lýs

387

læk

tók 1. af herskips hausum, det begyndte at skinne, Sturl 3, 6, absolut, ek sé 1. suðr í haf, jeg ser en lysning, Hálfs IV 1, upersonl., es 1-ti, da det blev dag, E Sk 6, 48, litu es 1-ti Am 30. — 2) være indlysende, lengi hefir þat lýst fyr mér Mhkv 25. — 3) klargore, tydeliggøre, åbenbare, beskrive, 1. vig, erklære sig for drabsmand, Hhund II 10, Am 69, þat lýsik Hfr 3, 7, raun 1-ir þat Has 51, 1. dáðir Rst 24, 1. verk ESk 6, 62, 1. veg e-s ESk 6, 70, peir hafa 1-tan frama peng-ils ESk 6, 12, ek fýsumk 1. þat Nj 20, nu skal lýst Balti 1, hitt skal lýst Mark 1, 10. 28. 1. barða ljósgarð, beskrive, Eg Skj, sem 1-tak arfpega Tryggva, som jeg har beskrevet (arfpega acc. eller dativ?), Rst 32, 1. mglum e-s, beskrive ens sag, Sigv 9, 1; 1. ótta, vise frygt, Hskv 3, 4. — 4) góre berömt, iðjur 1. visa Ht 20. — 5) vise, 1. ástar merki Hsa 18. — 6) opklare, oplyse, 1. hjgrtu seggja Mdr 24.

lýsheimr, m, 'fiske-hjem'', hav, 1-s éisa, guld, Ht 22.

lýsi, n, tran (egl. 'hvad der anvendes til at frembringe lys'), lofðungr 1-is, ironisk betegnelse for en, der har med tran og indsmöring at göre, Anon (XIV) 2.

lýsiblik, n, 'lysende glans', 1. branda skævaðar (skibets) lands, havets lysende glans, guldet, Gyd 5.

lýsibrekka, /, 'lysende skrænt, land', leggjar iss 1., armringens lysende land, kvinde, Hfr Lv 15.

lýsigrund, /, 'lysende jord', 1. olstafns, kvinde, Korm Lv 18, 1. liðar elds, d. s., Vigl 23.

lýsigull, n, er urigtig v. I. for lysigrund, Vigl 23.

lýsi-Gunnr, /, 'lys-Gunn' (lýsi ₌ ljós), bauga lands (armens) lýsi, guld, dets Qunnr, kvinde, Gunnl Lv 12.

lýsing, /, morgengry, pul IV mm.

lýsir, m, som viser, fremðar 1., en der viser dygtighed, dygtig mand, PI 11.

lýskáli, m, 'fisk-hus' (af lýr), havet, bål 1-a, guld, dets Ilmr, kvinde, Anon (XII) C 30.

lýslóð, /, 'fisk-vej', havet, glóðir 1-ar, guld, Ht 45.

lýta, (-tta, -ttr), 1) påføre lýti, d. v. s. beskadige, forringe, hættir ýta kyns er 1. goödóm SnE II 244; - 1-andi ifla fold-branda, guldringes beskadiger, søndrer, uddeler, gavmild mand, Ótt 2, 16, 1-endr golls, d. s., Hhard 13. — 2) dadle, 1. annan Hsv 45.

lýteigr, m, 'fisk-land', havet, 1-s log, guld, PI 8 (jfr logbeiðir).

lýti, n, 1) lyde, fejl, især moralsk brøst, 1. ráða né lost gerva Oddrgr 23, syn ja 1-a, o: værge sig mod beskyldninger (for utroskab), Guðr III 8, 1-um loginn, løgnagtig beskyldt for uhæderlige ting, Hsv 101. lagin til 1-a, bestemt til at få en til at begå forbrydelser, Sól 11. — 2) især om 'synd' i religiøs betydning, tina 1. sin Has 5, fira 1. SnE II 248, EGils 1, 1, 1.

