 1-is veðr Merl II 45, 1-is seiðr Eviðs 5, 1-is hljómr Has 6, —for skjold: 1-is eið Gldr 8, — for blod: 1-is lodda Korm Lv 18, — for horn: okhreins (oksens) 1. Yt 16. — logðis Qlv 2 i forvansket sammenhæng. Jfr Falk, Waff. 55.

lggdagr, m, 'hav-dag' (af logr), guld, Hl 4 b.

Iogdýr n, 'hav-dyr', skib, Frp I 4. Jfr lagdýr.

logfákr, m, 'hav-hest', skib, Hym 27. lpgg> /> (-var), falsen ved bunden i et kar eller tønde, orms 1. (ved rettelse), ormeleje, guld, Hrafn 1, Hgars 1-var kleppdQgg Audun 1, her synes Hgars 1. at måtte betyde 'Odins kar' o: Bodn eller Son; klepp- er i denne forbindelse uklart.

loggðr, adj. (egl. part. til et loggva, af logg), egl. med fals, falset rundt omkring, gjalfri 1., omgivet af det brusende hav, om jorden, Sigv 7, 4.

tøggra, (-aða, -at), logre, vifte med halen, hvat es pat et litla es 1. sék (ironisk) Lok 44.

1. logmaðr, m, lovmand, lovkyndig; lagmand (kongelig ombudsmand), Anon (XIV) Lv 3.

2.Lggma8r, m, høvding i Vesten (11. årh.), Bkrepp 8, Gisl 1, 9.

logmál, n, lov, háleitt 1. Mv III 15, 1. dýrðar Alpost 4; om de 10 bud, Anon (XIV) Lv 3.

lQgr, m, hav, sø, pul IV u 1, lopt ok 1. Ski 6, logn ok 1. Gróg 11, lábrostinn 1. Sturl 5, 15, fyr lgg sunnan Hfr 3, 4, 1-ar glamm Ht 20, yfir 1-u breiða Ormsp I 1, rangbarmr skýtr log (dativ!) Ht 78, á log Gldr 3, á 1-i Hhund II 9, Krm 24 o. s. v., of log Vsp 51, Hyndl 24, Hhund I 21, al legi HHj 21. 26; — om elve, 1. er bat er fellr ór fjalli Run 29, om indsøer (og elve?) legir á grundu stóðu Lil 31, om blod, und sús sprændi rauðum legi Jgk 2, af peim legi es lekit hafði ór hausi Sigrdr 13, om øl, verpa lauki i log Sigrdr 8. — / kenninger, for blod: 1. benja Ht 60, 1. sára Likn 37, — for skibe: lagar skíð Gldr 1, lagar stóð Hal 14, — for

guld: lagar máni Eg Lv 22, Tindr Lv

1,   lagar eldr Ht 69, ESk 6, 53 (jfr eldbroti), — for sten: lagar bein Yt 31, lagar hjarta Yt 25 (her skulde der være sigtet til et stednavn Steinn). Uklart er: lagar (v. 1. laðar) tanna Gldr

2,  lyngfiskr lagar Gudr II 22; muligvis er dette at forstå som lyng-lagar fiskr, lyng-søens, o: hedens, fisk — slange. — ifølge SnE I 244 brugtes 1. også i kenninger for skjaldedrikken. — Jfr hjgr-, hreina-, hræ-, hun-, hver-, sår-, und-.

lggrán, n, berøvelse af lov og ret, 1-s vekjandi pmáhl 3.

lggreið, /, 'hav-vogn', skib, lýtir 1-ar, søkriger, Ótt 3, 1.

lggrgsí, f, 'hav-vej', havet selv, bládúfur 1-ar Sturl 5, 5. Jfr lggstigr.

lggseimr, m, 'hav-bånd, -tråd', mid-gdrdsormen, faðir 1-s, Loke, pdr 1.

logskil, n. pi, retslige forhandlinger, ráöa 1-um, om rettens forstandere, Hsv 101, 1. lýða Hsv 9.

lggskíð, n, 'hav-ski', skib, halda 1-um (ved rettelse) Sturl 5, 7, 1-s sendir ESk 6, 20.

lggsoti, m, 'hav-hest', skib, Eyv Lv 13.

Iggstigr, m, 'hav-vej', havet selv, fagr-drasill 1-a, skibet, Ht 22. Jfr logrost.

lggvarðandi, GSvert 4, er uden tvivl fejl for leyg-, s. d.

lggvellir, m, 'væske-koger', kedel, Hym 6.

lQgvizka, f, lovkyndighed, 1-u ráð SnE II 224.

Lgkk se Hlokk.

lgn, f, langstrakt dynge (jfr 'drive'), hræs lanar, ligdynger, Hfl 11. Jfr sigr-.

Lgndungr, m, navn på Odin, pul IV jj 7 (v. 1. loðungr, metrisk urigtigt, medmindre det er at læse som lóðungr.).

lQskr, adj, doven, uduelig, 1. mun æ heitinn, om en træl, Am 61, 1. láðmaðr Qrv IX 10; 1-vir tveir Mág 2; 1. þóttr, uduelighed, leyna 1-um þótt, skjule sin uduelighed, efterladenhed, Has 13 . — Jfr of-.                                      _# .

lostr, m, 1) moralsk brøst, fe]U reiða lýða lost Sigv 3, 7, fylgðu hvergi lestir Mark 1, 9, rækja lgstu Ormr 1, 5, þótt sé við lost lagit (Urðar orð), forbundet med moralske brøst, Fj 47, lifa án lost Håvm 68_K vita lost saman, om fejl som to i forening begår, Håvm 98, lýti ráða né lost gerva Oddrgr 23, vinnattu lost né lygi Hsv 13, vinna lostu Od 16, ævi logð með lgstum Grip 23°vita sér lost at lffi Sigsk 5. — 2) fejl i alm., 1. á ljóðum Anon (XIII) B 13. — 3) / religiøs betydning, synd, syndig tilbøjelighed, vås ok lestir Has 4, lasta verk Has 15, lundfastir lestir Likn 47, kenna ongvan lost Lil 90, eyða 1-um Has 24, eyðing lasta Lil 89, lasta vindr Lil 81, lasta f juk Lil 78, lasta læk-nir, Kristus, Mdr 14. Jfr brag-.

ló, /, 1) bølge (især den der brydes ved land), pul IV u 4, 1. reis of skut Ht