læk

388

'9S

det andet) ESk 6, 46, heims prýði, es 1-ar (sål. hds.) ljóna kind Likn 40, sótt læknaz Gd 61, íýstisk 1-ask Mark 1, 28, 1. lýði Gdp 52.

lækning, /, helbredelse, lyf með 1. Grip 17, 1. sótta LU 89, hrein 1. handar meins Gd 13, leita 1-ar Merl I 9; 1. þjóða, jomfru Maria, LU 86 (v. L).

læknir, m, læge, peirs vil ja 1-ar lifa Hávm 147, ef vill 1. vesa Sigrdr 11, 1-is hendr (eller i ét ord?) Sigrdr 4, R-Kjennerud MoM 1923 s. 36 f, gera eptir 1-i, lade læge hænte, Hsv 77; 1. heims, Kristus, ESk 3, 3. 6, 57, 1. lýðs, d. s., Likn 31, 1. lasta, d. s., Mdr 14, 1. anda, om biskop Gudmund, Gd 45.

læknishgnd se læknir.

læmingja-hggg, n, svært, buldrende hug(P), GSúrs 36; jfr no. laama paa 'gå med svær fart på' (Ross).

lær, n, lår, ef tvau 1. hengi Hdvm 67, sjaldan liggjandi ulfr 1. of getr Hávm 58; ok þú lagðir 1. yfir, hentydning til coitus, Lok 20; innan 1-a Vgls 2. Hertil må vistnok også henføres det 1., der findes SnE II 216: heitir 1. á lœru, men det sidste ords betydning er tvivlsom (se BMÓlsen Den 3. og 4. grt. afh. 267—68).

læra, (-öa, -ðr), lære, undervise, med acc., 1. e-n Pét 30, Gd 42, 1. fleinrjóð gotu tru, lære manden troens vej, PI 8, andi guðs hann 1. vanðisk Gd 13, hverr så maðr er 1-ir aðra Gd 35; part. lærðr, lærd, studeret, gejstlig, 1-ir menn Has 5, 1-ir fyröar Gd 30, lærð sveit Katr 10, gll al-þýða lærðra, samtlige gejstlige, ESk 6, 9.

Læraðr, m, mytisk træ, Qrl 25. 26; ordets betydning og form (vokalforhold) er ikke helt sikre.

lærdómr, m, lærdom, uddannelse, 1-s prýðir, om en biskop, PI 5.

lærifaSir, m, læremester, Hsv 5, Mgr 29.

læring, /, undervisning, 1-ar — kennin-gar SnE II 216, få skira 1. Gd 7.

Lærir, m, navn på en hund (Lerir?), Vgls 14.

lærisveinn, m, discipel, LU 46. 68, Pét 21.

læsa, (-ta, -tr), låse, lukke, lukke inde, 1. (hus) at e-m, lukke hus for en, lukke en inde, Mey 44, luktr ok læstr Grett 1, 1, Hfsholl læst lýðum, lukket for, Likn 31, læst kirkja EGils 1, 8, 1. i kistu (dat.) E Gils 1, 33; læst bréf Ratr 51; 1. strond oddum ok rondu, omgive kysten (til værn), Mark 1, 24, 1. Ignd herskipa brondum PjódA 4, 22, vísi 1-ir útstrandir landa randgarði Ht 79; læstr i meinum, betaget, grebet af mén, ulykker, Vitn 24.

Iæsi-Gunnr se lýsi-Qunnr.

læsíkr, m, er vistnok forvansket for láðsíkr, 'landfisk', orm, slange ₌ Ormen d. lange, Hfr 3, 14.

Læsir, m. pi, Ljacherne, pjóðA 2, 1.

læskjarr, adj, som undgår svig, ærlig, redelig, 1. konungr Balti 1. Jfr læstyggr.

læspjoll, n. pi, melding, budskab, om svig og nederlag, Darr 8.

læstyggr, adj, — læskjarr, 1. sunr Tryggva Hfr 3, 22.

læti, n. pi, 1) stemme, røst (jfr læti heitir rodd SnE I 544), lg né 1. Vsp 18, litr ok 1. Grip 39; sóknar 1., kamptummelen, Rrm 16. — 2) færd, opførsel, får kunni þeim fljóða lgtum Brot 15 (kunde også henføres til 1. lát). — Jfr mein-.

lætrauðr, adj, uvillig til svig, ærlig, redelig, 1. Skjalgs sonr Sigv 7, 3.

Lævateinn, m, sværd, Fj 26.

lævirki, m, lærke, pul IV xx 4.

læviss, adj, svigkyndig, svigfuld, listig, enn 1-si Loki Hym 37, Lok 54, en 1-sa kona Gróg 3.

læbraut, /, 'fisk-vej' (af lær ₌ lýr, et slags torskeart), logðis eiðs, skjoldets, lær, sværd, dets braut, skjold, dettes pverrir, kriger, Gldr 8. Jfr Meissner 74.

loegi, n, vindstille (jfr no. løgje), (logn heitir) 1. með goðum Alv 22 (jfr Wad-stein, Arkiv XV, 165 f.).

lægir, m, hav, sø, pul IV u 1, Merl II 84, ljótr 1. Ht 22, á 1-i Sturl 3, 15, fyr 1-i sunnan Sturl 3, 18, þiggja loð 1-is Anon (X) III C 2; — i kenninger for guld: 1-is log (jf^r log-Sága) GSitrs 9, 1-is eldr G Surs 23; derimod er 1-is Edáð 6 vistnok fejl for logðis; 1-is leygr EGils 3, 9; 1-is hyrr (jfr hyrstríðir) Od 14, 1-is brimi Katr 28.

lækendr se lækinn.

lækinn, adj, af st. lók i lókr, der vistnok betyder 'tølper' el. 'sendrægtig person', altså: tølperagtig el. sendrægtig, læknir lottviðir pmáhl 9. Ordet beror på rettelse af lækendr, der kan muligvis være rigtigt.

lækr, m, (-jar), bæk, pul IV u 3, skipta 1-jum Merl I 5; vápna 1., blod, phreð 8, hræva 1., d. s., porm 1, 14. Jfr ben-, hræ-.

læra, /, SnE II 216: heitir lær á lœru

—således bör der utvivlsomt læses; betydningen er usikker (₌ mannlæra 'døgenigt' giver ingen mening). Man skulde vænte, at det var navn på et eller andet redskab.

lgð, /, indbydelse, 1-ar purfi Vafpr 8, bjóða 1. Fj 3, þiggja 1. Anon (X) III C 2; buðumk hilmir 1., fyrsten indbød mig, Hfl 2, men her skal der snarere læses hilmi, 'jeg bød mig fyrsten til indbydelse', jeg kom til fyrsten for at blive modtaget'. Jfr Ounn-, Sigr-, þjóð-.

lgðuðr, m, indbyder, rekks 1., heltes indbyder, fyrste som indbyder helte (til ophold hos sig), Yt 31.

\qg, n. pi, (egl. pi. af lag 'det lagte, bestemte'), 1) lov, vilkår, þær 1. logðu, om nornernes skæbnebestemmelser, Vsp 20, laukjofn 1. Sigv 11, 5, jfr 4. 8, stýra 1-um Nkt 22, halda 1-um við e-n pmåhl 4, heptendr laga, om fredsforstyrrere, Hast l, ræna e-n 1-um pmåhl 17, hlifa golkn sogðu upp log Hfr 3, 8, fylla 1., fuld-