þverra LU 47, 1. vgru mgrg LU 91 (v. L), þjóð 1-um kend Has 38, þvá 1. Gd 2. — 3) legemlig lyde, eitt 1. kvazk þekkja á mér Korm Lv 5, 1-in þykkja skammæ skarar, om dårlig klippet hår, Mhkv 19, egg bitr

I.  á lim Ht 10.

lýtir, m, beskadiger, ødelægger, 1. lgg-reiðar, skibets hær jer, Ótt 3,1, 1. liöbands, gulduddeler, Rauðsk, odds 1., som ved sin kraft ødelægger (våbnenes) spids, Bjhit 2, 12.

lýþgr se lýðir.

læ, n, 1) svig, mén, 1. ljóða brá ævi Hó-konar pKolb 1, 2, long eru lýða læ, langvarige er menneskenes mén (egl. 'svigfuld, ménfuld medfart, de er genstand for•'), Sigrdr 2, ungr gatk 1. launat Eg Lv 20, leika lævi Sveinn 4; i en forvansket sammenhæng findes gen. pi. læva Haustl

II.  — 2) skade, gift, hverir hefði lopt alt lævi blandit, hentyder til den eventuelle fjærnelse af sol og måne, Vsp 25; biðja læs hvers á liðu, ønske alle mén (legemlige onder) over ens lemmer, Hávm 136, læs lausn, befrielse for et (legemligt) onde, Sigv 12, 23; — gráðar (rettelse) 1., sultens mén, mættelse, føde, Hfl 12; 1. klungrs, hybenens mén, ilden, Anon (XII) B 3, sviga 1., våndens mén, d. s., Vsp 52. Om ordet se H. de Boor, Isl. forsch. 120 f. Jfr frið-.

læbaugr, m, i forbindelsen 1-s eik, skib, Harekr 2, ordet er dunkelt, men formen er sikret (læ- : hlæ-), egl. skulde læ betyde 'land' el. lign., 'jordens ring' — hav; mulig betyder ordet dog blot 'svigfuld ring', en — tildels ufuldstændig — betegnelse, jfr 'blåmyr'.

læblatidinii, adj, svig-blandet, 1. hjorr, giftigt sværd, Guðr II 38.

lægi, n, liggested, havn, til 1-is Krm 5.

lægir, m, som gor noget lavere, undertrykker, (af lægja), 1. rekka rógs, om en konge, Hfr 2, 7, 1. linnsetrs, gavmild mand, Sigv 6; især om fromme mænd, 1. trega, EGils 1, 6, 1. lýta EGils 2, 8, 1. lasta Pét 13; 1. vins, om ærkebispen, E G ils 2, 8, men her er vist lægir — lægir 'uddeler' (til lóga), d. v. s. uddeleren af (kalkens) vin.

Lægisholmr, m, ₌ Hafnarholmr (Kål. 1 629), EGils 3, 4.

lægja, (-ða, -ðr), göre noget lavt (lavere; af lágr), 1. ægi, stille havet, Rp 43, logi lægðisk Brot 2 (FJ.s udg.); Xqaå 1-jask Arm 2, eigum oss at 1., vi skal ydmyge os, PI 14, jfr nú mun pér 1-jask, nu vil det gå tilbage for dig, PI 1; ósiðr 1-isk SnE II 232, 1-jask mun sœmð þín Hjálmp VI 2 (iøvrigt v. 1. til eyðask), 1. þjóst Rv 29. — Upers., þegar loga 1-ir Herv III 16, logðis veðr 1-ir þeygi Merl II 45.

lægjarn, adj, svig-lysten, svigfuld, om Loke, 1-s liki Loka Vsp 35, lægjorn jóð ara ok ylgjar Merl I 36.

lækna, (-ta, -tr, yngre -aða, -aðr), læge, helbrede, likna ok 1., Guðr II 39, tákn þess es lýð 1-ir (således det ene hds, -ar

25*